Til al snak om Android TV - Google's styresystem til tv-skærme, mediebokse og spilkonsoller

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af Sprocklar
#227341
Har lige læst at Sony og Logitech er gået sammen om at lave en smart home løsning. Og de nye 2016 modeller.
Dette er sådan set også fint nok, men burde Sony ikke snart begynde at fokusere på det de lover kunderne i stedet for at udvikle nye ting??? Her tænker jeg Sony 2015 modellernes optage funktioner og den generelle stabilitet på deres Android platform...

Bare et lille øf fra mig. :)
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#227343
Så du synes de skal sætte alle øvrige afdelinger på hold imens TV-divisionen ser på Android? Sony er jo mere end blot TV og "smart home" udvikles nok ikke af de samme som laver TV-platformen, men blot som et samarbejde for at få det ind på Android.
Af Sprocklar
#227344
Det er jeg udemærket godt klar over! Men synes de virker som en omgang brugtvogns forhandlere når der næsten er gået et år fra lanceringen og de stadig ikke holder hvad de lovede. Så må man allokere nogle ressourcer til den TV afdeling når de åbenbart ikke har tid til at lave opdateringer. Det er da kun fordi de er så store at de kan tillade sig at kører en forretning sådan.
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#227345
Jeg læste sidste år en artikel på The Verge om Sony's beslutning om at bruge Android TV. Jeg synes, at den ret godt beskriver, hvordan Sony er opdelt i utallige siloer, der ikke snakker sammen på tværs. Og nu skal Google så stå for det meste af software-udviklingen på Sony's tv-skærme.
Link: http://www.theverge.com/2015/1/9/752231 ... -is-google

Jeg tror ikke, at Google er uden skyld i sagen om de manglende opdateringer fra Sony. Android TV var nok bare ikke helt færdigbagt, da det blev frigivet i sin tid, men Sony's tv-afdeling - dem der arbejder på hardware - kan ikke rigtig allokere ressourcer til Google's arbejde.
Af Sprocklar
#227348
Det lyder meget rigtigt. Jeg synes bare at man mister noget af sit image når man lancere ting der er halv færdige, men det er desværre blevet hverdag. Næsten samtlige af de computerspil, konsol som PC, der udkommer er fyldt med fejl og mangler også sender de opdateringer og DLC som man skal betale for, for at få det produkt du købte. Heldigvis skal vi da ikke betale for Sony's opdateringer - endnu...
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#227351
Ja, det er jo bagsiden af medaljen for software. Man kan altid bygge videre på software og give brugerne nye funktioner løbende, men det medfører også, at softwaren ofte frigives for tidligt med henblik på senere opdateringer.

Det første år for Android TV har været lidt udfordret, men vi skal ikke glemme, at mange af de andre producenter også har kæmpet på deres platforme. De får bare ikke ligeså meget fokus. Hvis man skal tage de positive briller på, så synes jeg det er godt at se, at 6.0 opdateringen også kommer til 2015-modellerne. Hidtil har Smart TV jo været noget producenterne lancerede og glemte alt om næste år, hvor de havde noget nyt klar.
Af tla
#227358
Rasmus Larsen skrev:Jeg læste sidste år en artikel på The Verge om Sony's beslutning om at bruge Android TV. Jeg synes, at den ret godt beskriver, hvordan Sony er opdelt i utallige siloer, der ikke snakker sammen på tværs. Og nu skal Google så stå for det meste af software-udviklingen på Sony's tv-skærme.
Link: http://www.theverge.com/2015/1/9/752231 ... -is-google

Jeg tror ikke, at Google er uden skyld i sagen om de manglende opdateringer fra Sony. Android TV var nok bare ikke helt færdigbagt, da det blev frigivet i sin tid, men Sony's tv-afdeling - dem der arbejder på hardware - kan ikke rigtig allokere ressourcer til Google's arbejde.
Forstår ikke helt hvad det er du mener, det er fuldt ud Sony som står for deres egen software, Google står ene og alene for Android, og som vi har set fra dem selv, og fx. også Nvidia Shield, er den da mere end færdigbagt.
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#227360
Sony står nærmest udelukkende for at implementere Android TV i deres skærme. Det er mere firmware-baseret udvikling end det er software-baseret udvikling (imellem "soft"-ware og "hard"-ware ligger firmware, derfor "firm"). Jeg har svært ved at se argumentet for, at Sony står for noget særligt på software-siden. Google står for vel godt for 90% af Android TV udviklingen på Sony's skærme.

Nvidia Shield er jo efterhånden en kontroversiel størrelse. Folk der udelukkende bruger den som mediestreamer med f.eks. Kodi lyder glade. Jeg kan stadig ikke holde ud at bruge min alsidigt (dvs. spil, videostreaming, apps og Plex) i det daglige. Det kommer nok an på temperament.
Af tla
#227361
Rasmus Larsen skrev:Sony står nærmest udelukkende for at implementere Android TV i deres skærme. Det er mere firmware-baseret udvikling end det er software-baseret udvikling (imellem "soft"-ware og "hard"-ware ligger firmware, derfor "firm"). Jeg har svært ved at se argumentet for, at Sony står for noget særligt på software-siden. Google står for vel godt for 90% af Android TV udviklingen på Sony's skærme.

Nvidia Shield er jo efterhånden en kontroversiel størrelse. Folk der udelukkende bruger den som mediestreamer med f.eks. Kodi lyder glade. Jeg kan stadig ikke holde ud at bruge min alsidigt (dvs. spil, videostreaming, apps og Plex) i det daglige. Det kommer nok an på temperament.
Der er jeg ikke enig, det eneste software aspekt Google står for i forbindelse med Android TV er Android TV selv, og det er hvad du ser på fx Nexus Player.

Sony er gået laaaaaaaangt udover hvad der er at integrere Android TV til deres TV firmware, var dette blot tilfældet vil vi jo bare have Nexus Player og en tilrettet kernel + drivers og muligvist enkelte Android applikationer til at agere services for hardwaren.

Men det er jo ikke tilfældet, de har jo tæppebombet Android med software, de har sågar omskrevet Google's implementation af TV appen for at lave deres egen når de nu i realiteten kunne have lavet integrationen mellem hardware og software (som du selv nævner) og brugte Google's app.
Af Sprocklar
#227363
Jeg vil gerne lige tilføje at jeg udemærket er klar over at disse virksomheders største opgave er at gøre aktionærer og virksomheds ejere tilfredse og hvis kunderne så er det, er det en bonus. Men jeg synes stadig fra en forbrugers synspunkt at vi ser alt alt for mange ufærdige produkter der bliver lanceret. Højst sandsynligt fordi der ikke er nogen konsekvens for udviklerne.

Jeg ved godt at der også har været store problemer på tv producenternes egne smart platforme, og giver ret i at der bare ikke er så meget opmærksomhed på det.

Vil lige sige at jeg ikke startede denne tråd for at brokke mig, har ikke den store brug for at kunne optage på mit 8505, men synes ærlig talt at man p....r lidt på kunderne når man efter et år ikke har givet dem hvad man lovede...
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#227365
tla skrev:Sony er gået laaaaaaaangt udover hvad der er at integrere Android TV til deres TV firmware, var dette blot tilfældet vil vi jo bare have Nexus Player og en tilrettet kernel + drivers og muligvist enkelte Android applikationer til at agere services for hardwaren.
Det er jo primært arbejde med API'er - noget som Google netop har bygget hele grundlaget for gennem årevis af arbejde med Android og senere Android TV. At Sony har gjort brug af de få tilpasningsmuligheder, som Google giver dem i Android TV, for at lægge lidt oven på softwaren, synes jeg ikke rigtig danner grundlag for det argument, at Sony er gået langt udover at integrere Android TV. Det er stadig den grundlæggende Android TV oplevelse, som deres skærme byder på.

Både Sony og Philips har lagt betydelige andele af deres software-ressourcer over på Google's bord ved skiftet til Android TV. Det lægger de skam heller ikke skjul på, når man snakker med f.eks. de japanske ingeniører. Ofte har de slet ikke noget at tilføje til samtalen, når det kommer til Android TV. De henviser bare til Google. Det er også Google, der sætter embargo for, hvornår producenterne må fremvise og tale om nyheder i Android TV, f.eks. 6.0.
Af tla
#227380
Rasmus Larsen skrev:

Det er klart når Google nærmest har givet dem alt pånær integrationen med hardwaren på et sølvfad, så er det en del mindre arbejde kontra at selv starte forfra.

Men jeg tænker ikke det er verdens største forskel hvis man tager udgangspunkt i den platform de allerede havde eventuelt sat i kontrast med en hvilken som helst anden Linux eller OS-baseret distro som kunne have drevet det, så tænker jeg ikke der var den største forskel.

I sidste ende står Sony for lige under 75% af den installerede applikationsbase på et Android TV ud af i alt lidt over 200 applikationer, hvorimod Nvidia Shield der står Nvidia for 25% af den installerede applikationsbase på lidt over 100 applikationer. Sony og Nvidia imellem har Sony omkring 115 flere applikationer liggende i systemet end Nvidia.

Det er klart at Google er meget involveret i denne proces, det er jo selvfølgelig Google der skal sørge for at platformen forbliver attraktiv, men det tales næsten som om at Google sidder og laver det for dem, hvilket jo ikke passer.

Der er selvfølgelig tydeligvis et tættere samarbejde end med Android, især givet at Nvidia's sidste release havde fixes/bugs fra Android 6.0 med, men der er altså også meget arbejde selv, og i Sony's tilfælde er det klart et tilvalg man har taget.

Kunne selvfølgelig være spændende at sammenligne med Philips også, men jeg har ikke lige tænkt mig at have 2 tv stående :D
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#227437
Ja okay, den vil jeg gerne give dig. De har mange præinstallerede apps og der er naturligvis her, hvor de nok føler, at de kan adskille sig fra f.eks. Philips, når det kommer til at gøre deres Android TV attraktive. Der ligger bestemt en del arbejde i at udvikle, implementere og vedligeholde alle disse apps - selvom mange af dem så mest af alt har karakter af bloatware :)

Jeg argumenterede dog primært ud fra selve Android TV som platform. Her er det jo Google, der står for retningen og dem der bestemmer, hvornår diverse nye funktioner kommer. Sony kan naturligvis byde ind - og gør de baseret på fejl, udfordringer, ønsker osv. - men Google har stor, stor kontrol og sidder med det tunge arbejde i softwaren. Og med Google's eget komprimeringsformat kommer de endnu længere ind i værdikæden for udviklingen af f.eks. Sony's Android TV. Se blot hvad der sker med VP9 og inden længe VP9-Profile2. Jeg tror, at Google's kontrol over Sony's skærme bliver større som årene går, med mindre, at Sony træder ud af samarbejdet igen senere.

Ift. Sony's tidligere tv-platform, hvor Sony brugte lidt forskelligt makværk bygget oven på hinanden, hvoraf noget også var lavet ude i byen, er jeg ikke i tvivl om, at Google har langt mere at skulle have sagt end tidligere partnere.