Debat om digitale tv-kanaler, HDTV og alt hvad der vedrører modtagelse af tv-signaler

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#238895
På Stofa's ekstrakanal sendes i oktober, i hvert fald her hvor jeg bor, Viasats UHD-kanal. Kan man ikke bruge det til andet, kan man konstatere, om ens UHD-tv rent faktisk kan modtage UHD-tv-kanaler – og optage UHD-tv-kanaler (mit tv kan ikke optage UHD-kanalen...).
Der kommer vist fodbold på kanalen i morgen.
#238899
Det kan jeg bekræfte også er gældende for postnummer 9000, men mon ikke Stofas prøvekanal er den samme i hele landet - udvalgt af Stofa med henblik på muligt senere tilvalg i de respektive antenneforeninger.
#238918
Ekstrakanalen er helt væk hos mig.

Jeg havde den i fredags, men da jeg gik ind på den blev boksen ved med at genstarte, jeg havde nær aldrig kommet væk fra kanalen igen.

Men nu er kanalen helt væk.
#238924
Renoldo skrev:Ekstrakanalen er helt væk hos mig.

Jeg havde den i fredags, men da jeg gik ind på den blev boksen ved med at genstarte, jeg havde nær aldrig kommet væk fra kanalen igen.

Men nu er kanalen helt væk.
Fredag (indtil kl. 2:00 natten til lørdag) sendtes en HD/FHD-kanal på Ekstrakanalen.
For at modtage UHD-kanalen skal tv'et/boksen [naturligvis] kunne håndtere UHD. Ellers er der sort skærm.
#238932
Det gælder for alle typer pakker. Jeg ved ikke helt hvor den ligger henne frekvensmæssigt. Men på mit TV er det kanal nr. 9 "ANTV Prøvekanal". Prøv evt. at lave en ny kanalsøgning - de blev omlagt for nogle dage siden.

Bemærk at kanalen er kodet i HEVC og i 50 Hz. Nogle TV fra 2015 kunne kun dekode 30 Hz ved 4K (fx. noget så dyrt som Loewe Art/Connect UHD).

Med Stofas TV-boks er der kun sort skærm - dog med lyd.
#238933
Jeg fandt den endelig og nu skulle Tottenham-City til at spille, men nu blev billedet bare sort?

Kvaliteten var ellers fuldstændig vanvittig! Det stod virkelig skarpt på 55x8505c. Nu kan man godt begynde at glæde sig til 4k bliver normen
#238957
At sætte denne kanal på som Ekstrakanal er vist ikke nogen god ide. De to-tre demoer, der kører, er ikke bedre end nogenlunde tilsvarende demoer fra Sony, LG, Samsung osv.
Da den annoncerede fodboldkamp skulle sendes i dag, var der simpelthen slukket for kanalen - "Ingen kanal" fortalte tv'et. Næste "ægte" program er den 17. eller 19. oktober. Det er også fodbold, og det bliver der sikkert også slukket for. Fodbold interesserer mig ikke, men jeg ville have set lidt i dag for at se kvaliteten.
At kanalen end ikke optræder på Stofas liste over kanaler, der kan tilkøbes, gør det mere uforståeligt.
--
Nej, jeg betragter ikke Ekstrakanalen som en gratis kanal.
#238958
jng skrev:
Renoldo skrev:Ekstrakanalen er helt væk hos mig.

Jeg havde den i fredags, men da jeg gik ind på den blev boksen ved med at genstarte, jeg havde nær aldrig kommet væk fra kanalen igen.

Men nu er kanalen helt væk.
Fredag (indtil kl. 2:00 natten til lørdag) sendtes en HD/FHD-kanal på Ekstrakanalen.
For at modtage UHD-kanalen skal tv'et/boksen [naturligvis] kunne håndtere UHD. Ellers er der sort skærm.
Ja det er klart at boksen eller tv skulle kunne håndtere UHD, så jeg forventede heller ikke at jeg kunne se den, med den boks jeg har. Men der var ikke bare sort skærm, boksen blev ved med at genstarte af sig selv.