Debat af tilbehør og andre hardware-emner, som ikke hører ind under de andre fora

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af RookiePete
#267023
En lille historie fra min lørdag i tv-land.

Hvor finder jeg det bedste 55" tv til max 7.000 kr.
Jeg har læst anmeldelser her, på rtings, HDTVTEST på youtube og andre sider. Så jeg var klar til at snakke med sælgere.

Vi startede i Bilka, men gik hurtigt videre til Elgiganten, der anbefalede et Samsung-tv (UE55MU7075) til 6999 kr.
Sælgeren kunne ikke forklare mig hvorfor det var det bedste, det var det bare. Samsung var et godt tv. -Sælgeren havde travlt. To mand i afdelingen med en kø på otte.

Derfor hurtigt videre til Power.
Sælgeren i Power anbefalede et LG-tv. (55SJ950V) til 6999 kr. + kalibrering til 1.500 kr.

Selvom jeg kunne fortælle ham at han får Sony's XE9005 55" på tilbud til 6999 kr. to dage senere (jf. deres tilbudsavis), ville han stadig ikke anbefale denne skærm frem for LG'en.
Og han ville ikke samme dag sælge Sony'et til mig til 6999 kr.

Nåh, videre til Elgiganten i en anden del af byen.
I denne Elgiganten kunne to sælgere ikke tilbyde mig et bedre bud end Power's Sony-tilbud. -De henviste mig simpelthen til Power. Ærlig snak.

Fair nok. Jeg gik i Power. (Igen en anden Power i samme by).

I denne Power kunne sælgeren godt sælge mig Sony'et til 6999 kr.
Han ville endda anbefale mig Sony'et frem for LG SJ950V, pga. dets evne til at vise kontrast og sortniveau bedre.

Konklusion:

Hvis du bor i en by med mere end en Elgiganten/Power, så lad være med at tro at de de siger er den endegyldige sandhed. Bliv ved med at spørge og til sidst er du måske heldig.

Ps.
I Power hvor jeg købte mit tv, tilbød han mig en kalibrering til 299 kr.
-1200 kr. billigere end i den første Powerbutik.
Af bphhm
#267030
he he, har selv været ude for samme historie. Jeg vil sige at alle der læser dette forum skal nok kun tage Elgigantens og Powers udtalelser som kuriosum. Selvom de sikkert til dels kan have ret.

De får jo sikkert samme spørgsmål fra en bred kundegruppe med vidt forskellig baggrund, og det skal man huske.

Da jeg selv var i Power og købe mit Sony på tilbud og fik kontakt til en sælger med min bestilling "Jeg vil gerne have et Sony 49XE9005 som i har på tilbud til 6.666 kr", var hans første reaktion at forsøge at tale mig fra det og sælge et LG istedet :-).
Af Grandahl
#267036
ja du har helt ret.. Det er en jungle..

Tænker også hvor mange midaldrende og ældre der bare gerne vil have et godt tv, bliver manipuleret hen i en ønsket retning af forhandlerne, de har ingen anelse om hvad de får ift. Hvad de kan få..

Noget andet er så at for et bekymrende stort antal tv købere kan det være ligegyldig, da de bare lader deres nye tv stå på standard/butiksindstillinger og billedet er helt hen i hegnet.. Så kan det være ligegyldig hva de kommer hjem med ud fra et billedmæssigt perspektiv.. jeg har set det en del gange.
Af Steen Bay
#267049
RookiePete skrev:Medarbejderen i Elgiganten fortalte mig at de bruger den samme kalibrering som rtings.com
Fortalte de i Elgiganten at Power bare bruger samme indstillinger som rtings.com? Måske jeg tager fejl, men mener nu at Power laver en individuel kalibrering med måleudstyr.
Af Makaus
#267050
BrianH skrev:Det er ikke en kalibrering, men en indstilling.
Præcis, jeg har altid troet at de kalibrerede deres tv med eget måleudstyr. Det er sgu da en stor omgang fusk hvis de smutter ind på rtings og indtaster forkerte værdier, som slet ikke passer til præcis det panel.
Brugeravatar
Af bbplayer
#267051
Pointen ved at de gør det, at nok at forbrugeren sjældent ser forskel?

Jeg synes endnu ikke der har været klager over kalibrering herinde fra de forhandlere, kun spørgsmål ved hvad de gør, og den almindelige -> Jeg kan ikke se forskel, som mange ikke kan, som almindelig tv kikker.
Af Steen Bay
#267054
Makaus skrev:
BrianH skrev:Det er ikke en kalibrering, men en indstilling.
Præcis, jeg har altid troet at de kalibrerede deres tv med eget måleudstyr. Det er sgu da en stor omgang fusk hvis de smutter ind på rtings og indtaster forkerte værdier, som slet ikke passer til præcis det panel.
Tror ikke det er fusk. Mener der foretages en rigtig kalibrering .

https://www.power.dk/magasinet/premium- ... librering/

P.S. - Men hvis det er et OLED TV, så er det vist ikke optimalt at lave kalibreringen når det et helt nyt. Bedre at vente til det er 'kørt til'.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#267058
Så vidt vi er orienteret så foretages der en reel kalibrering med professionelt udstyr. Om manden der bruger udstyret så er professionel ved vi ikke - de har et træningsforløb for medarbejdere, men vi ved ikke hvor grundigt det er. Der er ingen der har vundet OL på godt grej alene...