Dare_Devil skrev:Det kunne være super fedt med en test! I forbindelse med nyt hus udskifter jeg alt lys med Philips Hue, og i den forbindelse overvejer jeg at tilføje en HomePod til hvert rum således at lyset kan styres ved voice control. Men det er jo en relativt kostbar løsning, så det skal helst være i orden
Vi har Philips Hue i tre lamper herhjemme. Vi er startet i det små, men er blevet rigtig glade for løsningen.
Det er opsat således, at Philips Hue i stuen automatisk tænder, når solen går ned (men kun hvis der er en af familiens iPhones hjemme). De slukker automatisk, hvis vi skulle have glemt at slukke dem (når alle iPhones forlader hjemmet). Man kan naturligvis også tænde og slukke med Siri via HomePod, hvilket vi også til tider gør, men opsætningen via Home-app'en gør, at man får lidt mere automatisering ind i opsætningen. Jeg kunne forestille mig, at næste skridt bliver at udskifte vores Honeywell termostat.
Nu kan Apple TV 4K allerede agere hub, men ellers så fungerer HomePod også som Hub til hjemmestyring, så man kan tænde lyset selvom man ikke er hjemme.