Har du spørgsmål eller kommentarer til vores anmeldelser, kan du finde en tråd for hvert anmeldt produkt her.
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#222785 Anmeldelsen af den nye Apple TV er online. Apple TV kører nu tvOS, har App Store, hurtigere processor, Siri og meget andet.
Find testen her: http://www.flatpanels.dk/test.php?subac ... 1447821111

Hvis du har spørgsmål, kommentarer eller tilføjelser, kan de placeres her i tråden og vi skal prøve at vende tilbage på dem.

God fornøjelse med læsningen.
Brugeravatar
Af David Munch
#222791
En anden ting jeg bemærkede under testen er, at husets kvindelige medlem faktisk brugte Plex ved lejligheder til at se film og videoklip fra ferier. Det er aldrig sket før. Adspurgt kunne hun ikke pege på en konkret grund, men det hænger nok sammen med hvor let og indbydende brugerfladen på Apple TV generelt er i forhold til mange andre bokse.

Ja, så er den vidst også solgt herhjemme... 8) -Fruen har i forvejen fint ved at bruge Plex, men Mac Mini'en er ikke ret praktisk på et TV når der skal skiftes mellem DR.dk, Netflix og Plex.

I skriver under jeres negative opsamling "Universel søgning virker ikke i Danmark", men skriver i teksten at det kun er danske services som ikke understøtter det endnu. Skal det forståes som sidstnævnte, eller er der slet ingen universel søgning medmindre man sætter region til fx. USA?
Af lunddal
#222797 Jeg synes at billedkvaliteten på Netflix er noget mere end "lige en tand bedre" end HBO Nordic.

HBO virker "sløret".
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#222800
David Munch skrev:I skriver under jeres negative opsamling "Universel søgning virker ikke i Danmark", men skriver i teksten at det kun er danske services som ikke understøtter det endnu. Skal det forståes som sidstnævnte, eller er der slet ingen universel søgning medmindre man sætter region til fx. USA?


Det virker kun hvis man sætter regionen til USA (eller en af de andre Siri-lande). Når boksen står på dansk får man en søgeskærm frem, når man trykker på Siri-knappen, som kan søge i iTunes og i App Store, men desværre ikke andet.

Man kunne jo håbe på, at den kunne søge på tværs af dansk Netflix og iTunes, men lige nu virker det bare ikke i Danmark.
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#222802
lunddal skrev:Jeg synes at billedkvaliteten på Netflix er noget mere end "lige en tand bedre" end HBO Nordic.

HBO virker "sløret".


Jeg har kun nået at kigge på HBO's nyeste produktioner og dem synes står ret godt her på skærmen. Har du en eller flere serier, som jeg kan tjekke?
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#222810 Mht. debatten om hvornår bokse såsom Apple TV / Nvidia Shield hardware-mæssigt kan matche denne generations konsoller, så har en gut kaldet Nat Brown regnet lidt på det. Hvis det holder kan vi i 2018 gå rundt med en Xbox One i lommen, og bokse såsom Apple TV / Shield er naturligvis sat i stikkontakten, så de har ikke samme begrænsinger. Han skriver på twitter.

"trajectory is ~3 years to GPU, ~2 to CPU. 2018 phone at 5W TDP == 2014 Console at 125W == 2011 PC at 200W. bigger TDP sooner."
https://twitter.com/natbro/status/666241576440430592
Af cami
#222811 Super gennemført test - tak for det! :)

Jeg kunne godt tænke mig at I skrev noget om hvorfor man burde vælge 64gb frem for 32gb (hvis det da er tilfældet).

Jeg formoder at det har noget at gøre de mb/gb der downloades når man starter en app der jo max måtte fylde 200mb?
Hvornår forsvinder den "cache" egentlig, hvis den da gør det?
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#222812 Inde i indstillingsmenuen er der et punkt, hvor man kan se hvad de forskellige apps og spil fylder på lageret. Så langt som vi er nået i de spil, der pt. er installeret, fylder de stadig generent under 300-400 MB. De downloader jo baner og indhold lidt løbende afhængigt af hvor langt man er nået i spillet. Jeg tror ikke det er urealistisk, at visse spil kan komme op og fylde 1-5 GB, men der skal ret meget til før man når op på 64GB.

Streaming-apps fylder typisk under 30MB og andre apps (f.eks. Touchpress) kommer over 100MB.

Jeg havde egentlig troet, at vi ville have fået lagret fyldt mere op under testen. Lige nu har vi knap 50 apps/spil installeret og vi er stadig under 3GB. Tallet stiger nok, når vi kommer længere i spillene.

Men summeret set er det min oplevelse, at 32GB vil være nok for de fleste. 64GB er til dem som har tænkt sig at spille flittigt på boksen.

Jeg har ikke oplevet, at cache i spil er forsvundet endnu. Som udgangspunkt vil jeg tro, at det først sker, når lageret er ved at være fyldt eller hvis spillet er ved at nå til lagerloftet (hvorefter den sikkert bare begynder at slette de første baner, som man jo er kommet forbi).
Af aalb1970
#222814 Generelt en grundig og sober anmeldelse. Dog savner jeg, at der knyttes nogle kommenterer og tests til enhedens håndtering af surround sound. Enheden har 3 indstillinger for lyd "Auto", "Dolby Surround" og "stereo". Den gamle Apple TV boks' "Auto" indstilling sendte automatisk enten Dolby Digital bitstream eller PCM stereo afhængig af kildematerialet, og det er som det skal være. Dette er desværre ikke længere tilfældet med Apple TV 4.

"Auto" indstillingen sender nu i stedet enten Multi Channel PCM (PCM 7.1) eller stereo (PCM 2.0) afhængig af kildemateriet. Dvs. ingen bitstreaming af Dolby Digital Plus. Og hvad værre er, selv 5.1 materiale sendes som PCM 7.1 med tomme surround kanaler til følge, hvilket gør det umuligt for ejere af 7.1 setups at udnytte deres ekstra surround højtalere.

"Dolby Surround" indstillingen virker heller ikke som på den gamle boks. I stedet for blot at sende bitstreams til receiveren encodes alt indhold nu i 5.1 Dolby Digital inden det sendes til receiveren, dvs. også musik fra iTunes, hvilket resulterer i et kvalitetstab.

Kort sagt: det virker sgu ikke optimalt.

Der er brug for at Apple lancerer en opdatering, der tillader bitstreaming af Dolby digital og Dolby Digital Plus ved brug af "Auto" indstillingen.
Af jramskov
#222818 Tak for en super anmeldelse, godt arbejde!

"En af de bedste nyheder mht. betjening er imidlertid, at Apple TV nu understøtter HDMI CEC, hvilket gør det langt nemmere at styre tv’et. Uden nogen form for opsætning, kan fjernbetjeningen styre visse funktioner på tv-skærmen (hvis tv’et også understøtter HDMI CEC, hvilket alle nye skærme gør)."

Er det det ikke kun rigtig anvendeligt sålænge man har et simpelt brug? Hvis du også har en TV-boks, så skal du alligevel have fat i en anden fjernbetjening. Vi har også en Sonos enhed tilsluttet surround forstærkeren. Hvad sker der hvis det sidste jeg har gjort er at spille musik via Sonos og senere tænder for AppleTV'et. Så vil den også tænde for forstærkeren og TV'et (sålænge de understøtter det), men vil den også skifte til den rigtige indgang?

"Hvor det tager måneder, måske år at skabe en ny tv-kanal og distribuere den på tv-sendenettet, lavede DR en ny kanal på DR TV til at dække hændelserne i Paris nærmest over natten."

Det vidste jeg ikke. Hvor var den tilgængelig? Det var vel ikke kun på AppleTV den kanal var tilgængelig?

"Senere er der kommet tv-guides til, der giver overblik over, hvad der sendes på de forskellige kanaler. I dag ser mange af os tv-indhold via Netflix, HBO, YouTube, iTunes, Viaplay m.fl. og oplevelsen føles lidt som at navigere i siloer. Man skal ind i hver app for at vide, hvad der er tilgængeligt. Det problem løser universel søgning."

Jeg mener ikke universel søgning helt kan erstatte det. Det kræver jo at man ved hvad man skal søge efter. Jeg mener det vil være en åbenlys forbedring hvis Apple gjorde en form for TV-guide API tilgængelig. Primært tænker jeg det vil være rart med en oversigt over de live streams man har adgang til. Det savner jeg f.eks. i DRs app. Viaplay har en form for oversigt i deres app til live sport, men den fungerer desværre ikke særligt godt. Begivenheder der for længst er overstået, står stadigt under "live lige nu". Måske et problem der forsvinder når de forhåbentligt går væk fra TVML?
Guiden kunne også med fordel have en undersektion der viste kommende udgivelser. Jeg tænker har på at der f.eks. jævnligt kommer nyt indhold på Netflix, HBO, DR, osv. Det ville være rart med en oversigt over disse.

Ligesom iPad'en her i huset bruges af flere, så jeg meget gerne at Apple implementerede et flerbrugersystem så knægten på 4 år havde sin egen version og man f.eks. kunne spærre indhold. TV'et og TV-boksen er i endnu højere grad en enhed der bruges af flere. Netflix har det indbygget, men det burde være en integreret del af TvOS og det er en skam at Apple ikke har det med fra starten.

"For at bruge Plex på Apple TV skal du installere og opsætte "Plex Media Server" (gratis) på en PC/Mac eller en netværksharddisk."

En mangel ved Plex i forhold til f.eks. Kodi er at man så vidt jeg ved ikke kan fravælge transcoding?

Fandt et par skrivefejl:
"Brikkerne er stadig ikke faldt på plads for Ultra HD"

"A8 i Apple TV har 2GB RAM og er altid forbundet til en stikkontakt, så den behøver ikke at neddrosle ydelsen af hensyn til batteri og kan lettere komme af med farven."
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#222819
aalb1970 skrev:Generelt en grundig og sober anmeldelse. Dog savner jeg, at der knyttes nogle kommenterer og tests til enhedens håndtering af surround sound.


Jeg har desværre ikke haft mulighed for at teste surround-delen. Der er nedlagt veto mod surround-højttalere herhjemme indtil det kan gøres trådløst. Det er også en af grundende til, at jeg er lidt forbandet over, at Apple ikke har udvidet deres Airplay-højttalerfunktion til at kunne forbinde til flere højttalere samtidig. Nu har boksen jo fået ac WiFi, så det burde være teknisk muligt.

Men det lyder uheldigt. Nærmest som en fejlimplementering.
Af aalb1970
#222821
Rasmus Larsen skrev:
aalb1970 skrev:Generelt en grundig og sober anmeldelse. Dog savner jeg, at der knyttes nogle kommenterer og tests til enhedens håndtering af surround sound.


Jeg har desværre ikke haft mulighed for at teste surround-delen. Der er nedlagt veto mod surround-højttalere herhjemme indtil det kan gøres trådløst. Det er også en af grundende til, at jeg er lidt forbandet over, at Apple ikke har udvidet deres Airplay-højttalerfunktion til at kunne forbinde til flere højttalere samtidig. Nu har boksen jo fået ac WiFi, så det burde være teknisk muligt.

Men det lyder uheldigt. Nærmest som en fejlimplementering.


Ok, det forklarer sagen. Det vil være et plus, hvis I på et senere tidspunkt får mulighed for at opdatere anmeldelsen med surround delen.
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#222822
jramskov skrev:Er det det ikke kun rigtig anvendeligt sålænge man har et simpelt brug? Hvis du også har en TV-boks, så skal du alligevel have fat i en anden fjernbetjening. Vi har også en Sonos enhed tilsluttet surround forstærkeren. Hvad sker der hvis det sidste jeg har gjort er at spille musik via Sonos og senere tænder for AppleTV'et. Så vil den også tænde for forstærkeren og TV'et (sålænge de understøtter det), men vil den også skifte til den rigtige indgang?


Jo, jeg er sikker på, at der givetvis vil være nogle scenarier, hvor det kikser. Jeg førte ikke HDMI-kablet igennem en forstærker eller soundbar under testen, så jeg kan ikke kommentere, men jeg kan se, at visse brugere med Sonos' soundbar har skrevet lidt om det.

Mht. dit scenarie og hvad jeg umiddelbart kan tyde ud af CEC-implementeringen i boksen, så tror jeg, at den også vil skifte til den rigtige indgang, hvis du har hørt musik først. Den sender en kommando til at skifte input-port uanset om tv/forstærker er tændt på forhånd. Hvis jeg f.eks. ser noget på Chromecast og samler Apple TV fjernbetjeningen op fra bordet og trykker på en knap, så skifter den input.

jramskov skrev:Det vidste jeg ikke. Hvor var den tilgængelig? Det var vel ikke kun på AppleTV den kanal var tilgængelig?


Ja, det var på DR TV generelt, men på Apple TV fungerede det ekstra godt, hvis man havde DR TV oppe i "top shelf" fordi det så betød, at man blev opmærksom på den direkte fra startskærmen. Kanalen lå ikke inde sammen med de andre seks-kanaler, men var reelt et stream (DR kaldte det en kanal), som man kunne klikke på fra start-skærmen i DR TV app'en.

Jeg synes det er et ret godt eksempel på nogle af de dynamiske ting, som apps kan bruges til i tv-oplevelsen.

jramskov skrev:Jeg mener ikke universel søgning helt kan erstatte det. Det kræver jo at man ved hvad man skal søge efter. Jeg mener det vil være en åbenlys forbedring hvis Apple gjorde en form for TV-guide API tilgængelig. Primært tænker jeg det vil være rart med en oversigt over de live streams man har adgang til. Det savner jeg f.eks. i DRs app. Viaplay har en form for oversigt i deres app til live sport, men den fungerer desværre ikke særligt godt. Begivenheder der for længst er overstået, står stadigt under "live lige nu". Måske et problem der forsvinder når de forhåbentligt går væk fra TVML?
Guiden kunne også med fordel have en undersektion der viste kommende udgivelser. Jeg tænker har på at der f.eks. jævnligt kommer nyt indhold på Netflix, HBO, DR, osv. Det ville være rart med en oversigt over disse.


Ja, det er en god pointe. Ud fra en lidt mere overordnet betragtning burde universal search dog også kunne løse dette. Hvis først API'en er aktiveret i de forskellige apps, så kan data forhåbentlig hives ud på mange forskellige måder og præsenteres efter behag. Det kunne være fedt med nogle oversigter.

På sigt kan man forestille sig, at Siri kan muliggøre mere. F.eks. "Hvornår spiller FCK næste gang?" og "Hvordan ser programmet for Superligaen ud i weekenden?". Men første skridt bliver, at app-udviklerne får integreret API'en i deres katalog. Min pointe er, at den grundlæggende teknologiske udfordring til at komme ud af silo-navigeringen kan løses med universel søgning. Men vi er naturligvis ikke i mål.

jramskov skrev:En mangel ved Plex i forhold til f.eks. Kodi er at man så vidt jeg ved ikke kan fravælge transcoding?


Ja. Det er nok personligt, men jeg vil hellere have, at Plex transcoder det, som ikke understøttes direkte end at man skal sidde og re-encode indholdet inde på PC'en. Man taber naturligvis lidt kvalitet og tilføjer sekunder til opstarten, men stadig.

jramskov skrev:Fandt et par skrivefejl:


Jeg har været syg. Er det en valid grund? :D Nåh pjat, jeg har rettet det. Den med "farven" var da ellers ret kreativ, synes jeg.
Af jramskov
#222823 [CEC]
Ok, så fungerer det bedre end jeg troede. Tror ikke min forstærker og TV er nyt nok til at have support, så har ikke mulighed for at teste.

[TV Guide]
Du har selvfølgeligt ret i at "TV-guiden" osv. vil kunne hives frem via universal søgning / Siri, men det kræver at Apple har gjort sådan et API tilgængelig.

[Plex]
Problemet er at transcoding er ret krævende. Jeg vil hellere have at den ignorerer de filer den ikke kan håndtere.

[Skrivefejl]
Bestemt ikke en valid grund, STRAM OP! :D :D :D
Brugeravatar
Af huntiedk
#222827 Tak for en god anmeldelse!

Jeg er også hoppet på en firer og er generelt tilfreds med oplevelsen. Det bli'r spændende at se udviklingen i apps.

I Netflix savner jeg dog en specifik ting ift. ATV3: På den gamle boks ku' man klikke "til højre" på fjernbetjeningen, og dermed afspille i dobbelt tempo, men stadig med flydende video og vel at mærke med undertekster. Det var jeg flittig bruger af i "langsomme" scener, hvor man ku' speede tingene lidt op, og samtidig følge med vha. teksterne.

Jeg synes ikke, den samme funktion er at finde på den nye app. Man kan springe 10s frem/tilbage på touchfeltet, men ikke med flydende spoling. Bruger man den gamle fjernbetjening (eller TV'ets over CEC), spoles hurtigere end 2x i form af enkeltframes, og ingen undertekster.

Har nogen af jer luret om den gammeldags "dobbelt hastighed" stadig kan vælges på en eller snedig måde?
Brugeravatar
Af cookie1983
#222832 I skriver at brug af Airport Express giver forsinkelse?

Vil det sige, at billede og lyd er ude af sync når man streamer film/video?

Det lyder da amatøragtigt?
Af lunddal
#222838
Rasmus Larsen skrev:
lunddal skrev:Jeg synes at billedkvaliteten på Netflix er noget mere end "lige en tand bedre" end HBO Nordic.

HBO virker "sløret".


Jeg har kun nået at kigge på HBO's nyeste produktioner og dem synes står ret godt her på skærmen. Har du en eller flere serier, som jeg kan tjekke?


Jeg har set sæson 2 af True Detectives og Fear the Walking Dead.