Har du spørgsmål eller kommentarer til vores anmeldelser, kan du finde en tråd for hvert anmeldt produkt her.

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af GMP
#220791
Tak for endnu et test, der oser af kvalitet.

Som andre læsere sidder jeg også og havde håbet på, at TV’et ikke havde mangler/fejl, som kan genere ved daglig brug, men f.eks. en hyletone og hakkende bevægelser vil formentlig få potentielle købere til at fravælge et så dyrt TV.
Derfor kunne det være rart at få følgende uddybet:

1. Nogen bud på om jeg som køber vil have krav på at få TV’et ombyttet, hvis jeg oplever ”hyletone” på TV’et? Ditto med ”Burn-in?

2. Bevægelsesopløsningen er ikke så høj. Hvad betyder det reelt, og hvor stort vil fænomenet genere ved daglig dags brug? Er det noget kun eksperterne ser, eller vil jeg som ikke-ekspert og alm. bruger også være generet heraf?
Kan det evt. fixes med en senere opdatering af TV’et?

3. Hvad vil det sige, at der fremkommer artefakter, når TruMotion er aktivere og hvorledes opleves/generer dette?

4. Tak til bruger ”tabby” for at dele sine oplevelser med os fra den flade model. Fortsæt endelig med det. ”tabby” skriver bla. at han ikke oplever hylelyd eller hakkende bevægelser. Kan vi virkelig være så heldige, at den flade model (65EF950V) ikke lider af ovennævnte problemer?
Mig bekendt, så er produktionen af EF950V (den flade) påbegyndt væsentlig senere end EG960V (den buede). Giver det mon mulighed for at foretage nogle fejlrettelser i EF950V set i forhold til EG960V?
Senest rettet af GMP 4. okt 2015, 20:43, rettet i alt 1 gang.
#220798
Det her med garanti på burn-in er en svær én. Hvis der er nogen med en model, der har oplevet burn-in, så hører vi gerne om det her i tråden og ligeledes hvordan LG har håndteret det. Jeg skal dog gerne følge op på det med LG og samle lidt sammen på spørgsmålene.

Bevægelsesopløsning er en størrelse, som kan være svær at kvantificere. Der findes nogle generiske testmønstre, som kan hjælpe i vurderingen, men med alle de motionsystemer som findes, så vil visse af dem ødelægge disse tests, så man ikke kan få et retvisende billede derfra. Jeg vil sige, at de fleste nok kan se forskel på billedet med og uden TruMotion aktiveret når det kommer til slør (og dermed opløsning under bevægelse). Det kan godt forbedres via en opdatering og det blev det - så vidt jeg husker - på EC930. På andre TV har jeg ligeledes oplevet, at en opdatering ændrede dette dramatisk, så software er en stor del af det.

"Artefakter" ved TruMotion er MPEG-støj, dvs. fnidder omkring de ting der bevæger sig. Det er temmelig svært at fange på kamera fordi billedet skal bevæge sig før det optræder og et billede i bevægelse vil blive uskarpt i et kamera. Men hvis du har set kompressionsartefakter i et JPEG billede, så vil det være sådan noget du kan opleve. Se lidt om emnet her: https://en.wikipedia.org/wiki/Compression_artifact

Hyletonen vil helt klart være noget der afhænger af model. Jeg oplevede det ikke på 55" versionen i den tid jeg havde den. De hakkende bevægelser er mest tydelige uden TruMotion, men de lejlighedsvise hak kan - som jeg nævner i anmeldelsen - blot være et issue med enten kildematerialet (USB) eller også være en effekt af eks. forbindelsen til internettet hvis det handler om eks. Netflix.
Af GMP
#220803
Tak for svar.
Det vil være fint om du kan følge op med LG.
Ang. bevægelsesopløsning, så må jeg erkende, at jeg ikke er sikker på, at jeg forstår, hvad det vil sige, at "bevægelsesopløsningen ikke er så høj". Hvilke gener vil det give?
Forstår godt, at I afventer med at uddele en evt. reference-award, da Panasonic' OLED, som I også har til test, burde nuppe den prisen taget i betragtning. Men burde LG'et så ikke få en Top-anbefaling - eller afventes resultatet af Panasonic testen også dette?
#220805
Lav bevægelsesopløsning betyder, at du mister detaljer når der er bevægelse, hvilket igen er et andet ord for, at billedet bliver sløret.

Vores top-anbefaling handler om value-for-money, så der spiller prisen i det øjeblik testen publiceres ind. Men vent nu til i morgen - så ved I hvem der løver med hvilke awards :).

Men lad mig lige gentage hvad jeg skrev i en anden tråd: vi fik ikke Panas OLED til test. Den måtte vi kun se i et udstillingslokale. Der er kun ét af dem i Norden og den er kun i landet i én uge, så den kunne ikke udlånes. Vi fik lov at teste på den i butikkens åbningstid i lørdags, dvs i 4 timer.
#220819
Jeg har læst et review af en LG oled model et eller andet sted hvor de beklagede at LG ikke andvender "black frame insertion", altså at de lader billedet stå ind til det næste billede er klart, i stedet for at skifte til sort og lade hjernen klare interpolationen. Det resulterede i dårlige/hakkende bevægelser. Er det situationen på dette TV eller bare noget vrøvl?
#220822
De bruger ikke BFI og det ville være en måde at få nedbragt slør, hvilket vi også påpegede i de øvrige OLED tests. Desværre så vil det også introducere flimmer fordi billedet så vil begynde at blinke ligesom et plasma-TV, så hvis det skal gøres så skal frekvensen op.
#220824
jng skrev:Jeg beklager min uvidenhed. Hvad anvendes de to analoge videoudgange, der i testen er anført under Specifikationer, til?
Godt spottet :) Jeg flytter dem lige op som "indgange" i stedet.
#220830
Hvorfor forsættes der med at lave diverse billedeforbedringsmuligheder via indstillingsmulighederne, både med plasma, LED, og nu med OLED, når de altid bliver anbefalet, at disse bliver slået fra, for at give et bedre billede.?
Senest rettet af Slettet_8122018 5. okt 2015, 09:39, rettet i alt 1 gang.
#220834
Jeg fatter ikke hvorfor der kommer 'Vertical Banding' på et OLED det må være et problem med baggrundslyset eller 'display controller'

Det er heller ikke noget man ser på PC Monitors (jeg har aldrig haft problemet på mine skærme)

måske et problem som er beslægtet med LED (og WOLED) baggrundslys ??
Af GMP
#220839
Har været i kontakt med LG og spurgt til garanti på bla. burn-in og pixels-garanti.

Burn-in:
Er ikke dækket af garantien. Men når TV'et slukkes og sættes på stand-by, så foregår der en auto- cleanings process samt en kalibrering af billedet (ved ikke hvad det indebærer rent teknisk), som skulle forhindre burn-in. Slukkes der i stedet for strømmen, så kan denne process jo ikke ske og derved kan der forekomme burn-in, som dog skulle fortage sig med tiden, hvis TV'et ellers er på stand-by.

Pixel-garanti:
Der må være helt op til 8 døde pixels før at garantien dækker. Og disse 8 døde pixels må i princippet godt være i en klump. Lyder det ikke lidt voldsomt?
Dog er LG villig til at tage sagen op, hvis de 8 døde pixels sidder i en klump.
Der må til gengæld ikke være nogen hvide/lysende pixels.

Hmmm.... måske man skulle overveje at tegne en supplerende forsikring, der dækker ovennævnte, hvis det ellers er muligt?
Nogen der ved, hvor man kan gøre det?
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 7