Brug dette forum til forslag og ris/ros til Flatpanels og forummet.

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#186123
Hej alle

Som mange nok har bemærket, så var der ret stille på FlatpanelsDK i sidste uge. Jeg var så uheldig at få en meget grim maveinfektion en af de sidste dage i Hollywood, hvor vi var ovre for at se Sonys Hollywood studier (mere om det i en artikel senere). Det førte til, at mit system praktisk talt lukkede ned og jeg har været på hospitalet i knap en uge, ude af stand andet end at ligge fladt ned. Jeg kom hjem igen i går aftes og er nu langsomt ved at komme mig, men jeg er stadig rimelig presset, så jeg tager det stille og roligt.

Nu fokuserer jeg først og fremmest på at få det bedre, og lige nu er jeg blot lykkelig over at slippe for alle kablerne og slangerne, der har siddet i min krop i en uge. Jeg fik aldrig en 100 % specifik diagnose, men jeg vil ønske, at ingen andre kommer til at gennemgå den tur, som jeg lige har været igennem. Det har utvivlsomt været det mest prøvende jeg har følt på min egen krop.

Jeg tør ikke sætte en tidsramme for, hvornår jeg er helt på toppen, men det går fremad. Omstændighederne betyder naturligvis også, at alle opgaver har været sat på hold fra min side, inklusiv de mange anmeldelser. Dem begynder jeg så småt at arbejde på igen meget snart, så de kan komme op, men jeg beklager naturligvis forsinkelsen.

Med håbet om, at jeg snart er tilbage i fuld gear, så FlatpanelsDK igen kan levere alt det I kender os for. Jeg kan samtidig afsløre, at der er en konkurrence på vej: en meget interessant konkurrence :) Så hold fast!

Mvh.
Rasmus Larsen
#186129
Godt at høre at du er i bedring trods alt, lyder som en grim omgang !
Man blir temmelig overrasket første gang man blir udsat for et maveonde af den karakter !
Man nægter næsten at tro at et maveonde alene, helt kan tage pusten fra en, indtil man har prøvet det og helt har været lagt på langs - men det kan virkelig få en ned med nakken ;;)

Ta' du dig tid til at komme ovenpå og få den hvile der er nødvendig, vi andre løber jo ingen
steder imens og arbejdet blir sikkert heller ikke taget af andre :p

Fortsat go' bedring og velkommen tilbage :)
Brugeravatar
Af KristofferA
#186132
God bedring! :)
Jeg glæder mig til at læse Sony artiklen.
#186141
Ouch... Det lyder som noget mere end en almindelig madforgiftning efter lidt gammel Sushi. Det må være ubehageligt ikke at have fået en præcis diagnose, på hvad der er sket.

God bedring..
Af Andersss
#186147
Godt du er på benene igen! Så er det ellers bare tilbage på kæphesten :) Håber du kommer dig helt snarest. God bedring.