edinger skrev:ATPDK skrev:Har netop anskaffet mig dette TV - HELDIGVIS kun på prøve.
Er jeg ene om at synes at deres menuer hakker/lagger alt for meget til et TV i denne klasse? Alt toner hakkende frem.
Det virker som om hardwaren er ALT for underdimensioneret, og hvordan bliver det så ikke frem over?
Tilmed har jeg store problemer med at holde forbindelsen mellem Youtube App og min iPhone.
Er bekendt med at Philips' force ikke er Smart-delen, men forventer godt nok det virker i et TV til 13 af de lange.
Heldigvis har jeg en uges tid endnu af de 14-dages prøve tid. Havde jeg ikke forelsket mig i ambilight, så var den tilbageleveret, for så at vente på et helstøbt (læs: 2.0 HDMI) 4K TV.
Er jeg for krævende?
Hvis du er tilfreds på billedsiden, vil jeg klart anbefale dig at beholde skærmen og så ellers kompensere for smart-delen via en ekstern boks.
Ligeså lidt, som det giver mening at vælge skærm baseret på smart-tv-funktionalitet alene, giver det mening at droppe en skærm pga. eventuelle short comings i samme afdeling.
Billedet må (vel) være det vigtigste (?)
Problemet med Philips er, som jeg tidligere skrev, at det samme, sløve interface også bruges til de almindelige tv-funktioner, dvs. når man skal skifte input, kanal eller billedbehandlingstype (f.eks. hvis man foretrækker forskellige typer billedbehandling afhængigt af om man ser film eller sport). EPG'en er også langsom.
Hvis man, som jeg, tilmed render ind i problemet med en dårlig, trådløs internetforbindelse og ikke har mulighed for at trække et kabel, så kan det også være problematisk at benytte HbbTV.
Men dem, der ikke lige har mulighed for at selv at stå med fjernbetjeningen i hånden i Fona eller Elgiganten kan få en fornemmelse af, hvor irriterende et moderne Philips TV er at betjene ved at se denne og lignende videoer:
http://www.youtube.com/watch?v=sDP0PLAUKiY
Fordelen ved det Sony W9 jeg valgte i stedet er, at alle de almindelige TV-funktioner er hurtigt tilgængelige og at der ikke benyttes overflødige (og hakkende) animationer, der ellers som ved Philips ville gøre betjeningen langsommelig og irriterende.
Jeg har selv været Philips-fan fra 1984-2013 og det naturlige valg faldt derfor atter på en Philips for nogle måneder siden, men primært pga. interfacet røg det hurtigt retur. Jeg kan godt lide deres design, Ambilight-funktion og deres billedbehandling (bevægelser), men deres software er under al kritik.
Nogle af mine kritikpunkter, såsom EPG og HbbTV har knap så stor betydning hvis man har et dyrt kabel-abonnment med tilhørende ekstern boks som leverer EPG og TV-arkiv men selv da vil jeg være en smule skeptisk.