Har du spørgsmål eller kommentarer til vores anmeldelser, kan du finde en tråd for hvert anmeldt produkt her.

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af telum
#68449
Som sædvanlig rigtig fin test. Ærgerligt den ikke kommer i en 42"-model.

Designet minder lidt om pana's V10'er, men det er lidt svært at vurdere ud fra billederne. Et billede af skærmen stående i stuen (der ikke er LG's eget photoshoppede ditto) ville være lækkert, selvom det selvfølgelig skal opleves ude i virkeligheden :)
Af keler
#68452
Må sige at resultatet er lidt skuffende, omend forventet. Især sortniveau er jo ret ringe.

Nu har jeg lille broderen, PQ6000, som jeg er rigtig tilfreds med, da jeg mener man får en fin 50" til under 8000 kr (!).

Men som du siger, skal man jo også have prisen i tankerne. Den kan jo erhverves for under 10.000 kr hvor samsungs nye plasma koster omkring 15.000 kr.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#68453
God test. Selvfølgelig :)

Kan du ikke gøre det til et fast punkt, at du under "Lyd" ændrer det til "Lyd og støj", og så kommenterer på eventuelle støjproblemer skærmen måtte have samtidigt?

Jeg har ledt lidt efter det, men kan ikke finde det i teksten. Angiver du om skærmen udsender støj noget steds?
Af TYBO
#68460
"PS8000 har desuden en indbygget USB port i siden, som understøtter musik, billeder og film. USB-indgangen har understøttelse af det udbredte DivX format, hvilket vil gøre mange brugere glade."

Den kan så også afspille HD filer (.MKV)

Lidt synd det ikke er med i beskrivelsen.
Af telum
#68462
Tak for billederne.

En lille sidenote til test-skabelonen: de sidste mange skærme har der været strømforbrug-statistik, så det er måske ikke længere nødvendigt at skrive, at det vil være kotume fremover :)
Af Jumle
#68464
telum skrev:Tak for billederne.

En lille sidenote til test-skabelonen: de sidste mange skærme har der været strømforbrug-statistik, så det er måske ikke længere nødvendigt at skrive, at det vil være kotume fremover :)
Har selv tænkt det samme et stykke tid :)

Jeg er i øvrigt nysgerrig omkring hvor stort et problem det er når udgangene på tv´et peger lige bagud mod væggen. Jeg vil gerne selv have et ophæng der er så fladt som muligt. vogel´s model EFW 8305 efterlader kun omkring 2 cm bag skærmen.

Rasmus, eller andre med dette tv, kan du/i kommentere på om de 2 cm lagt sammen med den afstand udgangene på tv´et er trukket tilbage i skærmen er nok til de stik man kan proppe i den?
Måske kunne en fremtidig fast del af en test indeholde dette mål (altså hvor langt tilbage udgangene evt er trukket tilbage) så man kan afgøre hvilke beslag man godt kan lade ligge på butikshylden. På forhånd tak.
Senest rettet af Jumle 24. jul 2009, 13:14, rettet i alt 1 gang.
Af RogueAgent
#68468
Hvad angår HDMI stikkene på bagsiden, så skal man være opmærksom på at de sidder vandret over hinanden, og så tæt, at det ikke vil være muligt at bruge flere vinklede stik samtidig.

Så skal det være nogen der vinkler i vandret plan istedet for lodret, i al fald.
Af TYBO
#68469
Tror at 2 cm + indhakket er nok til at stikket kan være der.
Har selv et PS8000.

Mit sidder også tæt på væggen og har ingen problemer med det.
Af Rod1983
#68471
En rigtig god anmeldelse! :) Mange af resultaterne var som jeg forventede.
Brugeravatar
Af Filip_kbh
#68472
Jeg har også dette tv, og med det billige ophæng til 239 kr. fra www.av-cables.dk, hvor der er de af LG anbefalede 4 cm til væggen, kan et scartstik (hvis der er nogen der efterhånden stadig bruger dette meget klodsede stik) lige akkurat være der.

Jeg havde på forhånd købt et vinklet HDMI-kabel, men det var aldeles unødvendigt. Et almindeligt HDMI-kabel kan sagtens være der.

Rasmus har fotograferet tv'et med mange reflekser. I realiteten er det dog noget man sjældent lægger mærke til. Jeg har heller ikke kunnet se at f.eks. undertekster står 2- eller 3-dobbelt (som de gør på eks. en Panasonic), selv hvis man kigger lige ovenfra og ned - og heller ikke fra siden. Det hænger sandsynligvis sammen med at der kun er et enkelt lag glas.