Debat af mediebokse, mediestreamer og mediecentre. Platforme, apps, streaming.

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#228485
Hejsa Flatpanels eksperter.

Jeg har besluttet, at vi fremover kun skal bruge vores TV til at streame på, samt se video og andre medier fra eget lager samt BluRay-afspiller. Ikke mere megadyrt kabel-tv, hvor vi få en masse skodkanaler med i pakken.

I den forbindelse har jeg haft en mindre, mildest talt ikke støjsvag computer stående tilsluttet TV'et, men den vil jeg gerne skifte ud til noget mere tidssvarende og støjsvagt - og som er nemt og hurtigt at starte op. Jeg er dog meget i tvivl om, hvad det kræver, men jeg har kigget både på Zotacs mini PC produkter samt Intel NUC.

Er der nogen herinde, der kan give nogle gode råd? Kræver det andet udstyr end en HTPC? (ser ord som Kodi mv. blive slynget ud i flæng herinde:-)

HTPC'en skal altså ikke bruges til gaming eller generel surfing (udelukkende de streamingtjenester, vi måtte tilmelde os), men må gerne være brugervenlig og muligvis have smart styremulighed til tablet eller telefon.

Vores TV er til info et Panasonic TX 50AS650E, men forestiller mig blot, at signalet skal gennem HDMI og at TV-modellen er mere underordnet?

Pf tak for svar!
#228488
Så vil jeg tage den nye Apple TV, der er mange tv Apps til den og du kan køre Kodi på den.
Hvis du vil have 4k. opløsning er det en NVIDIA Shields, du skal have, men der er ikke så mange TV Apps til den.
Apple TV er meget brugervenligt. :-)
#228491
Shield er nok mere anvendelig hvis man gerne vil have Netflix i 4K, men det er sandt, at der mangler en del apps pt. Du får dog stadig Kodi i nyeste version, så den vil sagtens kunne afvikle film fra NAS eller lignende via et pænt interface. Dertil kan du jo så streame de tjenester, som boksen ikke selv har indbygget, dvs. HBO osv. fra din telefon.
#228495
Du skal bruge en Mac til at installere Kodi (pre-pre-alpha) på en ATV4. Integrationen med den medfølgende fjernbetjening er ikke specielt god så du vil være bedst tjent med at benytte d-pad'en på dit TVs fjernbetjening til at styre Kodi når du først har fået startet app'en op. Hertil lider Kodi på ATV4 selvfølgelig også under at output er begrænset til 50Hz/60Hz.

Jeg benytter selv en RPi2 med OpenELEC (Kodi) til afspilning af lokale medier og en ATV4 til diverse streaming (inkl. streamingtjenester på Kodi). RPi2 er mere kompatibel med hvad man måtte smide efter den mens Kodi på ATV4 er hurtigere hvad angår at bladre i streamingtjenester, hvor man gerne vil have en masse thumbnails op på skærmen.

Kombinationen af RPi2 og ATV4 fungerer godt for mig. Ganske vist to bokse i stedet for een, men tilsammen klarer de alle opgaverne fint. Lavt strømforbrug og ingen blæsere.

Nogle vil nok mene, at Shield TV er den alt-i-en boks alle har ventet på, men den har været plaget af software- og hardwareproblemer og app-support er hvad den nu engang er. Jeg går ud fra, at tingene konstant forbedres på de fronter. For mit eget vedkommende er det en deal-killer at den har en indbygget blæser og så er jeg ligeglad med om nogen hævder, at den ikke gør så megen væsen af sig at man lægger mærke til den.
#228522
Tak for svarene foreløbig.

Jeg glemte at skrive, at det kunne være dejligt, hvis maskinen tænder hurtigt - eller alternativt altid er standby. Kan nogen af forslagene det?

Det skal også siges, at jeg ikke er speciel tilhænger af Apple pga. deres lukkethed om eget styresystem og produkter, så alt der kræver brug af Mac er no-go herfra.

Sidst, men ikke mindst, har vores Smart TV allerede indbyggede apps til Netflix, Youtube og Viaplay. Men de kører måske bedre via et mediecenter?