BrianH skrev:Hvad siger statistikken om det nye design? Er der kommer flere eller færre sidevisninger?
Det er for tidligt til at vi virkelig kan se noget interessant, men det er klart, at der er mange som er gået på opdagelse efter opdateringen, så det alene har affødt en stigning på omkring 15-20% i sidevisninger i denne uge. Sidevisninger er dog ikke den rettesnor vi fokuserer mest på. Vi er mere interesserede i om læserne vender tilbage og hvor længe de bliver på siden/siderne. Det er bedre indikatorer for om læserne finder indholdet interessant. Altså engagements-indikatorer frem for klik-indikatorer.
Trafikken svinger henover året - sommeren er altid sløvere end de andre perioder - men er også i en vis grad event-baseret. Så der hvor vi ofte ser højere trafik - ud over de normale udsving - er i messe-perioder såsom CES og IFA og ved andre store lanceringer. Samt når vi publicerer store artikler/anmeldelser.
Ud fra de foreløbige tal så er der én indikator som jeg lige nu er allermest interesseret i og det er om det øger vores besøg fra mobil og tablet. Det er jo ingen hemmelighed, at det var et af målene med den nye side og at vores gamle side var rimelig elendig på særligt telefoner. De foreløbige tal viser, at der allerede er en stigning i mobil/tabletvisninger, uden at det er gået ud over PC-visninger. Så det indikerer for mig, at folk i "the moment of truth" i en lidt større grad vælger at læse med hos os fra mobilen end andre sider. Og måske at folk besøger os oftere end de normalt gjorde (i hjemmet, på farten, på arbejdet, i haven osv.). Og lige præcis dette tal holder vi øje med i de kommende måneder, særligt op til IFA
Der arbejdes også på at få det nye design ud på den engelske FlatpanelsHD og lige præcis der er jeg ekstra spændt på hvad det betyder. På den side konkurrerer vi i større grad mod amerikanske sider og de er meget længere fremme mht. cross-platform optimering end de danske sider er som helhed.