Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#531
Hej
Jeg leder efter et brugbart 37-40" LCD TV. Da jeg er blever godt og grundigt træt af mit ældgamle CRT fjernsyn!
Har læst side op og side ned om paneler og fjernsynsmodeller Kender efterhånden teorien bag. Jeg har også været i butikker og set på nogle forskellige bud (utroligt så lidt ekspedienter ved om det de sælger!!!).

Jeg bryder mig ikke synderligt om at de fleste LCD-skærme ikke er 1280*720 eller 1920*1080 umiddelbart virker det som en rigtig dum ide sådan fremtidsmæssigt. De første HD film har jo sneget sig ind ad bagvejen og med Blu-ray og HD-dvd kan det ikke varer andet end et par år før vi kan købe HD-film!
Desuden har jeg læst at skærme der har et 1980*1080 i panel opløsning nedskalere 720p formatet til 540 linier hvorefter det bliver opskaleret til 1080!
Ak ja der er så meget teori at jeg er ved at blive kvalt i det. Jeg kunne godt tænke mig at høre nogle praktiske erfaringer. Hvordan ser HD billedet ud i praksis på de forskellige skærme for det er jo i virkeligheden det der tæller!

På forhånd tak
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#541
Desuden har jeg læst at skærme der har et 1980*1080 i panel opløsning nedskalere 720p formatet til 540 linier hvorefter det bliver opskaleret til 1080!
Det er endnu kun spekulationer for de nye skærme, men flere gamle skærme gjorde det. Det er f.eks. nævnt af Philips her:
http://www.flatpanels.dk/download/Backg ... %202HD.pdf

Men så må jeg hellere lige skynde mig at sige at i praksis, ser HD udsendelser alligevel langt bedre ud end almindelige udsendelser, så om det er berettiget eller ej, mener jeg man skal være lidt tilbageholden med.

Jeg har set HD fremvisninger på mange Tv og det er slående - selv på skærme med den meget udbredte 1366x768 opløsning. Når de begynder at sende HDTV vil de almindeligvis sende 1080i, altså interlaced. De fleste af de annoncerede 1920x1080 skærme vil også kun modtage 1080i og ikke 1080p (progressive). Det kan give lidt et problem senere hen.

Jeg kan godt følge dig i 1920x1080 problematikken, men hvis det er noget du vil være med på, så bliver du også nødt til at vente lidt - måske til starten af 2006. LG 55LP1D er en af de skærme, som vil acceptere både 1080i og 1080p, men den har vi endnu til gode at se her i Danmark.

Udover det så ser jeg intet i vejen for at købe et LCD-TV med den native opløsning på 1366x768. Der findes utrolig mange gode Tv. Hvis du kræver lidt mere af dit Tv så vil jeg anbefale dig at tage hen til nogle af de lidt mere specialiserede forhandlere, som f.eks. Hi-fi Klubben. Om end personalet så ikke lige kan hjælpe dig i ethvert tilfælde, så har de hvert fald interessante modeller stående.
Jeg har efterhånden set alle Samsungs LCD-TV fra 4 og 5 serien og jeg var ret begejstret. Nu kommer de med de nye fra 6 (ja jeg kalder dem bare efter det nummer der står inde i modelnummeret) serien og M serien og de virker ret interessante. Den kommende 40 tommer vandt blandt andet EISAs award for LCD-TV'et 2005/2006.
Jeg synes også Sharps modeller er værd at kigge nærmere på. Der er mange, som er meget begejstret for billedet.
Philips nye 9830 serie har jeg set ved flere lejligheder nu, og ved både SD og HD signaler giver den et rigtig godt billede og der er synlig forskel på Pixel Plus 2 HD systemets forbedringer og Pixel Plus 2 systemets forbedringer.
Brugeravatar
Af zerocool
#565
[quote="Rasmus Larsen"]
Det er endnu kun spekulationer for de nye skærme, men flere gamle skærme gjorde det. Det er f.eks. nævnt af Philips her:
http://www.flatpanels.dk/download/Backg ... %202HD.pdf [/quote]

Vedr. netop de nye Philips fladskærme, så har de i hvert fald en skalering grundet deres anvendelse af en safe-action værdi på ca. 5% - med hertil hørende overscan.