Debat om digitale tv-kanaler, HDTV og alt hvad der vedrører modtagelse af tv-signaler

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af Christian Karcz
#242128
Jeg er en smule forvirret over det 4k materiale der findes. Her tænker jeg især på det materiale som er at finde på 4k Blu-Ray skiverne, men det bør vel også være gældende for andre medier.

Jeg følger lidt med inde på blu-ray.com, som laver anmelderne af diverse film. Stort set alle film der er anmeldt, skrives der at filmen er en opskaleret version fra enten 2.5K materiale, 2k eller noget tredje. Men stort set ingen film er i ÆGTE 4k

Batman vs. Superman er den eneste jeg har fundet, hvor materialet er i ægte 4k
” Despite being sourced from a 4K digital intermediate…”

Warcraft:
” The film was shot at 3.4K and finished at 2K, so it's unlikely that, detail-wise, this would have been a serious boost, anyway.”

Mad max Fury Road:
” The UHD image, up-sourced from the 2K digital intermediate, was undeniably impressive.”

Jeg syntes det lugter lidt af at ÆGTE 4k indhold ikke findes på film endnu. Hermed ikke sagt at kvaliteten ikke er meget bedre end normal Blu-Ray, da der sikkert er brugt en god del computer kraft på at opskalere det hele til 4k.

Er der nogen herinde som er eller har været i besiddelse af 4k diske og har sammenlignet med samme film fra en normal Blu-Ray disk? – i så fald er der nogen stor forskel i kvaliteten, når vi kun snakker ”pixel skarphed”?

Men måske handler næste generations Blu-Ray mere om HDR end det gør end ægte 4k materiale, hvilket sikkert også er mere værdsat, hvis der ingen synlig forskel er i skarpheden af billedet.

… og det var måske egentlig samme snak dengang skiftet mellem DVD og Blu-ray skete. Der findes vel sikkert mange film, som også er opskaleret til en Blu-Ray udgivelse.

Er der nogen der kan af/bekræfte disse ting og hvad er jeres forventning til ægte 4k indhold? Er der nogen der ved om det er felt som rykker sig og at vi senere hen vil få ægte 4k indhold?

Forsat god aften! :D
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#242142
Jeg bruger samme side, som Jørgensen henviser til. Den er god til at danne sig et overblik.

Der er også eksempler på film, som rent faktisk er optaget i 4K eller højere, men som studiet har redigeret i 2K og så opskaleret tilbage til 4K. Det er jo helt tosset, men de prøver nok at skjule, at deres redigeringshardware/software skal udskiftes.

Et eksempel herpå er Oblivion: http://realorfake4k.com/my-product/oblivion/

Det underlige er, at jeg faktisk så nogle klip fra denne film i ægte 4K (uden HDR) for et par år tilbage hos Sony Pictures i Hollywood. Hvorfor de har valgt at gøre det sådan i den færdige udgave må guderne vide.