Debat om digitale tv-kanaler, HDTV og alt hvad der vedrører modtagelse af tv-signaler

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af bromberg
#245286
Jeg fik til nytår nok af yousee og opsagde der, min opkobling pr. 31/3 og havde egentlig tænkt mig at gå på ren streaming, men vil da lige undersøge andre muligheder.
Ved ny etablering ville det være herligt at skippe antenne bokse, ledninger mm.
Så waoo/Fibia, hvordan leveres det? Via et kabel fra fiberboksen til en tvboks? (Jeg har fiber VM-historie Fibia nu).
Lige nu har jeg trukket et langt kabel fra fiberboks på kontoret, til mit tvhhjørne hvor der er koblet en switch på, som så fodrer mine enheder med kablet netværk.
Vil det være muligt at trække sådan et netstik til en waoo boks?
Af Lasbo1981
#245292
Hvis du vil have TV via Fibia/Waoo så skal du kable en TV-boks på din Fiberboks. Du kan ikke kable din TV-boks på samme switch som den du bruger til dit internet, da TV-boksene kører med "specielle" IP-adresser.

Hvis du vælger en Waoo TV-pakke vil du via Waoo.tv få adgang til at streame dine TV-kanaler, dog understøttes Chromrecast endnu ikke, men det er på vej.
Af ByteMe
#245294
Jeg er så nødt til at være uenig med Lasbo. Vi har Waoo igennem Bredbånd Nord ( 300/300 Mbit).
1. Man kan bruge Waoo's TV boks som kobles til fiberboksen via et LAN kabel, men selvom manualen siger at TV boksen skal køre på sit eget LAN kabel, så virker det altså præcis lige så godt selvom TV boks, TV, PS4, WD TV, NAS, 3 PC'ere osv kører på et og samme LAN kabel og gennem 2 switche. Jeg har altså stort set samme setup som #0
2. Man kan også godt lave en trådløs forbindelse fra fiberboks til Waoo TV boks. Waoo har for nylig fået en slags accesspoints, Airties, som er 2 små bokse. Den ene sættes til fiberboksen og den anden placeres et andet sted i huset og fungerer som access point / wifi extender. Samtidigt giver den mulighed for at koble Waoo boksen til Airties boksen, så der skal altså kun et kort LAN kabel imellem disse i stedet for et kabel igennem hele huset.
Airties følger med gratis hvis man har en 300/300 forbindelse, men kan tilkøbes (lejes) hvis man har en mindre opkobling. http://www.waoo.dk/udstyr/smart-wifi