jramskov skrev:Er det det ikke kun rigtig anvendeligt sålænge man har et simpelt brug? Hvis du også har en TV-boks, så skal du alligevel have fat i en anden fjernbetjening. Vi har også en Sonos enhed tilsluttet surround forstærkeren. Hvad sker der hvis det sidste jeg har gjort er at spille musik via Sonos og senere tænder for AppleTV'et. Så vil den også tænde for forstærkeren og TV'et (sålænge de understøtter det), men vil den også skifte til den rigtige indgang?
Jo, jeg er sikker på, at der givetvis vil være nogle scenarier, hvor det kikser. Jeg førte ikke HDMI-kablet igennem en forstærker eller soundbar under testen, så jeg kan ikke kommentere, men jeg kan se, at visse brugere med Sonos' soundbar har skrevet lidt om det.
Mht. dit scenarie og hvad jeg umiddelbart kan tyde ud af CEC-implementeringen i boksen, så tror jeg, at den også vil skifte til den rigtige indgang, hvis du har hørt musik først. Den sender en kommando til at skifte input-port uanset om tv/forstærker er tændt på forhånd. Hvis jeg f.eks. ser noget på Chromecast og samler Apple TV fjernbetjeningen op fra bordet og trykker på en knap, så skifter den input.
jramskov skrev:Det vidste jeg ikke. Hvor var den tilgængelig? Det var vel ikke kun på AppleTV den kanal var tilgængelig?
Ja, det var på DR TV generelt, men på Apple TV fungerede det ekstra godt, hvis man havde DR TV oppe i "top shelf" fordi det så betød, at man blev opmærksom på den direkte fra startskærmen. Kanalen lå ikke inde sammen med de andre seks-kanaler, men var reelt et stream (DR kaldte det en kanal), som man kunne klikke på fra start-skærmen i DR TV app'en.
Jeg synes det er et ret godt eksempel på nogle af de dynamiske ting, som apps kan bruges til i tv-oplevelsen.
jramskov skrev:Jeg mener ikke universel søgning helt kan erstatte det. Det kræver jo at man ved hvad man skal søge efter. Jeg mener det vil være en åbenlys forbedring hvis Apple gjorde en form for TV-guide API tilgængelig. Primært tænker jeg det vil være rart med en oversigt over de live streams man har adgang til. Det savner jeg f.eks. i DRs app. Viaplay har en form for oversigt i deres app til live sport, men den fungerer desværre ikke særligt godt. Begivenheder der for længst er overstået, står stadigt under "live lige nu". Måske et problem der forsvinder når de forhåbentligt går væk fra TVML?
Guiden kunne også med fordel have en undersektion der viste kommende udgivelser. Jeg tænker har på at der f.eks. jævnligt kommer nyt indhold på Netflix, HBO, DR, osv. Det ville være rart med en oversigt over disse.
Ja, det er en god pointe. Ud fra en lidt mere overordnet betragtning burde universal search dog også kunne løse dette. Hvis først API'en er aktiveret i de forskellige apps, så kan data forhåbentlig hives ud på mange forskellige måder og præsenteres efter behag. Det kunne være fedt med nogle oversigter.
På sigt kan man forestille sig, at Siri kan muliggøre mere. F.eks. "Hvornår spiller FCK næste gang?" og "Hvordan ser programmet for Superligaen ud i weekenden?". Men første skridt bliver, at app-udviklerne får integreret API'en i deres katalog. Min pointe er, at den grundlæggende teknologiske udfordring til at komme ud af silo-navigeringen kan løses med universel søgning. Men vi er naturligvis ikke i mål.
jramskov skrev:En mangel ved Plex i forhold til f.eks. Kodi er at man så vidt jeg ved ikke kan fravælge transcoding?
Ja. Det er nok personligt, men jeg vil hellere have, at Plex transcoder det, som ikke understøttes direkte end at man skal sidde og re-encode indholdet inde på PC'en. Man taber naturligvis lidt kvalitet og tilføjer sekunder til opstarten, men stadig.
jramskov skrev:Fandt et par skrivefejl:
Jeg har været syg. Er det en valid grund?
Nåh pjat, jeg har rettet det. Den med "farven" var da ellers ret kreativ, synes jeg.