Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af nv
#5266
Hej der alle sammen. jeg kunne godt tænke mig at vide hvad erfaring i har med NAD LCD TV. Jeg syntes selv de er kanon flotte og har et mega godt billede, men da det kun er Hi-Fi klubben der sælger dem har jeg ikke hørt andre udtalelser om dem end fra dem selv. Det undre mig at det ikke bliver nævnt mere i dette forum, når der bliver snakket kvalitets lcd tv. Er det for dyrt i forhold til hvad man for, for pengene.
Brugeravatar
Af azrael
#5273
Det er også Hifi-Klubben, der laver dem, så det er lidt oplagt, at de sådan set kun forhandles af dem og at de taler varmt for dem. Jeg har ikke set dem i aktion selv, men jeg kan næppe forestille mig, at de bedre end Samsung, Philips og de andre store mærker med prisvindende tv'er.

Til gengæld forsøger Hifi-Klubben vist at positionere dem lidt á la B&O, hvor det være godt, fordi det er så dyrt. I El-Giganten har de et mærke kaldet Amoi (kinesisk). Priserne er dyrere end for så mange andre tv'er; velsagtens fordi det er "dansk design"?

Lad mig erklære, at jeg ikke har noget imod NAD-produkter som sådan, selvom det måske virker sådan. Jeg har mere noget imod overpris på normaltgode produkter pga. et mærke og/eller design... :)

/az
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#5276
Nu kommer overprisen jo ikke bare fordi fabrikanten synes en smart ting SKAL være dyr. Der er reelle udgifter forbundet med udvikling af produkter og ikke mindst design af dem. Den rå produktionspris er selvfølgelig meget lavere end salgsprisen, men der er jo års udvikling og designskabeloner bag f.eks. B&Os produkter, så de vælter sig jo ikke i penge hver gang der sælges et apparat.

Det er dog også klart at udbud og efterspørgsel er en vigtig faktor og hvis alle står i kø efter ens produkt, er der ingen grund til at sælge det for billigt...

Et godt eksempel er Beolab 5, som koster 60.000 kr. per højttaler, men som er så spækket med ny teknologi og har kostet MANGE mandetimers design.

Eller, for mit eget vedkommende, høreapparater - de koster jo ikke flere tusinde kroner at producere, men der er beskæftiget over 3000 mennesker i Danmark til at udvikle for os og de skal alle have løn i morgen, så det er klart at et høreapparat vil koste 15.000 kr. når det rammer butikken.
Brugeravatar
Af azrael
#5280
Det er sikkert rigtigt nok, men jeg mener nu også mest hvad man kan kalde for "gennemsnitsprodukter". Jeg synes så f.eks. ikke at B&Os tv'er er noget særligt at skrive hjem om.

Faktisk glemmer jeg aldrig en episode jeg oplevede i en radio-/tv-butik for nogle år tilbage. Vi kiggede på et B&O-tv og billedet stod ekstremt uskarpt. Man kunne heller ikke rigtigt justere på det. Da vi spurgte ekspedienten om det forklarede han, at det var en speciel ny "sløringsteknik" som B&O havde opfundet. Min kammi og jeg gik smågrinende ud af butikken... :)

Igen, jeg tænker på produkter af gennemsnitlig kvalitet som pushes prismæssigt op pga. "design" etc. Det er ikke lige mig, og jeg ser lidt det samme hos NAD og Hifi-Klubben generelt. De er faktisk rigtigt slemme til det. Da surround sound endnu ikke var så udbredt i lille Danmark (vi snakker først i 90'erne) kunne Hifi-Klubben slet ikke snakke nok skidt omkring teknologien. Det var det rene lort, og slet ikke noget en hifi-entusiast burde røre ved. Piben fik en helt anden lyd, da de selv begyndte at forhandle varer med surround sound. Så var det pludseligt det ypperste og *ingen* kunne kalde sig ægte entusiast uden at have et stort flot anlæg med surround sound (købt hos dem, forstås)... :p

Hilsen,
az
Af simonf_dk
#5287
Først og fremmest synes jeg vi skal spore os tilbage til det spørgsmålet går ud på: Er NAD's tv gode?

Jeg har selv været i HIFI klubben og oplevet dem. Først vil jeg gerne lige slå fast at NAD på ingen måde er HIFI klubbens eget mærke! Argon er deres eget budget mærke. NAD er delvist dansk med har i sig selv ikke noget med HIFI klubben at gøre.
NAD's fladskærme er baseret på paneler fra SAMSUNG. Det er de bedste paneler som også findes på SAMSUNGs topmodel M61.
Forskellen ligger i nogle af de interne komponenter. Bla. er højtalerne bedre i forhold til SAMSUNG. Billedbehandling er også anderledes, men jeg vil sige der er ikke den store forskel på NAD's og SAMSUNG's M61 serie. Tilgengæld er materiale valget noget anderledes. NAD er alu/stål og med glas kontrast-skærm, en meget dyr løsning.

Desværre har jeg snakket med en i HIFI Klubben Slagelse der sagde at han var blevet lidt skæptisk omkring deres generalle kvalitet da de har haft en utrolig stor procentdel af reperationer/ombytninger af NAD skærme. Unden at ville hænges op på noget så mener jeg han sagde 23 solgte 7 fejlbehæftede. Måske en børnesygdom, og måske et sammenfald.

Min mening om NAD er billed og lydkvalitet mindst lige så god som SAMSUNGs bedste. Materiale-kvaliteten er er helt i top, bare lækkert. Designet er meget stilrent. Men desværre taler min information om fejlrate desværre kraftigt i mod. Rent prismæssigt er de også ca. 14.000 kr. forskel. Så min mening, lidt for dyrt i forhold til hvad man får!
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#5288
En skam at der rapporteres så mange fejl på TV'et. Et af mine største ankepunkter ved Samsungs model er netop at den er meget plastic-agtig (hvilket er en selvfølge idet det jeg ER plastic) og ikke mindst deres BR-fjernbetjening - som i øvrigt er magen til den der følger med mit 710MP til 2.500 kr!

Jeg synes ikke det bør bagatelliseres at NAD har valgt at gøre noget ordenligt ved designet. Jeg betaler f.eks. gerne merprisen for at få materialer der udstråler kvalitet, men det er selvfølgelig ikke alle der har den holdning.
Af ABHolm
#5291
Lige præcis! Det er jo op til den enkelte om man vil betale mere for et fedt design - eller ej.

Som det jo er sagt så mange gange herinde mht LCD tv, så er det vigtigste jo at det tv man vælger opfylder de behov man har. Så ud og se på tv'et, bedøm om det lever op til dine krav - og synes du at det er prisen værd.

Jeg har selv været ude og se på en masse forskellige, og jeg ser lige så meget på design, som på billedet. Samsung har et meget godt billede uden tvivl, men det nytter bare ikke noget for eks mig når nu jeg synes designet er dårligt. Så hvis du kan finde et NAD tv med samsung panel, som DU synes er pænt og som ser godt ud - så er det vel det du skal købe :-)

MHT Amoi som en nævnte tidligere, så er det altså kun i DK de er så dyre. Billedet på dette tv er virkelig godt - opløsningen er 1920x1080 - hvilket der jo ikke er så mange tv der lever op til. Det TV koster i tyskland "kun" 14.000,- kontra 25.000,- i DK....
Af nv
#5295
Tak skal i havde for alle svarene. Ja, det er ikke nemt. Jeg troede faktisk at NAD lavede det yperligste man kunne få i lcd, men jeg kan forstå at det ikke har et bedre billede, end samsung M model. Nå, men det bliver også spændene at se philips nye bud på lcd her til sommer. Det er mit indtryk at det skulle rykke et meget stort skrit frem rent billedmesigt på de store 37 og 42 tommer. Selvom de ikke slår NAD s design.
mvh Niels
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#5299
Grunden til at det ofte er Samsung eller Philips du ser TV sammenlignet med er jo selvfølgelig at disse producenter selv producerer de paneler der sidder i TV'et. Alle producenter der ikke selv laver paneler (og der er ikke så mange der kan det) må jo købe dem andetsteds.

Med de omkostninger der er på at etablere nye panelfabrikker, kan alle de små producenter nok ikke blive ved med at hænge på og så må vi håbe at de ikke sad tilbage med et overlegent produkt, som ikke kan financieres :)