Har du spørgsmål eller kommentarer til vores anmeldelser, kan du finde en tråd for hvert anmeldt produkt her.
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#233370 Anmeldelsen af LG E6 er online. Det er et af LG's 2016 OLED-tv med 4K, HDR, Dolby Vision, webOS 3.0 og Harman Kardon-højttalere.
Find testen her: http://www.flatpanels.dk/test.php?subac ... 1465360043

Hvis du har spørgsmål, kommentarer eller tilføjelser, kan de placeres her i tråden og vi skal prøve at vende tilbage på dem.

God fornøjelse med læsningen.
Af Turbo
#233377 I år har LG opgraderet med HDR understøttelse, et bredere farverum, som skulle dække det meste af DCI-P3

Det skriver I lige i starten af testen passer ikke helt ;)
De 3 ting der står der understøtter min 2015 skærm (EF950V).

Ellers god læsning som altid :thumbs up:
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#233381 Det skal forstås som UHD-premium understøttelse (jeg retter det lige), hvilket din ikke har - den har højere lysstyrke. Din dækker heller ikke et farveområde i nærheden af hvad E6 kan klare. (Der står altså kun 2 ting...).
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#233384 Det ændrer jo ikke ved om skærmen kan fremvise yderpunkterne af DCI-P3 eller om den har en peak-lysstyrke der opfylder UHD Premium.
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#233387 Ikke direkte relateret til anmeldelsen, men jeg er spændt på at se hvordan priserne på årets OLED-tv fra LG udvikler sig henover året. Hvis man i starten af 2017 kan få E6 til massiv rabat, så begynder investeringerne som LG har lavet i OLED nok snart at give dem en ret stor konkurrencefordel på markedet.
Af chicco
#233388
Rasmus Larsen skrev:Ikke direkte relateret til anmeldelsen, men jeg er spændt på at se hvordan priserne på årets OLED-tv fra LG udvikler sig henover året. Hvis man i starten af 2017 kan få E6 til massiv rabat, så begynder investeringerne som LG har lavet i OLED nok snart at give dem en ret stor konkurrencefordel på markedet.


Jeg har fået 8000,- i afslag på min E6'er
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#233390
chicco skrev:
Rasmus Larsen skrev:Ikke direkte relateret til anmeldelsen, men jeg er spændt på at se hvordan priserne på årets OLED-tv fra LG udvikler sig henover året. Hvis man i starten af 2017 kan få E6 til massiv rabat, så begynder investeringerne som LG har lavet i OLED nok snart at give dem en ret stor konkurrencefordel på markedet.


Jeg har fået 8000,- i afslag på min E6'er


Det er positivt at høre, at der allerede er plads til stor rabatforhandling her i lanceringsfasen. Det tegner godt. Og tillykke med skærmen :)
Brugeravatar
Af KimKaos
#233393 Mulighed for at tilføje optagetid både før og efter en optagelse: Stort Plus (jeg savner den mulighed på mit JS8005)

Én tuner: Meget stort Minus
Af jugglerq
#233394 Det under mig at skærmen får reference status, når billed behandlingen er så dårlig (bevægelser), jeg ville nødigt have et TV hvor det ikke kunne følge med I bevægelserne, jeg glæder mig til at der kommer andre producenter af OLED & som er til at betale. nedenstående er taget fra testen.

"Dér hvor OLED kommer mest til kort er nok på bevægelser"
Af andmm
#233395 Længe ventet test.
Jeg har tidligere læst at BFI ikke er muligt pga. den lavere lysstyrke på et OLED. Men i år burde der vel være nok lysstyrke. Måske er det bare ikke noget LG prioriter siden de heller ikke har det på deres IPS skærme.
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#233397
andmm skrev:Længe ventet test.
Jeg har tidligere læst at BFI ikke er muligt pga. den lavere lysstyrke på et OLED. Men i år burde der vel være nok lysstyrke. Måske er det bare ikke noget LG prioriter siden de heller ikke har det på deres IPS skærme.


LG virker ikke synderligt interesserede i at bruge BFI. Da jeg var i Korea i slutningen af 2015 og se deres skærmfabrikker faldt snakken bl.a. på dette emne. Der blev også spurgt til om man ikke kunne drive OLED-panelerne, ligesom man gjorde med plasma. LG Electronics skubbede lidt ansvaret over på LG.Display med reference til at de er en "LCD-producent" (derfor sample-and-hold).

VR-headset viser jo lige nu, at OLED-skærme i hvert fald sagtens kan have nærmest intet slør på bevægelse.

Jeg har selv ofte argumenteret for, at de værste problemer går i sig selv, hvis indholdsbranchen blot begyndte at optage indhold i højere billedfrekvens. Det er håbløst, at vi sidder her i 2016 og stadig kigger på indhold filmet i 24, 25 eller 30 billeder per sekund, når man kan springe over på YouTube og se videoer i ekstrem kvalitet i op til 8K og 60fps.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#233399 Mht. slør, så vil jeg indskyde, at selvom jeg skriver, at dette er skærmens største skavank, så var det ikke noget der generede under testen. Ja, du får højere bevægelsesopløsning på et LCD med scanning backlight, men selv da står tingene jo ikke krystalskarpt. Det er bestemt ikke noget der ville afholde mig fra at købe modellen.
Af Fakker
#233400 Jeg troede bestemt at der var 2 tunere i denne Oled skærm, skrev i ikke tidligere at det kun var den billigste Oled skærm fra LG som ikke havde 2 tunere?
Brugeravatar
Af MortenRas
#233404 Jeg forstår ikke helt anmeldelsen mht. 3D - der står jo nærmest at det ikke kan bruges af flere end en fordi effekten forsvinder hvis man sidder blot lidt ud til siden....kan det virkelig passe? Andre anmeldelser har ikke nævnt dette - er I sikker på skærmen ikke er defekt mht. 3D. Den skulle jo ellers være ganske fremragende til 3D
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#233405 Selve 3D effekten er en af de bedste jeg endnu har set. Der er stort set ingen crosstalk og dybden er virkelig god. Men du må ikke bevæge dig ret langt til siderne før effekten forsvinder. Min kone sad i sofaen ca. 1 m ved siden af mig (4 m fra skærmen), imens jeg testede 3D og da jeg ivrigt bad hende tage de andre briller på for at se hvor fantastisk 3D så ud, så rystede hun bare på hovedet og sagde, at det da ikke virkede specielt godt. Lidt hovedregning giver noget ala 14 graders vinkel (plus minus) og jeg var da også selv lidt skuffet over, at det reelt ikke kunne bruges af andre end ham i sweetspot. Det samme var gældende hvis man rejste sig op og kiggede ned på TV'et.
Af pdj1974
#233407
Fakker skrev:Jeg troede bestemt at der var 2 tunere i denne Oled skærm, skrev i ikke tidligere at det kun var den billigste Oled skærm fra LG som ikke havde 2 tunere?

Nej, det er kun den hundedyre G6 model, som har twintuner :(
Af pdj1974
#233408 Mht. 3D, så er det med betragtningsvinklen underligt, specielt da den buede C6 har 3D, mens den flade B6 ikke har.
Må det så ikke forventes at C6 er endnu mere følsom for betragtningsvinkel end E6, eller er det modsat?