Har du spørgsmål eller kommentarer til vores anmeldelser, kan du finde en tråd for hvert anmeldt produkt her.

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#106074
Letten skrev:Hej

Men baggrund i jeres artikel har jeg skrevet til vores antennefornening, som forsynes fra Yousee, for at få en forklaring på at vi ikke får den bedst mulige kvalitet.

Svar fra Yousee:
I mailen henviser du til en test i Flatpanels.dk, hvor de har testet billedkvaliteten af tv-udbydernes distribution af HD-kanalen.

I testen ligger YouSee en smule lavere end nogle af konkurrenterne i bitraten på DR HD.

Problemstillingen vedr. billedkvalitet er kompleks, og de enkelte programleverandører bruger ikke den samme teknologi.

Nogle af de andre HD udbydere bruger statistisk multiplexing, hvor der sker en løbende fordeling af bitrater mellem programmer i samme multiplex. Hvis et givet program kortvarigt har brug for en højere bitrate (f.eks. ved hurtige klip mellem kameraer), hentes den ekstra bitrate fra andre programmer.

YouSee´s DVB-C encodere bruger en lidt anden teknologi, nemlig CBR (Constant Bit Rate). Vi kører her med en næsten konstant bit rate på vores HD kanaler, nemlig 12 Mbit.

Gennem statistisk multiplexing vil man typisk opnå nogen lidt højere bitrater i test, men YouSee vurderer, at en constant bit rate på 12 Mbit er meget fin. DR HD bliver på DTT nettet sendt i 8 Mbit.

Noget helt andet er så, at bitraten ikke giver hele sandheden om billedkvalitet. MPEG encodere er meget forskellige. De nyeste og bedste af slagsen laver væsentlig pænere billeder på en lavere bitrate, end "gamle" gør ved en højere.

YouSee bruger nye encodere fra Grass Valley og Cisco, og de betragtes generelt som state of the art i branchen.

Konklusionen er altså, at YouSee fortsat vurderer, at 12 Mbit er en meget fin opløsning på DR HD, hvor vi ikke går på unødig kompromis mellem kvaliteten af kanalen og pladsudnyttelsen af vores øvrige kanaler.

Og endnu engang tak for din henvendelse. Vi arbejder altid på at optimere kvaliteten af vores produkter, og alle input er velkomne.

Du må meget gerne vende tilbage ved yderligere spørgsmål.
Med venlig hilsen
<Navn udeladt men jeg har det>



Som jeg læser det er én lang forklaring på at 11-12Mb er "fint nok" og i øvrigt et kompromis der er valgt pga. pladsudnyttelse.

Ikke videre opløftende. :((
De snakker uden om. Det er rigtigt, at der benyttes statistisk multiplexering på f.eks. antennenettet og DR HD her, men der benyttes også CBR (constant bit rate) på Stofa, Canal Digital, Profiber osv, ligesom det gør på YouSee.

Igen, de tekniske forklaringer er fine, men når man kan observere en forskel i praksis, så er det jo relevant. Der er klart, at der er en række forbehold og usikkerheder, men vi har i vores test prøvet at vise den primære grund til at der er forskel i billedkvaliteten i praksis :)
#106078
ikje skrev:Mere generelt sender YouSee - som det er fremgået - HD TV med en fast båndbredde på 12 Mbit/s. Andre udbydere har valgt at sende HD med en variabel båndbredde f.eks. mellem 2 og 15 Mbit/s. YouSee sender altså med samme båndbredde uanset om man viser et prøvebillede eller en actionfyldt fodboldkamp. Udbydere med variabel båndbredde, skruer automatisk op og ned for båndbredden afhængig af, hvor mange informationer billedet indeholder.

Da tv-kanaler deles om pladsen i udbydernes sendenet, har valget stor betydning for, hvor mange tv-kanaler, man har plads til at sende samtidig. Med variabel båndbredde kan man klemme flere kanaler ind på samme plads, ud fra en formodning om, at de pågældende kanaler ikke sender lige actionprægede programmer samtidig. Risikoen er, at det sker alligevel, og så falder billedkvaliteten på alle kanalerne i mux'en, fordi de skal deles om pladsen med de andre.
Først en stor tak til YouSee for deres bidrag til debatten.

Mht. fast bitrate (CBR) så benyttes dette også af flere af de andre udbydere i testen, som f.eks. Stofa og Canal Digital. Og her er der jo forskel på CBR bitraten. Den hedder 11 Mb hos YouSee mod 15,5 Mb hos flere af de andre.

Viasat benytter variabel bitrate (VBR) der tager hensyn til indholdet.
På antennenettet benytter DR den omtalte variable bitrate i stat mux (VBR stat mux) til DR HD, som tager hensyn til indholdet på tværs af de kanaler der ligger i samme mux.
Og helt aktuelt bør det i VM-sammenhæng kun være muligt at spore en forskel i bitraten på netop DR HD. Det er den eneste af VM-kanalerne, som udbyderne får i rå udgave og selv encoder. YouSee sender således de to fodboldkanaler, Canal9 HD og TV 2 HD, transparent, altså præcist i den kvalitet, vi modtager dem fra udbyderne. Vi hverken piller, fifler eller nørkler med signalet.
Encoderne har naturligvis en betydning. Selvom VM er langt henne, så synes jeg da i den forbindelse, at I burde prikke lidt til CANAL9 og få dem til at fixe deres encoder til HD kanalen. Der er nogle grimme artefakter når der panoreres henover publikum i kampene :)
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#106082
lunddal skrev:Testen af kun én kanal giver nogle totalt ubegrundede tolkninger, når den kommer videre i pressen:

http://tvnyt.com/artikel/default.asp?id=18568

Jeg synes at I burde komme med målinger på flere kanaler. Alt andet er IMHO useriøst.
Ja, der kommer lidt uheldige tolkninger. Vi har dog ikke adgang til det redaktionelle indhold på de andre medier og kan højest skrive en mail til journalisten. Det har vi gjort til en af historierne, men journalisten har valgt ikke at reagere.

Men hvilke kanaler? Testen går på HD kanaler, og hvilken anden HD kanal er tilgængelig på alle platforme?

Det forklarer vi jo også i testen. Derudover ligger der jo også en yderligere relevant problematik i netop DR HD, fordi det er en public service kanal - og derved betaler forbrugerne ganske moderate beløb for at modtage den. Det bør man alt andet lige også kunne forvente sig afspejles i kvaliteten.
Af lunddal
#106090
Rasmus Larsen skrev:
lunddal skrev:Testen af kun én kanal giver nogle totalt ubegrundede tolkninger, når den kommer videre i pressen:

http://tvnyt.com/artikel/default.asp?id=18568

Jeg synes at I burde komme med målinger på flere kanaler. Alt andet er IMHO useriøst.
Ja, der kommer lidt uheldige tolkninger. Vi har dog ikke adgang til det redaktionelle indhold på de andre medier og kan højest skrive en mail til journalisten. Det har vi gjort til en af historierne, men journalisten har valgt ikke at reagere.

Men hvilke kanaler? Testen går på HD kanaler, og hvilken anden HD kanal er tilgængelig på alle platforme?
Hvorfor kan der kun testes på kanaler der er tilgængelige alle steder?

Hvis den skal bruges til at bedømme udbyderne, skal der testes flere kanaler, og f.eks. YouSee, Stofa og Canal Digital har mange sammenfald, og YouSee, Stofa og Viasat vil have sammenfald.

Selv om Viasat ikke har samme kanaler som Canal Digital kan man jo også sammenligne bitrates på tværs af kanalerne og danne sig et billede af hvor meget plads de giver de enkelte kanaler.

Det eneste jeres test kan bruges til er at se hvor DR HD kan ses bedst, og det siger intet om hvordan de andre HD kanaler står, så derfor er denne sætning jo noget misvisende:

"FlatpanelsDK og Digitalt.tv har sat sig for at finde ud af hvem der leverer mest mulig HD billedkvalitet (og billedkvalitet i almindelighed). "
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#106165
lunddal skrev:Hvorfor kan der kun testes på kanaler der er tilgængelige alle steder?

Hvis den skal bruges til at bedømme udbyderne, skal der testes flere kanaler, og f.eks. YouSee, Stofa og Canal Digital har mange sammenfald, og YouSee, Stofa og Viasat vil have sammenfald.
Udbyderne har adgang til at encode DR HD som de vil, så derfor er det jo også et udtryk for hvordan de mener prioriteterne for deres kanaler er.
Selv om Viasat ikke har samme kanaler som Canal Digital kan man jo også sammenligne bitrates på tværs af kanalerne og danne sig et billede af hvor meget plads de giver de enkelte kanaler.
Du får intet ud af at sammenligne en HD kanal, der viser koncerter og kultur med en HD kanal der viser sport. Så derfor kan man jo heller ikke sammenligne på tværs af indhold.

Men testen er ikke sværere end hvis man har adgang til f.eks. både Viasat og Canal Digital på samme Tv. Det har jeg f.eks. på mit kontor. Ved at skifte frem og tilbage kan man nemt se med det blotte øje, at der er noget generelt i forskellen, og den ikke kun dækker over DR HD.

Hvis du vil sammenligne netop Canal Digital og Viasat over parabol, kan jeg i øvrigt anbefale www.linowsat.de. Det koster hvis du skal have fuld adgang til data, men der er noget som kan ses gratis.

Her kan du følge udviklingen i bitrate hos udbyderne over længere perioder. :)
Det eneste jeres test kan bruges til er at se hvor DR HD kan ses bedst, og det siger intet om hvordan de andre HD kanaler står, så derfor er denne sætning jo noget misvisende:

"FlatpanelsDK og Digitalt.tv har sat sig for at finde ud af hvem der leverer mest mulig HD billedkvalitet (og billedkvalitet i almindelighed). "
Hvis du er bekendt med, hvordan en mux fungerer og hvordan tv-udbyderne fordeler båndbredden mellem kanalerne, så vil du også vide, at dette sagtens kan være et udtryk for den generelle tilgang til "hvornår noget er godt nok" og "hvornår noget er bedre".

Det er simplethen ikke teknisk muligt, at én HD kanal trækker 8 Mb/s og at der så samtidig ligger 5 andre HD kanaler, som fylder 40 Mb/s.

Det er simpelthen et spørgsmål om kvalitet kontra kvantitet. Og det er en helt overordnet beslutning som tv-udbyderen jo tager på et tidspunkt i distributions-ledet før signalet når ud til dit antenne-stik.
Af Winnick
#106413
Hvem ejer egentlig specifikationen "HD"? Er det en forglemmelse at der ikke er lagt noget bitrate krav som skal opfyldes før man må kalde et signal for et HD-signal?
#107322
Winnick skrev:Hvem ejer egentlig specifikationen "HD"? Er det en forglemmelse at der ikke er lagt noget bitrate krav som skal opfyldes før man må kalde et signal for et HD-signal?
Der er ingen der ejer den. Der er jo nogle faste krav om f.eks. opløsning, men ingen omkring bitrate / komprimering, nej. Desværre.

Det ville dog også kræve en lidt dynamisk tilgang, for f.eks. i takt med at komprimeringsformaterne udvikler sig, kan man godt sænke bitraten og opretholde fin kvalitet. Der er f.eks. stor forskel på mpeg2 og mpeg4 komprimering.
Af Ulle47
#108953
Det er fint at youSee deltager, men jeg forstår ikke hvordan den gamle tale holder, den om at youSee så vidt det er teknisk muligt sender kanalerne videre uden at 'pille' ved dem, når der så bliver skrevet her at de sender alle HD kanaler ved 12Mb/s, for jeg kan da næppe forestille mig at samtlige TV kanaler er gået sammen og har besluttet at de alle bare sender med 12 Mb/s. O-O Bør EuroSport HD f.eks. sende ved samme bitrate som Silver HD? EuroSport HD er vel nok også den HD kanal hos youSee som har den værste block noise. Her under EM i atletik, hvor DR HD og EuroSport HD sender det samme, har jeg valgt DR HD, for der er langt flere artifacts på EuroSport HD, for ikke at nævne irriterende reklamer.
Af Macho
#109487
En glimrende test, en glimrende artikel, godt arbejde Flatpanels. :)

Jeg har Midt El, fiberbredbånd som TV udbyder, flinke mennesker men fuldstændig uden evner eller interesse for TV.
Jeg antager at Fiberbredbånd også sender med høj bitrate på samme måde som den testede Profiber.
Mine SD kanaler står generelt set meget fint og det gælder også den eneste HD kanal jeg har, DR HD, men lyden på DR HD er altid ude af synk, support fra Fiberbredbånd siger at der er mit TV det er galt med, at LG ikke kan køre den korrekte lyd fra DR HD, sjovt nok så var problemet det samme på mit gamle SONY tv, de aner ikke hvad de taler om, jeg har endnu ikke fået anskaffet mig en antenne men det vil jeg gøre også skifter jeg sgu til DVB T, når jeg altså lige har tjekket at jeg kan nøjes med den dårlige bitrate der er på antenne systemet.

Lad os få lavet nogle flere test af den billed kvalitet som udbyderne sender til kunderne og inddrag gerne fiberbredbånd.

Mvh
Macho
Af Akyhne
#109513
sunebio skrev:
fc-andeby skrev:En anden ting er også, at jeg synes at tv-producenterne udnytter at de kalder deres kanaler for HD. For er det bare mig eller hva, der er ikke meget forskel på f.eks. TV2 film og TV2 film HD. Det er i hvert fald ikke altid jeg kan se forskel
Det kan være din modtagerboks og skræm, men det er også typisk (f.eks. på ikkesport på TV3+ HD) at materialet er SD, som udbyderen har opskaleret til 'uægte' HD, og så kan det sagtens ligne SD...
Jeg har kun haft HD kanaler fra Canal Digital i ½ uges tid. Hver gang jeg har zappet forbi TV2 Film & TV2 Film HD, er der så lidt forskel i kvaliteten at TV2 burde skamme sig! Men hva' faen, jeg ser alligevel aldrig TV2's skodkanaler...

lunddal skrev:Testen af kun én kanal giver nogle totalt ubegrundede tolkninger, når den kommer videre i pressen:

http://tvnyt.com/artikel/default.asp?id=18568
Manden bag artiklen har jo fuldstændigt misforstået det hele, eller også er det blot typisk journalistik for at tiltrække opmærksomhed.
Er der nogen grund til jeg aldrig læser aviser, ugeblade m.m? Yup, læs blot den linkede artikel. Der er en god grund til jeg hellere læser på hjemmesider som flatpanels.dk!
Af Ziggy Starman
#118917
Hejsa alle.

Genopliver lige denne tråd, for nu er der tilsyneladende kommet en slags ny udbyder på markedet; Det er nogle af fibernetudbyderne, der nu lancerer det såkaldte "Waoo!", som er en TV/Bredbånd og telefonipakke a la TDC Hometrio.

Kan jeg gå ud fra, at der leveres en rimelig høj bitrate fra en sådan udbyder? Der nævnes såkaldte "Profiber" i jeres artikel, som har en dejlig høj bitrate på højde med Canal Digital - kan man gå ud fra, at digital TV fra en tilfældig fibernetudbyder, fx Energimidt, er af samme, høje bitrate?

For i min nye lejlighed har jeg kun kunnet vælge mellem TDC og Energimidt som tv-udbydere, og indtil for ganske nyligt sagde Energimidts udvalg af kanaler mig ikke meget, så valget blev TDC Hometrio... og selvom jeg førhen kun havde Yousee, der jo kører med 11 mbit/s, som ikke tilsyneladende er alverden til forskel fra TDCs 7-8 mbit/s, så er forskellen i billedkvaliteten stadig ENORM! Jeg har brugt samme TV til begge udbydere (Panasonic PZ80), og TDC får bare alt til at se fnidret ud...

Så tror I man bør satse på det nye Waoo? For 30/30 internet plus et hav af kanaler lokker bestemt...
Af Akyhne
#118942
Jeg tror desværre ikke der kan svares entydigt på det. Som du selv nævner, er det mange forskellige udbydere der tilbyder Waoo. Sågar TDC Fiber Sjælland er med i Waoo.
Går du ind på deres side har de også forskellige leveringsbetingelser.

Jeg har selv lige fået Profiber, dog kun internet. Det kører ekstremt stabilt, med meget lave pingtider.
Af henrikmc
#121513
gammel artikel?
  • 1
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8