Har du spørgsmål eller kommentarer til vores anmeldelser, kan du finde en tråd for hvert anmeldt produkt her.

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Brugeravatar
Af David Munch
#222791
En anden ting jeg bemærkede under testen er, at husets kvindelige medlem faktisk brugte Plex ved lejligheder til at se film og videoklip fra ferier. Det er aldrig sket før. Adspurgt kunne hun ikke pege på en konkret grund, men det hænger nok sammen med hvor let og indbydende brugerfladen på Apple TV generelt er i forhold til mange andre bokse.
Ja, så er den vidst også solgt herhjemme... 8) -Fruen har i forvejen fint ved at bruge Plex, men Mac Mini'en er ikke ret praktisk på et TV når der skal skiftes mellem DR.dk, Netflix og Plex.

I skriver under jeres negative opsamling "Universel søgning virker ikke i Danmark", men skriver i teksten at det kun er danske services som ikke understøtter det endnu. Skal det forståes som sidstnævnte, eller er der slet ingen universel søgning medmindre man sætter region til fx. USA?
Af lunddal
#222797
Jeg synes at billedkvaliteten på Netflix er noget mere end "lige en tand bedre" end HBO Nordic.

HBO virker "sløret".
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#222800
David Munch skrev:I skriver under jeres negative opsamling "Universel søgning virker ikke i Danmark", men skriver i teksten at det kun er danske services som ikke understøtter det endnu. Skal det forståes som sidstnævnte, eller er der slet ingen universel søgning medmindre man sætter region til fx. USA?
Det virker kun hvis man sætter regionen til USA (eller en af de andre Siri-lande). Når boksen står på dansk får man en søgeskærm frem, når man trykker på Siri-knappen, som kan søge i iTunes og i App Store, men desværre ikke andet.

Man kunne jo håbe på, at den kunne søge på tværs af dansk Netflix og iTunes, men lige nu virker det bare ikke i Danmark.
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#222802
lunddal skrev:Jeg synes at billedkvaliteten på Netflix er noget mere end "lige en tand bedre" end HBO Nordic.

HBO virker "sløret".
Jeg har kun nået at kigge på HBO's nyeste produktioner og dem synes står ret godt her på skærmen. Har du en eller flere serier, som jeg kan tjekke?
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#222810
Mht. debatten om hvornår bokse såsom Apple TV / Nvidia Shield hardware-mæssigt kan matche denne generations konsoller, så har en gut kaldet Nat Brown regnet lidt på det. Hvis det holder kan vi i 2018 gå rundt med en Xbox One i lommen, og bokse såsom Apple TV / Shield er naturligvis sat i stikkontakten, så de har ikke samme begrænsinger. Han skriver på twitter.

"trajectory is ~3 years to GPU, ~2 to CPU. 2018 phone at 5W TDP == 2014 Console at 125W == 2011 PC at 200W. bigger TDP sooner."
https://twitter.com/natbro/status/666241576440430592
Af cami
#222811
Super gennemført test - tak for det! :)

Jeg kunne godt tænke mig at I skrev noget om hvorfor man burde vælge 64gb frem for 32gb (hvis det da er tilfældet).

Jeg formoder at det har noget at gøre de mb/gb der downloades når man starter en app der jo max måtte fylde 200mb?
Hvornår forsvinder den "cache" egentlig, hvis den da gør det?
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#222812
Inde i indstillingsmenuen er der et punkt, hvor man kan se hvad de forskellige apps og spil fylder på lageret. Så langt som vi er nået i de spil, der pt. er installeret, fylder de stadig generent under 300-400 MB. De downloader jo baner og indhold lidt løbende afhængigt af hvor langt man er nået i spillet. Jeg tror ikke det er urealistisk, at visse spil kan komme op og fylde 1-5 GB, men der skal ret meget til før man når op på 64GB.

Streaming-apps fylder typisk under 30MB og andre apps (f.eks. Touchpress) kommer over 100MB.

Jeg havde egentlig troet, at vi ville have fået lagret fyldt mere op under testen. Lige nu har vi knap 50 apps/spil installeret og vi er stadig under 3GB. Tallet stiger nok, når vi kommer længere i spillene.

Men summeret set er det min oplevelse, at 32GB vil være nok for de fleste. 64GB er til dem som har tænkt sig at spille flittigt på boksen.

Jeg har ikke oplevet, at cache i spil er forsvundet endnu. Som udgangspunkt vil jeg tro, at det først sker, når lageret er ved at være fyldt eller hvis spillet er ved at nå til lagerloftet (hvorefter den sikkert bare begynder at slette de første baner, som man jo er kommet forbi).
Af aalb1970
#222814
Generelt en grundig og sober anmeldelse. Dog savner jeg, at der knyttes nogle kommenterer og tests til enhedens håndtering af surround sound. Enheden har 3 indstillinger for lyd "Auto", "Dolby Surround" og "stereo". Den gamle Apple TV boks' "Auto" indstilling sendte automatisk enten Dolby Digital bitstream eller PCM stereo afhængig af kildematerialet, og det er som det skal være. Dette er desværre ikke længere tilfældet med Apple TV 4.

"Auto" indstillingen sender nu i stedet enten Multi Channel PCM (PCM 7.1) eller stereo (PCM 2.0) afhængig af kildemateriet. Dvs. ingen bitstreaming af Dolby Digital Plus. Og hvad værre er, selv 5.1 materiale sendes som PCM 7.1 med tomme surround kanaler til følge, hvilket gør det umuligt for ejere af 7.1 setups at udnytte deres ekstra surround højtalere.

"Dolby Surround" indstillingen virker heller ikke som på den gamle boks. I stedet for blot at sende bitstreams til receiveren encodes alt indhold nu i 5.1 Dolby Digital inden det sendes til receiveren, dvs. også musik fra iTunes, hvilket resulterer i et kvalitetstab.

Kort sagt: det virker sgu ikke optimalt.

Der er brug for at Apple lancerer en opdatering, der tillader bitstreaming af Dolby digital og Dolby Digital Plus ved brug af "Auto" indstillingen.
Af jramskov
#222818
Tak for en super anmeldelse, godt arbejde!

"En af de bedste nyheder mht. betjening er imidlertid, at Apple TV nu understøtter HDMI CEC, hvilket gør det langt nemmere at styre tv’et. Uden nogen form for opsætning, kan fjernbetjeningen styre visse funktioner på tv-skærmen (hvis tv’et også understøtter HDMI CEC, hvilket alle nye skærme gør)."

Er det det ikke kun rigtig anvendeligt sålænge man har et simpelt brug? Hvis du også har en TV-boks, så skal du alligevel have fat i en anden fjernbetjening. Vi har også en Sonos enhed tilsluttet surround forstærkeren. Hvad sker der hvis det sidste jeg har gjort er at spille musik via Sonos og senere tænder for AppleTV'et. Så vil den også tænde for forstærkeren og TV'et (sålænge de understøtter det), men vil den også skifte til den rigtige indgang?

"Hvor det tager måneder, måske år at skabe en ny tv-kanal og distribuere den på tv-sendenettet, lavede DR en ny kanal på DR TV til at dække hændelserne i Paris nærmest over natten."

Det vidste jeg ikke. Hvor var den tilgængelig? Det var vel ikke kun på AppleTV den kanal var tilgængelig?

"Senere er der kommet tv-guides til, der giver overblik over, hvad der sendes på de forskellige kanaler. I dag ser mange af os tv-indhold via Netflix, HBO, YouTube, iTunes, Viaplay m.fl. og oplevelsen føles lidt som at navigere i siloer. Man skal ind i hver app for at vide, hvad der er tilgængeligt. Det problem løser universel søgning."

Jeg mener ikke universel søgning helt kan erstatte det. Det kræver jo at man ved hvad man skal søge efter. Jeg mener det vil være en åbenlys forbedring hvis Apple gjorde en form for TV-guide API tilgængelig. Primært tænker jeg det vil være rart med en oversigt over de live streams man har adgang til. Det savner jeg f.eks. i DRs app. Viaplay har en form for oversigt i deres app til live sport, men den fungerer desværre ikke særligt godt. Begivenheder der for længst er overstået, står stadigt under "live lige nu". Måske et problem der forsvinder når de forhåbentligt går væk fra TVML?
Guiden kunne også med fordel have en undersektion der viste kommende udgivelser. Jeg tænker har på at der f.eks. jævnligt kommer nyt indhold på Netflix, HBO, DR, osv. Det ville være rart med en oversigt over disse.

Ligesom iPad'en her i huset bruges af flere, så jeg meget gerne at Apple implementerede et flerbrugersystem så knægten på 4 år havde sin egen version og man f.eks. kunne spærre indhold. TV'et og TV-boksen er i endnu højere grad en enhed der bruges af flere. Netflix har det indbygget, men det burde være en integreret del af TvOS og det er en skam at Apple ikke har det med fra starten.

"For at bruge Plex på Apple TV skal du installere og opsætte "Plex Media Server" (gratis) på en PC/Mac eller en netværksharddisk."

En mangel ved Plex i forhold til f.eks. Kodi er at man så vidt jeg ved ikke kan fravælge transcoding?

Fandt et par skrivefejl:
"Brikkerne er stadig ikke faldt på plads for Ultra HD"

"A8 i Apple TV har 2GB RAM og er altid forbundet til en stikkontakt, så den behøver ikke at neddrosle ydelsen af hensyn til batteri og kan lettere komme af med farven."
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#222819
aalb1970 skrev:Generelt en grundig og sober anmeldelse. Dog savner jeg, at der knyttes nogle kommenterer og tests til enhedens håndtering af surround sound.
Jeg har desværre ikke haft mulighed for at teste surround-delen. Der er nedlagt veto mod surround-højttalere herhjemme indtil det kan gøres trådløst. Det er også en af grundende til, at jeg er lidt forbandet over, at Apple ikke har udvidet deres Airplay-højttalerfunktion til at kunne forbinde til flere højttalere samtidig. Nu har boksen jo fået ac WiFi, så det burde være teknisk muligt.

Men det lyder uheldigt. Nærmest som en fejlimplementering.