Til al snak om Apple TV - Apple's medieboks til tv-skærmen

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af Axlon
#246184
Rasmus Larsen skrev:Bestemt, rent gætterier. Jeg er bare småirriteret over, at Apple TV allerede fra start havde en forældet processor. Det emne har jeg vist fået nok taletid på :D
Lidt sjovt.
Jeg har faktisk aldrig lagt mærke til på mit ATV at den manglede CPU-kraft eller noget mere ram.
Det jeg virkeligt savner er en automatisk omskifter mellem 50/60 Hz, så jeg slipper for at manuelt skulle skifte mellem dem, afhængig om jeg ser Netflix eller DR.
Når jeg engang får et TV som understøtter 24 Hz, så kommer jeg nok også til at savne det.
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#246186
Axlon skrev:Jeg har faktisk aldrig lagt mærke til på mit ATV at den manglede CPU-kraft eller noget mere ram.
Det jeg virkeligt savner er en automatisk omskifter mellem 50/60 Hz, så jeg slipper for at manuelt skulle skifte mellem dem, afhængig om jeg ser Netflix eller DR.
Jeg har heller ingen klager hvad angår CPU'en i Apple TV. Det er GPU'en til afvikling af spil, som jeg synes er underdimensioneret i forhold til, at de gerne vil have spil ind på boksen. Mig bekendt er CPU'en i Apples nyere processorer hurtigere end selv de nyeste spilkonsoller.

Hvis Apple havde brugt en af deres nyere processor kunne de have lavet en boks, der overgik PS3 markant på grafikydelse. Det ville have gjort det attraktivt at genudgive f.eks. PS3 og Xbox 360 spil på konsollen. I stedet satsede de på A8, som leverer ca. 50% grafik af PS3.

Mht. automatisk skift af frame rate, så har jeg svært ved at se Apple gøre noget før adaptiv sync bliver en del af HDMI (bliver det i HDMI 2.1). Før da vil det jo involvere sorte skærme hver gang, der skal skiftes frekvens. Det tæller ned på brugeroplevelse og kan være et mareridt hvad angår handshake imellem boks og skærm.
Af jramskov
#246190
Rasmus Larsen skrev:På GPU tror jeg stadig, at A9X er kraftigst. Der findes denne her oversigt, som ser ud til at blive opdateret løbende:
http://kyokojap.myweb.hinet.net/gpu_gflops/
Du har muligvis ret, fandt dette:
"GPU performance is almost on par with the A9X used in the iPad Pro 9.7 in some cases which is a testament to the systems development team at Apple considering that the system TDP of a 10” tablet is on the order of about 5 watts while a 5” smartphone is closer to 2-3 watts."

Link: http://www.anandtech.com/show/10685/the ... -review/10
Af Axlon
#246191
Det giver mening at at HDMI 2.1 først skal indføres, før man kan lave automatisk FPS omskift.

Tror til gengæld ikke det giver mening at putte en hurtigere GPU i, uden også at skulle opgraderer storage pladsen i ATV.
Er allerede i dag træt af at skulle vente på download når man starter et spil man ikke har spillet i et godt stykke tid.
En gamecontroller som følger med som standard er nok også en must.

Men alt dette ville jo nok betyde at prisen ville stige markant, og hurtigt nærme sig prisen på en PS eller xbox.
Man kan jo trods alt få en xbox med Fifa17, til under 2000kr.

Jeg er ikke helt sikker på at spillemaskine vejen er den rigtige vej for ATV.
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#246193
Jeg ved ikke rigtig... Det er bare min mening, men jeg læser hele artiklen af Mark Gurman hos Bloomberg i går, som bevis på, at Apple netop følger den strategi, der har gjort dem så succesfulde. Og undgår de mange faldgruber, som andre falder producenter i... Jeg er ret overbevist om, at en del i artiklens baggrundshistorie er bullshit fra ansatte, som ikke længere er hos Apple.

- En spil-controller i kassen til en tv-boks? Lyder usandsynligt, at de nogensinde har overvejet det, efter min mening.
- En tv-tjeneste opbygget om tv-kanaler? Jeg glæder mig også til Apples DAB-radio.
- Et antenne-stik i boksen? Øhh, OK.

Jeg synes, at boksen er designet ud fra de rette forudsætninger for at få den til at spille en rolle i tv-industrien. Som europæere er det naturligvis frustrerende at vi mangler Siri, TV-app, universal søgning osv. men boksen er en platform for fremtiden.

Jeg er heller ikke overbevist om, at Apple skal gøre den til spilkonsol, men jeg mener bare, at boksen skal følge samme tempo for processorer, som iPhone/iPad gør. De processorer produceres jo alligevel og opdateres mere end årligt. Der er også mange, som ikke bruger GPU-kræfterne i en iPad, fordi de ikke spiller spil, men hestekræfterne er jo med til at grundlægge den platform, som har gjort produkterne til de ting de er i dag. Det vil tage mange iterationer at nå dertil, men det tager tid at ændre markeder. For tv-markedet? Måske et årti eller mere.
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#246198
jramskov skrev:Denne podcast har en del diskussion om AppleTV: http://www.imore.com/apple-talk-23-apple-tv-jason-snell
Interessant podcast. De vender nogle af de samme emner som i Bloomberg-artiklen. Det virker dog ikke som om, at deltagerne har hørt om HDMI CEC. Hvad skulle fordelen ved at være på "HDMI1"? Ud over i metaforisk forstand :)

Jeg synes, at en del af diskussion om fremtidens tv-marked svarer til nedenstående billede. Heller ikke på tv-markedet handler det om at pakke alt det eksisterende i én pakke. Faktisk kan man komme længere ved at forcere gammel teknologi til at dø. Byg en platform for fremtiden i stedet for at hænge fast i fortiden. IR-koder, antenne-stik, analog sendeteknik (tv-kanaler), tunere, indholds-autentificering, "HDMI1" osv. kunne udskiftes med mange af de samme ting som i billedet. I dag er det realitet. Om 5-10 år vil det opleves som absurd på tv-markedet.
Billede
Af jramskov
#246199
med HDMI1 hentydes vel til at det er default input på mange TV? Jeg tror også markedet i USA er noget andet end vores lille andedam :)

Jeg synes dog generelt at Apple har ramt rimelig plet med ATV4. Vi har ikke savnet noget, den er rimelig brugervenlig, brugergrænsefladen er hurtig og den er stabil. Vi spiller ikke rigtig spil, så det er ikke relevant. Kunne godt ønske mig at vi fik TV-guiden, men mon ikke den kommer på et tidspunkt?
Af Axlon
#246204
Mon ikke vi kommer til at se flere TV-udbyder tilbyde TV via app's.
Det ligger jo lige til højre benet at Yousee konverterer deres iPad app til ATV.
Stofa skulle i løbet af foråret komme med deres nye TV-box som kører på android TV.
Gætter på at det meste TV vil forgå via IP om et par år.
Brugeravatar
Af hans123
#246220
Nu er det jo en lang tråd....

Men hvad bruger i som bedste media afspiller ( NAS ) + upnp

Har prøvet et par stykker men syntes ikke de er særlig brede i afspilning muligheder

Dem jeg har lige nu er MrMC som mangler meget af det Kodi ellers kan afspille
Og VLC som tager lidt mere.

Har kikket på infuse som koster lidt. Men kan det alt ?
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#246311
jramskov skrev:med HDMI1 hentydes vel til at det er default input på mange TV? Jeg tror også markedet i USA er noget andet end vores lille andedam :)
Men er det det? Nyere tv tænder som regel på den kilde, som man slukkede. Ældre tv tænder på tv-kanaler fra den indbyggede tv-tuner. Ind i mellem kan man ændre det. Med HDMI CEC, som vel er næsten alle tv-skærme solgt igennem de seneste 5-7 år, så overflødiggøres det vel? På samme måde som at det er ligegyldigt hvilket USB-stik du bruger i en PC.

USA har et andet tuner-system (ATSC) og mange udbydere gør ligesom YouSee gør (pakker HBO, CMore osv. i pakkerne foruden tv-kanaler). Derudover har de som udgangspunkt en tv-boks fra udbyderen. Men ellers kan jeg ikke se, at der skulle være så meget anderledes "over there" :) USA er ligesom Norden et fragmenteret tv-marked, der stadig bygger i store dele på analoge principper, og hvor streaming eksploderer i vækst.

Nedenfor: Netflix versus samtlige kabel-tv kunder i USA. Vil man som producent helst bygge tv-boks til den gamle realitet eller den nye? 8-)
Billede
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#246312
hans123 skrev:Nu er det jo en lang tråd....

Men hvad bruger i som bedste media afspiller ( NAS ) + upnp

Har prøvet et par stykker men syntes ikke de er særlig brede i afspilning muligheder

Dem jeg har lige nu er MrMC som mangler meget af det Kodi ellers kan afspille
Og VLC som tager lidt mere.

Har kikket på infuse som koster lidt. Men kan det alt ?
Jeg kan anbefale Infuse. Efter at have prøvet Plex, MrMc og VLC er det på Infuse jeg er landet. Infuse kan se drevene direkte på din netværksharddisk og henter så selv grafik, beskrivelser osv.

Der skulle da stadig være en gratis version af Infuse? Den virker til det meste, men du mister håndtere af visse lydformater.
Af jramskov
#246321
Rasmus Larsen skrev:
jramskov skrev:med HDMI1 hentydes vel til at det er default input på mange TV? Jeg tror også markedet i USA er noget andet end vores lille andedam :)
Men er det det? Nyere tv tænder som regel på den kilde, som man slukkede. Ældre tv tænder på tv-kanaler fra den indbyggede tv-tuner. Ind i mellem kan man ændre det. Med HDMI CEC, som vel er næsten alle tv-skærme solgt igennem de seneste 5-7 år, så overflødiggøres det vel? På samme måde som at det er ligegyldigt hvilket USB-stik du bruger i en PC.

USA har et andet tuner-system (ATSC) og mange udbydere gør ligesom YouSee gør (pakker HBO, CMore osv. i pakkerne foruden tv-kanaler). Derudover har de som udgangspunkt en tv-boks fra udbyderen. Men ellers kan jeg ikke se, at der skulle være så meget anderledes "over there" :) USA er ligesom Norden et fragmenteret tv-marked, der stadig bygger i store dele på analoge principper, og hvor streaming eksploderer i vækst.

Nedenfor: Netflix versus samtlige kabel-tv kunder i USA. Vil man som producent helst bygge tv-boks til den gamle realitet eller den nye? 8-)
Billede
Du har nok ret, det var blot min antagelse.

Hold da op hvor er Netflix en stor spiller! Mht. streaming har de det på en måde lidt let, jeg tænker at live streaming er en noget større udfordring. Der så jeg også gerne noget nytænkning. Jeg abbonnerer på Viaplay for at kunne se lidt Champions League, Premier League og F1, men det er jo ikke alt de har. Det kunne være fedt med en TV oversigt med alle live udsendelser, opdelt efter genrer. Det burde være muligt at vælge en specifik udsendelse (eller serie af udsendelser, f.eks. en tennis tournering) og købe adgang til at se den direkte på ATV. Som jeg ser det, er det ikke "enten eller" men et "både og". Det er desværre ikke noget der sådan lige kommer til at ske, der er helt sikkert alt for mange meget komplicerede aftaler der står i vejen.
  • 1
  • 27
  • 28
  • 29
  • 30
  • 31
  • 38