Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#5571
Hej,

først lige lidt forord ellers spring ned til sidste afsnit :)

Jeg har længe gået og vidst jeg ville have mig et nyt LCD-fjernsyn og helst med home cinema til og begyndte derfor at læse på nettet omkring de forskellige modeller og hvilke der har fået megen ros osv.
I starten var det Sony' model KLV-V32A10E jeg havde udset mig, dels pga. designet men også fordi Sony laver nogle flotte home cinema systemer - var specielt vild med deres DAV-DZ700FW system med trådløse baghøjtalere. Men som tiden gik og jeg fik sat mig mere ind i tingene (og ikke mindst tak til denne fantastiske hjemmeside :) ) fik jeg en kærlighed for Samsungs LE-32M61B og syntes også den er bedre end Sony til at vise TV-signaler. Nu kom bare mit næste problem! Jeg syntes ikke Samsung har nogle fede home cinema systemer (vil gerne have det er af samme mærke hvis det kan lade sig gøre, når man alligevel skal ud og købe det hele.). Da jeg så var nede i den lokale butik og kigge mig lidt omkring i min iver for at finde en løsning faldt jeg over LG's LH-RH7700T system som er virkeligt flot at kigge på og som endda er med Harddisk-optager! Men nu er jeg bare kommet i tvivl om jeg skal evt. gå over og købe et LG fjernsyn.

Nu til mit spørgsmål:
Hvis jeg vil købe mig et LG fjernsyn hvad skal jeg så vælge? Har de et fjernsyn der kan konkurrere med Samsungs M61B? Både kvalitetsmæssigt og prismæssigt? Jeg ved fx. LG's fjernsyn har den fordel de har 1:1 pixelmapping?! Eller skal jeg bare holde mig til M61B og stadig købe mig LG's home cinema system? De passer jo egentligt okay sammen i farver og design.

Håber på nogle svar fra nogle der måske har lidt mere indblik i LG's modeller, så jeg kan slippe for den hovedpine jeg render rundt med hele tiden over hvad jeg skal købe ;)

PS. Tak for en go side
Brugeravatar
Af azrael
#5579
Som princip er det en dårlig ide at købe komponenter "i set", selvom jeg selvfølgelig godt kan følge dig. Vi har vel alle på et eller andet tidspunkt gjort lignende ved køb af stereoanlæg.

Hvis du ubetinget skal have et matchende tv fra LG til dit home cinema system, så burde du måske kigge på deres LB1-serie inden for LCDs.

Philips burde da også have et par gode muligheder for "sets"? Måske var dette en mulighed?

Men overvej endnu engang om det virkeligt kan betale sig for dig at købe dit nye udstyr på denne måde... Ved ikke at skele til at producenten af komponenterne er den samme har du mulighed for at få de bedste komponenter, og så tæt på hinanden står tingene jo heller ikke. Problemstillingen er meget mere synlig ved ovennævnte situation med stereoanlæg... :)

Hilsen,
az
Af Rafael
#5583
tak for svaret - og ja du har nok ret.

Tror jeg holder mit til M61B og LG surround-sæt.

Men lige for nysgerrighedens skyld; har du set LG's LB1R live og hvis ja hvor godt er det til at vise billede? Har ik selv kunne finde det nogen steder.

Rafael
Brugeravatar
Af azrael
#5585
Nej, jeg må blankt erkende, at jeg ikke har set netop den model selv. Jeg har set flere andre modeller fra LG, og jeg synes de generelt står meget flot. Når jeg alligevel fremhæver LB1, så skyldes det bl.a. at det sådan set er deres aktuelle topmodel, og den har også EEFL bagbelysning, hvilket skulle være noget bedre end CCFL bagbelysning, som traditionelt anvendes. Det bliver nok først rigtigt meget bedre, når LED anvendes som bagbelysning.

Nu angiver du "geografiske sted" til Tyskland. Har du prøvet at daffe forbi den lokale MediaMarkt eller Saturn? De burde, alt andet lige, have et større udvalg af LG-skærme inkl. LB1.

Hilsen,
az