Til al snak om Apple TV - Apple's medieboks til tv-skærmen

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af Ludo
#265926
Ved I, om nogen har spurgt Apple?

Hvis I har nogen mulighed for at spørge Apple, er der nok mange, der vil blive glade. QMS ville være meget rart at få med.

Jeg kunne forestille mig, at Apples udviklere har været klar over QMS-problemet, og at man har taget højde for det. Ellers skal de komme med en ny boks inden for et år efter sidste, hvilket de ikke har gjort tidligere, og næppe noget de havde tænkt sig, når de har kaldt boksen Apple TV 4K. Spørgsmålet er så, hvornår en update kommer.
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#265927
Jeg tror ikke, at Apple vil kommentere. Vi må nok bare holde øje med hvad der gemmer sig i beta-udgaverne af tvOS.

Men nogen må aktivt have foreslået QMS, med planer om at implementere det. Det var så vidt jeg ved ikke med i første omgang da HDMI 2.1 blev vist frem.
Af Ludo
#265935
Lige et hurtigt spørgsmål:

Hvis sportsapps på Apple TV 4K en dag vælger at streame i 4K HDR og 60 fps, skal man så have HDMI 2.1, eller kan 2.0 klare det uden problemer?
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#265936
Det kan HDMI 2.0 håndtere. Det er, når man kommer ud over 4K60, at båndbredden i HDMI 2.1 bliver relevant.

Det er dog den detalje, at live-udsendelser i HDR med al sandsynlighed kommer til at bruge BBC's HLG (Hybrid Log Gamma) format. Der er fundet referencer til HLG i tvOS-koden, men det er vist ikke noget Apple understøtter officielt i dag.
Af lunddal
#266114
Taget i betragtning, at AirPlay 2 ikke er annonceret som værende en del af iOS 11.3, så er funktionaliteten nok næppe så meget på plads, at de tør love, at det bliver klart til 11.3.
Af itsbradley
#266117
lunddal skrev:Taget i betragtning, at AirPlay 2 ikke er annonceret som værende en del af iOS 11.3, så er funktionaliteten nok næppe så meget på plads, at de tør love, at det bliver klart til 11.3.
Enig. Det ser ut til at Apple TV 4k vil inneholde elementer av Airplay 2, og at vi kan forvente full utrulling ved 11.4 - Det er åpenbart at Apple sliter med airplay 2, og at dette er en av hovedårsakene til at Homepod ble utsatt.

Det positive er at det ser ut som de har kontroll, ref. homepod lansering.
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#266180
Jeg fik her til morgen installeret tvOS 11.3 public beta på Apple TV 4K. Hermed et par betragtninger.

- Airplay 2 virker, men umiddelbart kun på lyd-delen. Fra en iPhone der kører iOS 11.3 får man ikke video med over (kun lyd). Til gengæld fungerer Apple TV med tvOS 11.3 nu som Airplay 2 modtager, hvilket betyder, at jeg herhjemme kan sende lyden til både Apple TV 4K og Apple TV4 samtidig. Som det ses på billedet er min B&O Essence ikke opdateret til Airplay 2, så den kan ikke indgå i multiroom (kun alene)
- Fordi Airplay 2 fejler med video kan jeg ikke tjekke om det virker sammen med automatisk frame rate skift endnu.
- Apple TV fungerer også som kontrolcenter til musikken i hjemmet. Holder man Play-knappen nede fra hjemmeskærmen, så kan man vælger hvilket musik, der skal spille i hvilke rum/enheder.

Billede

- iPhone/iPad kan ligeledes fungere som kontrolcenter for både musik/video i hjemmet, som det ses på vedhæftede billede.

Billede

- Nyt privatlivs-ikon introduceres på Apple TV.

Billede
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#266283
Ham her på Reddit er helt oppe at køre over HomePod.

"When Stereo is enabled via software update, a pair of HomePods may be the best bookshelf (2.0) setup under $1000 that you can get."

https://www.reddit.com/r/audiophile/com ... h=0869d8d3

Jeg håber stadig, at der er et link til Apple TV. Trådløs og rummelig lyd fra relativt små højttalere er nok noget, som kan få flere til at installere behagelig lyd i stuen. Regulært hi-fi kom og gik uden branchen formåede at få den brede befolkning overbevist om at installere systemerne i hjemmet. En ny tilgang er nødvendig.
Brugeravatar
Af Naiera
#266893
Lip-sync på Netflix ved 24Hz synes at være i orden igen :)
Af jramskov
#266895
Rasmus Larsen skrev:Ham her på Reddit er helt oppe at køre over HomePod.

"When Stereo is enabled via software update, a pair of HomePods may be the best bookshelf (2.0) setup under $1000 that you can get."

https://www.reddit.com/r/audiophile/com ... h=0869d8d3

Jeg håber stadig, at der er et link til Apple TV. Trådløs og rummelig lyd fra relativt små højttalere er nok noget, som kan få flere til at installere behagelig lyd i stuen. Regulært hi-fi kom og gik uden branchen formåede at få den brede befolkning overbevist om at installere systemerne i hjemmet. En ny tilgang er nødvendig.
Den leakede Sonos nyhed forleden giver også et indblik i hvor komplekst det er at have et setup med en surround receiver fordi alt skal køre via den, inkl. video.

Hvis det bliver muligt at benytte 2 HomePods sammen med AppleTV og derved få god lyd til stuealteret, så tror jeg det vil være attraktivt. Der er dog den store ulempe at HomePod er ret begrænset mht. tilslutninger, så det fungerer kun hvis man udelukkende benytter AppleTV. Det kunne godt gøre en fremtidig Sonos playbar baseret på HDMI 2.1 til et væsentligt bedre valg.
  • 1
  • 28
  • 29
  • 30
  • 31
  • 32
  • 103