Debat om digitale tv-kanaler, HDTV og alt hvad der vedrører modtagelse af tv-signaler

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af mich61
#233091
Så fik folketinget vedtaget den sidste del af FRIT TV-Valg

Hvornår kan du som bor til leje, i andelsbolig, eller i ejerlejlighed træde ud af fællesskabet og slippe for at betale til grund, mellem eller fuldpakker ?

Som det ser ud nu, så er 1.juli en teoretisk dato, idet de fleste foreninger allerede har bundet sig til at en bestemt udbyder som står for signal levering til ejendommen, ofte over et år og med den nye Yousee boks aftale, hvor beboeren kan leje den for 30,- i stedet for 99,- ofte 2 - 3 år

Så mange beboere kan se frem til at de ikke kan komme ud af f.eks. Yousee´s grundpakke før engang i 2017, 2018 eller 2019.

Det bliver også spændende hvad der sker med prisen for dem, der bliver tilbage. For den tilbudte rabat er jo regnet ud fra at hele foreningen aftager signal, og når denne forpligtelse bortfalder, så er det sandsynligt, at programleveringen stiger endnu mere, end den årlige prisstigning, som i forvejen har været pæn stor.

FRIT TV-VALG.

Betyder det blot fritagelse for signalleverance i sin beboelse?

Betyder det fritagelse af f.eks. Yousee og individuelt skift til anden udbyder ? Næppe.

Foreninger med sløjfeanlæg har en tidsfrist til en kostbar omlægning af deres TV netværk til 1. januar 2018, så her for beboerne en endnu større udgift i forbindelse med loven.

Skal du ud af den tvungne signallevering ?

Og hvornår tror du, du kan ?

Skal du så blot streame, eller tror du, du selv kan vælge en anden signalleverandør i din ejendom ?


*************************************************************************

Den sidste del af loven kan iøvrigt læses her: http://www.ft.dk/samling/20151/lovforsl ... ndling.htm
#233187
Jeg er i hvert fald spændt på at høre de første meldinger fra ejere, som prøver at opsige tv-pakken igennem foreningen.

Jeg frygter, at aftalerne er sovset ind i diverse klausuler, som gør det svært at komme fri i praksis. Tv-udbyderne har jo kendt til politikernes mål i flere år nu, så de har sikret sig så godt de kan.

Det eneste der reelt kan sikre frit valg af tv - efter min mening - er at alle tv-signaler sendes på et neutralt sendenet. Også kendt som internettet.
Af mich61
#233212
Jeg tror størstedelen er bundet til udgangen af et kvartal + 1 år, og de foreninger, som har lavet en ny boksaftale f.eks. med yousee yderligere 2 år, og så har vi dem med sløjfeanlæg mindst 1,5 år

Og hvad har den enkelte så af valgmulighed ?
#233252
En af de store udfordringer er vel også, at særligt YouSee og Stofa reelt har noget der ligner regionalt monopol på at levere tv-signalerne i mange områder, fordi de ejer kablerne i jorden. Det er selvfølgelig ligemeget hvis man bare helt vil opsige sin tv-pakke i foreningen, men er relevant for alle dem, som gerne vil kigge sig om efter en anden udbyder.