Debat af lydsystemer, soundbars, surround og Hi-Fi, når lydoplevelsen på fladskærmen skal hæves
Brugeravatar
Af pohema
#262752 Hej,
Jeg har TV mæssigt taget en "kvantespring", da jeg er gået direkte fra TV med "knold i nakken" B&O beovision 32" til sony A1 OLED TV. Men jeg savner den gode lyd fra mine B&O Højttalere (Beolab penta, subwofer, mm).

Hvordan kan jeg benytte dem i et surround system til mit Sony TV? B&O er jo "plug and play" da TV også var sorround system: TV var center højttaler, og de tilknyttede højttalere satelit enheder.

Går ud fra at SONY A1 TV også sender surround lyd ud (optisk der skal analogiseres), men hvordan undgår jeg at jeg får 5 "center højttalere (speak kommer i alle højttalere)? Skal der en grim surround dims til med endnu en fjernbetjening?

Vh,
Henrik
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#262759 Du får ikke surround blot fordi du sætter en hub til. Sonys TV dekoder ikke lyden for dig, så der skal en surrounddekoder på først. Der er en grund til at B&Os TV koster mere og det er ikke kun designet - du får en surrounddekoder med diskrete udgange med i deres TV.

Du må lede efter en dekoder med pre-out, så du kan sætte højttalerne til. Det bliver ikke helt så elegant, og du får også en remote mere at bikse med.
Brugeravatar
Af pohema
#263161 Hej rhino og Torben,

Tak for svar, hvilket var en god hjælp, for jeg syntes jeg havde nogle mørke "huller" i viden om emnet. Har nu brugt noget tid på at grave mig ned i emnet.

B&O hub'en er en fin løsning hvis jeg "blot" ønsker at få noget lyd ud af mine B&O højttalere. Måske jeg hopper på den lige nu, men er lidt fristet af mulighed for surround. Har nu indset at min højttalere skal trigges for at starte op og de surround decoder jeg kan finde - med pre out og trigger signal også er en forstærker hvilket er lidt overflædig da mine højttalere netop er aktive med inbygget forstærker.

Torben har du et forslag til decoder med preout (og måske trigger signal) uden forstærker? Har fundet en kineser decoder https://www.tomtop.com/p-v2773eu.html godt nok meget billig og jeg skal selv lave et trigger signal. I den anden ende af prisskala en Almando https://www.av-connection.dk/?PNo=AO-MPSD.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#263176 Yamaha har en del forstærkere, hvor der også er pre-out, såsom VX-R7 serien. Der er du i gang for godt 5000 kr. Stor og grim? Ja, det skal du nok regne med. Til ren stereo har de også nogle streaming-modeller, som ikke har forstærker.