Debat af Smart TV, herunder platforme, apps, forbundne hjem og tjenester.

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af Satori
#266060
I 2012 købte jeg et UE55ES8005, da det dengang lød smart, at kunne opgradere med et Evolution Kit. Jeg har selvfølgelig udnyttet dette og har i dag et Evolution Kit monteret.
For en god ordens skyld skal det siges, at det blev monteret af Elgiganten, da jeg ikke kunne få det til at virke. Når jeg monterede det, slog det Wi-Fi fra, men Elgiganten fik det til at virke, dog uden at jeg i dag kan opdatere software på TV.
(sagen er skrevet som en Wi-Fi fejl, men jeg er i tvivl om der er tryllet lidt med Evolution Kit og TV for at få det til at virke)

I slutningen af 2016 ville jeg således købe et nyt Evolution Kit, som skulle være det sidste også i forhold til Samsungs Evolution Kit løfte med opgradering i 5 år.
Det var ikke muligt at købe et nyt, så jeg lavede en sag ved Elgiganten, da jeg ikke mente at have købt det TV, som jeg var blevet lovet.
Efter flere snak, fik jeg at vide at der ville komme nyt Evolution Kit inden udgangen af 1. kvartal 2016, så jeg accepterede at vente.

Det tog et par måneder at skaffe det, så engang i maj havde jeg endelig det nye Evolution Kit, som skulle prøves. Det virkede ikke, TV kunne ikke genkende der var kommet et (nyt) Evolution Kit på. Jeg henvendte mig til Elgiganten og så gik det hele bare i slowmotion tempo.
I Elgiganten stoppede chefer, afdelinger fik nye chefer og ingen vidste noget om Evolution Kit. Min kontakt forgik altid den ene vej, Elgiganten lovede at vende tilbage, men det var kun envejskommunikation, hvor jeg altid skulle komme tilbage for at høre hvorfor jeg ikke fik nogen tilbagemelding. Elgigantens kontakt til Samsung var det samme og ingen vidste noget om Evolution Kit.

Her i begyndelsen af 2017 har Elgiganten valt at lukke sagen, de mener ikke de kan gøre mere, men jeg skulle være velkommen til at skrive til Samsung support. Det tog Elgiganten 7 måneder at få Samsung i snak om komme frem til denne beslutning, så det er lidt op af bakke, hvis jeg skal til at skrive til Samsung support.
(Jeg har spurgt Elgiganten om de kunne forsøge at montere Evolution Kit, men det ville de ikke)

Her i dag har jeg så et nyt Evolution Kit og en sag, som indtil nu har taget 13 måneder uden noget resultat. Inden jeg beslutter at skrive til Samsung support og måske Forbrugerklagenævnet, vil jeg lige høre jer om nogle få ting.

Hjælper det at nulstille TV, inden jeg installerer det nye Evolution Kit?
Hvis det ikke hjælper at nulstille, kan jeg vel ikke montere det gamle igen?
Hvordan kan jeg tjekke at Evolution Kit virker, når mit TV ikke vil detektere det?
Er der andet jeg kan gøre for at få det til at virke?
Af HrJensen1
#266062
Samsung laver ikke evolution kits mere, og har ikke gjort det i 2 år. Din model kom der så vidt jeg husker kun en 2013 og 2014 udgave, inden at de blev skrottet. Der kom også en eller to til de nyere årgange, men som sagt, er der ikke kommet nye kits til nogen som helst modeller siden 2016.