Grunden til at jeg ikke har skrevet det præcist er fordi jeg ikke ønsker, at man skal kopiere dem direkte. Det kan give en bedre gengivelse på enkelte skærme, men det afhænger også af dit grafikkort og det enkelte eksemplar af skærmen.
Da jeg kalibrerede skærmen i testen blev der også oprettet en farveprofil til grafikkortet, så derfor kan der være afvigelser.
Som udgangspunkt synes jeg dog, at du skal sænke brightness til omkring 70 og sænke kontrasten enten 1 eller 2 skridt. Farverne er næsten så gode fra standard af, at en almindelig bruger ikke behøver at foretage de helt store indgreb.
Hvis du vil forsøge dig med indstillingerne for farverne, så hed de: rød: 90, grøn: 94 og blå 93. Det kan afvige lidt på skærmene i serien, så prøv eventuelt også med værdier 1 eller 2 over og under.