Har du spørgsmål eller kommentarer til vores anmeldelser, kan du finde en tråd for hvert anmeldt produkt her.

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Brugeravatar
Af azrael
#22762
"1080/24p" for skærmspecifikationerne betyder *kun*, at tv'et kan acceptere et sådan et signal uden at "gå ned". Det fortæller *intet* om, at billedet rent faktisk vises med 24 frames per sekund. Der er adskillige "24p" tv på markedet, der accepterer et sådant signal og så internt konverterer det til 2:3 pull down fordi panelet (elller panelelektronikken) kun kan arbejde med 60Hz.

Bemærk for øvrigt, at der sådan set ikke er nogen direkte "24p" paneler på markedet. Hvis f.eks. nyeste generation af Pioneer viser "24p", så sker det ved at panelet kører 72Hz og det betyder at der sker en 3:3 pull down konvertering. Det gøres faktisk med fuld overlæg, da et ægte 24p billede ikke ville være rart at se på.

Mange tv-apparater kan for øvrigt vise et flot billede med 1080/60p, hvis de kan håndtere såkaldt Inverse TeleCine (omvendt 3:2 pull down).

Der har været en rigtig god artikel om disse ting i det tyske c't 17/2007. Hvis man har mulighed for at få fingre i bladet kan artiklen varmt anbefales.
Af DrRetina
#23068
azrael skrev:Det gøres faktisk med fuld overlæg, da et ægte 24p billede ikke ville være rart at se på.
Azrael synes ikke det er rart at se film i biografen så :D
Brugeravatar
Af azrael
#23071
Ikke hvis de ville vise det som rene 24 billeder per sekund, men det gør de heller ikke. I filmprojektører er der indbygget mekanisme som i et givet interval blanker billedet. Det som denne "blokering" af billedet gør er at hjælpe det menneskelige øje med at opdage bevægelsen i billedet. Jeg er meget ked af at skrive sådan lidt vagt. Jeg læste en genial beskrivelse af teknikken i c't 18/2007, men jeg har desværre ikke bladet ved hånden. :(
Af Hubert
#23076
@Rasmus Larsen: Har du stadig de ændrede værdier som du kom frem til efter kalibreringen? Jeg har bestilt sådan en fætter, så nu er de så bare om at få det bedste billede ud af den :)
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#23083
Azrael: Jeg forstår godt hensigten i dit indlæg. 24p understøttelse betyder ikke nødvendigvis, at Tv'et kan arbejde med 24p, men kan lige så vel betyde, at det blot kan modtage 24p signalet (som senere konverteres). Hvis du nævner dette i relation til det vi skriver i anmeldelsen og i konklusionen, så vil jeg lige indskyde, at når jeg nævner 24Hz understøttelse, mener jeg nødvendigvis også gengivelse. Hvis dette ikke er tilfældet på et testet Tv, skal det naturligvis nok få hug for det.

Om man vælger at læse artiklen eller ej, er det vigtigste dog at forstå, at de to ting ikke nødvendigvis hænger sammen. Flere Tv på markedet kan godt modtage 24Hz signaler, men viser dem senere ved den helt almindelige frekvens på 60 Hz.

Vi har faktisk tidligere haft et lidt relateret emne i forbindelse med PC monitors, hvor der var meget fokus på om der kunne modtages 75 og 80 Hz signaler. Den brede gruppes argument var, at det ville forbedre og udglatte gengivelsen af bevægende billeder (med tankerne rettet mod CRT tiden). Vores argument var derimod, at selvom der blev modtaget signaler i 75 og 80 Hz, blev de alligevel konverteret til 60 Hz i skærmen. Der er så senere kommet nogle nye frekvensmodulerende systemer og bredere, men dengang passede argumentet til mange personers store forundring (eller forargelse). Og det betød altså i sidste ende, at der ikke var nogen grund til at gå op i denne faktor.

Moralen i historien er, at man skal passe på med et stirre sig blind på én feature. Mange af tingene er simple marketing-stunts, og i de fleste tilfælde bør man sætte sig lidt ind i hele historien.

Hubert: Jeg har ikke en komplet liste, men du kan muligvis hente lidt inspiration fra dette afsnit:
Nu hvor det er på plads, så introducerer jeg lige en ny måling. Målingen er nu baseret på profilen biograf og farvetemperaturen varm. Derudover har jeg deaktiveret Mosquito NR og de dynamiske funktioner, som farveforbedring. Jeg har desuden reduceret sharpness til 0, hvilket jeg anbefaler, at man altid gør.
Som jeg også nævnte i anmeldelsen, har skærmen ingen RGB kontrol i brugermenuen, hvilket begrænser muligheden for en brugerindstilling noget. Hvis du vil hente noget ud over det der skrives i ovenstående afsnit, kan jeg anbefale en professionel kalibrering.
Det er dog også værd at bemærke, at Panasonic har indstillet skærmen ganske fornuftigt fra start af (dog stadig et stykke fra det korrekte).
Af bamselinen
#23413
Hej allesammen jeg er helt ny på dette forum og ville egentlig bare høre om der var nogen der havde kendskab til hvordan eller om der skal noget specielt til for at kunne udnytte opløsning 1920x1080 med en pc.
Jeg har en medie center pc der har hdmi ud og den er derfor tilsluttet på denne måde men jeg kan kun se de understøttede opløsninger som 1280x720.

Alle foreslag til hvordan jeg får den smidt op i max opløsning ville blive værdsat.
Af snowflake
#23947
Du skriver der sidder 3 80mm blæsere. Er det tilfældet for alle PZ7x modeller uanset skærmstørrelse ?

Tak.
Af mcmejsner
#24026
Hej Snowflake

jeg har 42PZ70, og der sidder også blæsere bag på. De er dog stort set lydløse, så det skal nok ikke være dem, som skal afgøre om det skal være det fjernsyn. Man kan kun høre dem, hvis man stiller sig helt op af fjernsynet, og så er det kun en lille hvisken.
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#24029
bamselinen skrev:Hej allesammen jeg er helt ny på dette forum og ville egentlig bare høre om der var nogen der havde kendskab til hvordan eller om der skal noget specielt til for at kunne udnytte opløsning 1920x1080 med en pc.
Jeg har en medie center pc der har hdmi ud og den er derfor tilsluttet på denne måde men jeg kan kun se de understøttede opløsninger som 1280x720.

Alle foreslag til hvordan jeg får den smidt op i max opløsning ville blive værdsat.
Umiddelbart lyder det som et problem med driveren eller opsætningen. Har du den nyeste driver til dit grafikkort?
Prøv eventuelt at gå ind og vælg, at Tv'et skal genkendes som et HDTV og vælg da opløsningen 1080p som output.
Af lucasrobert
#24080
Hej Rasmus Larsen og resten i dette forum

Tak for den gode anmeldelse af 50PZ700. Jeg blev straks forelsket i modellen og må bare have sådan en.
Men nu efter jeg har undersøgt markede er jeg en del mere forvirret.
Der kommer en ny model her snart (EA modellen) og hvis jeg søger et sted på nettet, står der den kommer med 5000:1 og andre steder står der 10.000:1 i kontrast.
Jeg ved godt det ikke er alt afgørende hvad kontrasten er, hvis det bare er et godt billede, men forvirret er jeg.
Mit næste store spørgsmål er om det virkelig kan passe at PZ70 modellen, er et bedre tv end PZ700 som tros alt koster noget mere.
Jeg har fået en mail fra Lyd-billed butikken som skriver at der ikke er forskel på E modellen kontra EA modellen og så skriver de, at jeg skal vælge PZ70 fordi det er et bedre TV!!!!!
Grunden til jeg ønsker PZ700 er fordi jeg kommer til at bruge PIP og PAP som kun findes i den model.
Men hvis det virkelig er rigtig at PZ70 er bedre, vil jeg nok vælge den model, og så undvære PIP/PAP
Håber du/nogen kan hjælpe mig
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#24087
Der har været en del forvirring omkring dette, så jeg forstår din fortvivlelse. PZ700 kommer som du selv er inde på fremover med 10000:1 i kontrastforhold i specifikationslisten. Jeg har efterhånden set flere PZ700 og PZ70 modeller og jeg må nok sige, at jeg ikke synes det er på baggrund af dette, du skal vælge efter.

Der hvor den egentlige forskel mellem PZ700 og PZ70 ligger i mit hoved, er PZ70s understøttelse af 1080p24 afspilning. Hvorfor man først har integreret dette og lidt omkring problematikken generelt, har jeg skrevet om i forbindelse med en artikel om Panasonics pressemøde. Den skulle gerne komme op på siden i dag eller i morgen.
Af lucasrobert
#24089
Tak for hurtig svar.
Men kommer PZ700EA ikke med 1080P24?
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#24090
Det var også et af de spørgsmål jeg stillede Panasonic på pressemødet. Som jeg kunne forstå det, så er det noget Panasonic allerede har arbejdet lidt på. Om det kommer i PZ700 eller om vi først ser det i efterfølgeren til PZ700 er dog endnu usikkert, og der er altså ikke nogen officiel udmelding omkring det endnu.

Det som jeg tror vil være den primære drivkraft, hvis det bliver integreret i PZ700, er ønsket om at opnå "HD Ready 1080p" godkendelsen, som for kort tid siden er blevet introduceret af EICTA.
Af kristiansj
#24091
Ville blot lige sige at Silvan har en strømmåler på tilbud i denne uge hvis det havde interesse til fremtidige målinger.

Kristian.