Har du spørgsmål eller kommentarer til vores anmeldelser, kan du finde en tråd for hvert anmeldt produkt her.

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#18175
Der er ingen forskel. Tag den billigste. Du kan sagtens søge på tommestørrelsen - bare tryk gentagne gange på knappen ud for "Vælg antal tommer" så der til sidst står "Lig" og ikke "mindst".
Af Martin Ross
#18196
Købte en LG1770HQ-BF for en lille måned siden, og sendte den tilbage igen en uge efter.

Det er muligt jeg er for krævende, men synes ikke man bør gå et skridt ned i kvalitet når man køber nyt, og det var LG'en i forhold til min gamle (og stadig funktionelle) CRT, en SyncMaster 757NF.

Her et rids-op af min oplevelse med LG'en:

Plusser:
Mere plads i forhold til 17" CRT, både på skærmen og skrivebordet.
Æstetikken i en fladskærm (som ikke må være den vægtigste grund ifølge mig).
Viste 1:1 pixelmapping i flatpanel.dk's monitortest korrekt og dermed meget bedre end min CRT.
Opdaterer upåklageligt til mine behov, hvor det hurtigste er Guild Wars, alternativt Mario Kart 64. Oplevede kun slør i monitortesten.

Minusser:
Når man sad lige for var de øverste 20% af skærmen for mørke, mens de nederste 10% var for lyse, hvilket gav 70% skærm som egentlig arbejdsplads.
Farverne var flade, grå og kedelige sammenlignet med min CRT. PVA-panel næste gang for mit vedkommende.
Dårlige betragtningsvinkler.
Der trængte lige lidt for meget lys igennem i bunden til at det kunne ignoreres.
Meget lidt mulighed for højdeindstilling. Måtte sætte skærmen på et leksikon for at få billedet i øjenhøjde, og så røg nævnte æstetik, lissom.
Oplevede et mere uroligt billede end ved 100hz på min CRT. Som om skærmen enten ikke opdaterede hurtigt nok, eller gav for hårdt et lys. Blev under alle omstændigheder hurtigt træt i øjnene.

Shock, det er en TFT'er:
Skærmbilledet er næsten for korrekt, idet der åbenbart er en form for fattigmands-antialiasing i CRT, som glatter pixels ud. Ved direkte skift bliver pixels meget tydeligt firkantede på en TFT. Jeg tror det er en tilvænning, blev bare overrasket.

Vil holde på, at CRT'ens ligemand endnu ikke er kommet på alle områder. Har kigget på TFT-skærme fra Acer, Dell og HP siden, og de har nogle fordele indenfor æstetik og skarphed, men det er altså med kompromis i forhold til farvegengivelse og betragtningsvinkler, formodentlig medmindre man kigger dybt i pungen.
Håber den kommende 971p+ er dybt nok.

Med venlig hilsen
Martin Ross
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#18197
Som en sidebemærkning så vil jeg godt stille et ret stort spørgsmålstegn ved om din 757NF viser flere/bedre farver end en fladskærm. Det er muligt at du selv synes det, men reelt så gør den det med temmelig stor sandsynlighed ikke, hvis du har haft kig på S-PVA eller S-IPS skærme.
Af Martin Ross
#18383
Hej Yakken

Nej, har desværre ikke været i nærheden af hverken IPS eller PVA-paneler. Mine oplevelser baserer sig kun på TN-paneler, men kan godt se det ikke fremgår af indlægget. Hermed et - i hvert fald midlertidig indtil jeg har noget empiri at lægge bag - uforbeholdent tilbagetræk af kritik i forhold til IPS og PVA. Glæder mig som sagt til selv at se PVA på 971p+.

Martin
Af Hauskrag
#18389
Der er ingen forskel. Tag den billigste. Du kan sagtens søge på tommestørrelsen - bare tryk gentagne gange på knappen ud for "Vælg antal tommer" så der til sidst står "Lig" og ikke "mindst".
Nu mente jeg faktisk søgning i dette forum, tilsyneladende kan man søge på modelnavne eller producenter, men tommer (tal) i sig selv kan den ikke umiddelbart finde noget på.
Kan dog godt se at formuleringen lagde op til noget andet.
Nu har jeg bestilt den og skal se computersalgs gode service gå i selvsving...

Mange tak for hjælpen
Kasper
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#18394
Nåh på den måde. Nej, forum'et tillader ikke at man søger på eksempelvis 17" - det skal helst være ord over 3 bogstaver og uden anførselstegn.