Har du spørgsmål eller kommentarer til vores anmeldelser, kan du finde en tråd for hvert anmeldt produkt her.

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#140173
Vi har testet Eizos 27" SX2762W rettet mod fotografer og grafikere. I Eizos SX serie af skærme findes også 24" SX2462W og 22" SX2262W med samme billedkvalitet.
Find testen her: http://www.flatpanels.dk/test.php?subac ... 1307605987

Hvis du har spørgsmål, kommentarer eller tilføjelser, kan de placeres her i tråden og vi skal prøve at vende tilbage på dem.

God fornøjelse med læsningen 8)
Af Angel
#140182
Hey Rasmus. Er det muligt at I kan teste Eizo ColorEdge CG275W med den indbygget kalibrator? Gad blandt andet godt se om den kan hamle op imod Dell U2711 med hensyn til sortniveaet, som du roste denne model, eftersom det var et IPS panel. Er jo selv vandt til sortniveaet fra Pioneer KRP model og er meget varm på Eizo ColorEdge, men den forrige model var du ikke så begrejstret for med hensyn til sortniveaet.
Brugeravatar
Af IT-Bruger
#140239
Tak for endnu en rigtig spændende test. Den var ventet med med store forventninger og jeg må sige, at det nu er min ønskeskærm, hvor det tidligere var U2711. En ting jeg ofte savner ved Dell's monitorer er, at man som Eizo implementerede en lysmåler i fronten som helt automatisk regulerede lysstyrke og evt. kontrasten ifht. lysomgivelserne. Min nuværende skærm en Eizo HD2441 har det og jeg synes nu det er uundværligt - især på dage hvor solen er stærk og somme tider forsvinder bag skyerne. Men i det hele taget så er det træls at skulle sidde og indstille påny når man bruger den om dagen ifht aftenen forinden :( Havde Dell og alle de øvrige producenter bare lavet 3 knapper med sine egne specifikke indstillinger og man nu med ét tryk muliggjorde lynhurtige skift mellem dag, aften og f.eks gråvejr. Eizo skal dog have ros for en lækker og komfortabel auto-funktion hvad dette angår; den gør det så diskret og elegant som det kan gøres.

Et andet råd som kommer ind under ris/ros ville være, at man ligesom mange andre sites der udfører gode reviews også har et "barometer" der kunne gå op til 100 point/procent. Synes bare at hvis der altid er 4-5 plusser og 4-5 minusser så er det virkeligt svært at skelne mellem kvaliteterne og særegenhederne, produkterne I tester, hver især har. Nogle ville måske dele selve bedømmelsen op i sektioner på eksempelvis denne måde:

Billedkvalitet: udgør lad os sige 35% af den samlede karakter
Funtioner og features 20 %
Lyd 15%
Materialer og finish 15%
Pris 15%.

Ja, jeg synes billedkvaliteten skal fylde allermest, da det jo er det primære man fokuserer på.

Måske kunne man også endnu tydeligere kategorisere produkterne i forhold prisen og ydelsen sammenholdt med funktioner/features, kvalitet, materialer, finish og ergonomi.

Håber ikke dette bliver opfattet som sure opstød...og kunne redaktionen bare bruge noget fra dette indlæg så er jeg skam også glad og tilfreds.

Tak endnu engang til Danmarks bedste test-site og forum for monitorer og TV :)
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#140245
Den med karaktérgivningen har været foreslået adskillige gange før og argumenterne imod er stadig de samme.

Se evt. her:
http://www.flatpanels.dk/flatforum/view ... hp?t=10703

Min hovedanke er, at alle karaktergivninger kun er gyldige i det øjeblik de afgives og ikke når der kommer noget nyt og revolutionerende. Som jeg også skriver i tråden i mit link, så går det galt hvis man hiver en ældre anmeldelse frem og forsøger at sammenligne med en nyere, da et produkt jo nødvendigvis må scores i kontekst med hvad der ellers er på markedet lige i det øjeblik det anmeldes.

Jeg synes ofte man ser sådanne karakterer køre helt af sporet - et godt eksempel er i anmeldelser af spil - hvor man pludselig står med et produkt, der har scoret 100% eller deromkring. Hvordan kan der være plads til forbedringer på sådan et produkt? Omvendt, så skal man samtidigt efterlade noget overhead til at næste generation kan score endnu højere og hvor skal man så sætte grænsen. Hvis et VT30 får 93% så har vi kun plads til at der kan være 7 TV som er bedre...
Af Mysen
#140250
Jeg er helt med på argumentationen. Men hvis jeg ser, at et spil fra 1997 har fået 96 % i grafikkategorien, eksempelvis Final Fantasy VII, så er det jo åbenlyst, at Final Fantasy XI ti år senere har bedre grafik, selv om den kun scorer 89% i samme kategori.
Jeg ved også, at det bedste tv, der findes, stadig er det, der står i din stue, og fordi Pioneer har været så overlegne, så er det pludselig besværligt, at give karakter ud fra det år, tv'et er produceret.
Det er naturligvis vanskeligt at definere, hvor meget, man skal forvente billedkvaliteten at stige på et år, og derfor umuliggør det praktisk talt en reel procentvurdering, når et tv kommer frem. Skal et VT20 testet i april sammenlignes direkte med et Philips 9705 testet i december, eller skal der tages højde for, at der er gået et halvt års teknologisk fremskridt. De fleste modeller bliver jo lanceret nogenlunde samme tid, og derfor synes jeg bare, der skal kigges på lanceringsårstallet, når der gives en vurdering. Intet tv er perfekt, og hvis man så "kommer til" at give VT30 95% tidligt på året, så er der jo stadig et par procentpoint, der kan bestemme et endnu bedre tv i 2011.

Dvs. at et VT30 med 95% i 2011 er bedre end et VT20 med 95%. Jeg har lige spillet begge Dead Space spil til PS3. De er nogenlunde lige godt anmeldt, og alligevel vil jeg da klart mene, at Dead Space 2 er en opgradering på både grafik og styring. Det er dog ikke noget, der overrasker mig, selv om det er samme konsol, de spilles på. Spiludviklere udvikler sig jo også, selv om de kun har den samme hardware at arbejde med.

Pioneer driller lidt ift. denne metode at anmelde på, fordi de var så gode, men ikke kommer med nye produkter. Det betyder, at 95 % på LX5090 jo burde være dårligere end 95 % på VT30. Det er lidt et dilemma, der understreger din argumentation, men hvis man ser bort fra netop dette, så er alle de gængse producenter jo alle fremme med nye og bedre modeller hvert år.

Jeg tror netop, at anmeldelsens konklussion med plusser og minusser, er præcis så troværdig, som det kan gøres.
Men derfor er det er altså stadig enormt svært at sammenligne modellerne imellem. Og hvis man kigger langt nok tilbage i testsene, vil man jo kunne se + for sortniveau på en model, der måles til 0,12cd/m2, mens det samme plus idag gives til en model, der kun lukker 1/5 ad den mængde lys ud. Derfor kan disse plusser og minusser jo også forvirre på samme måde som procenter ville. Og netop denne fokus på sortniveau, som der er herinde, afspejler lidt, at det er et af de få steder, hvor der kan laves en konkret sammenligning modellerne imellem. Her er der et punkt, der måske kun bestemmer 20-25 % af den samlede billedkvalitet, og alligevel bliver PZ950 høvlet ned af brugerne herinde, når de læser, at den fejler på dette punkt. Her er der nemlig ET TAL at forholde sig til.

For at opsummere min holdning, der måske kan være lidt forvirrende, så synes jeg at FP gør et meget troværdigt arbejde på testbænken. Samtidig mener jeg ikke, det er nemt at sammenligne kvaliteten af modellerne ud fra de få plusser og minusser, der gives.
Desuden mener jeg, at folk er i stand til at forstå, at, når der gives en karakter, så er den bestemt for det år, tv'et er til salg, og at forventingerne hele tiden øges. Der skal ikke deles op på samme måde, som IT-bruger foreslår, men i stedet blot gives en karakter, for som Rasmus skriver, er det jo helhedsindtrykket, der skal bestemmes, og det helhedsindtryk kan forringes betydeligt, hvis bare et punkt falder igennem.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#140251
Jeg tror denne diskussion hører til et andet sted end i en anmeldelse af Eizo SX2762W. Man kunne meget vel fortsætte i den tråd jeg allerede har linket til - den tager ikke skade af at blive livet op igen.

I er velkomne til at kopiere jeres indlæg derover, så der ikke er for megen fragmentering i debatten.