Har du spørgsmål eller kommentarer til vores anmeldelser, kan du finde en tråd for hvert anmeldt produkt her.

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af Falden
#97199
Jeg købte i januar 2010 UE46B8050 ved Dansk Data Salg i Aalborg. Købte samtidig en Blueray afspiller og glædede mig vild til at få det sat op.

Jeg købte skærmen baseret på test i dette forum og test i What Hi Fi. Begge steder topkarakter.

Desværre har skærmen massiv Clouding (kendte faktisk ikke til fænomenet før jeg fik denne skærm). Der er tale om store lys bobler, større end en tennis bold. lyset varierer meget men kan godt ses helt oppe i teksten. Jeg reklamerede straks over skærmen og blev beroliget med at Samsung laver hjemmeservice på dette tv.

Det gør de bare ikke, da de ikke betragter Clouding som en fejl! Der venlige service medarbejder fortalte mig nærmest at det var almen viden og hvis jeg forventede andet skulle jeg have købt en plasmaskærm.

Nu 3½ mdr efter købet er der stadig ikke fundet en løsning. Skærmen står ved Dansk Data Salg (deres service mand kan sagtens se at billedet ikke er acceptabel, men Samsung vil ikke gøre noget). DDS har dog tilbudt at jeg kan få en anden skærm (ikke 8050).

mit spørgsmål er: Hvilken skærm kan anbefales når man som jeg ikke vil acceptere store lysende bobler på skærmen (specielt mørke scener). Har opdateret software og lavet indstillingerne fra dette forum.
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#97200
Desværre kan clouding variere utroligt meget. Visse skærme har ikke skyggen af det og andre har det i ret omfattende grad.

Hvis du er til Samsung, så vil jeg umiddelbart sige en af deres plasma-skærme. De starter naturligvis først fra 50 tommer, men er lige så tynde som dit B8050. Den nuværende B855 kan støje fra bagsiden, men erstatningerne for denne er lige på trapperne. Det kan være en mulighed.

Har du fået tilbud nogle konkrete modeller?
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#97201
Er det kun indenfor Samsungs sortiment du kan vælge, eller er der frit valg på alle hylder. Og hvad er budgettet?
Af Falden
#97205
Jeg syntes godt om designet, men jeg er ikke villig til at gå på kompromis med billedkvaliteten. Jeg har dog købt Samsung Blueray for at det skulle virke sammen. Det må gerne være større end 46 tommer men ikke mindre.

Jeg har givet 16000 for skærmen så jeg går ud fra jeg kan vælge et andet til samme pris (+/-). Jeg har ikke fået tilbudt noget konkret, så tale med dem i morgen (den ansvarlige er syg i dag)

Hvis der er brummen fra bagsiden af B855 kan jeg ikke bruge den. Har haft et tv med en transformer der brummer og det er bare irriterende. Hvornår forventes det at erstatningen kan leveres?
Af maskus
#97214
Jeg ved godt, at det er ærgeligt at skulle vente på en ny skærm, når man lige havde sat for at købe én; men jeg ville personligt gøre som Rasmus skriver vente. Samsung kommer med sine nye modeller meget snart, og for 16000 kr. kan du få ret meget.
Tjek evt. Hifiklubben.dk - de har allerede billeder af de nye skærme, men den pris de har fastsat på f.eks plasmaskærmne i 50" til 16000 kr. er allerede nede i 13.500 på nettet.

Du kan også se mere om de nye skærme her på sitet.

Mvh. Martin