Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af Zycho
#5189
Jeg kunne ret godt tænke mig et Samsung tv i den nærmere fremtid. Jeg har læst en masse om emnet, og det virker som om at Samsung er det rette for mig.

Jeg har dog lige lidt spørgsmål mht. de forskellige tv de sælger.

1) Jeg har set at deres LE-32R51B koster 9054,- fra laptops.dk. Til sammenligning koster LE-32R72B omkring 11.000,- Siden de ligner hinanden rimeligt meget (72-modellen er måske en smule flottere), er det så det værd at give de ekstra 2k for et tv i samme størrelse? Er billedet så meget bedre?

2) Jeg kan også mægtig godt lide designet på deres M-modeller. Men er LE 32M61B to tusser mere værd end LE 32M51B (som jeg bedre kan lide rent designmæssigt)?

3) For lige at samle sammen på de to foregående spørgsmål, er M-serien de ekstra penge værd i forhold til R-serien, rent billedmæssigt?

4) Hvilket TV, af de fire nævnte (eller andre Samsung tv) skal man købe, hvis man vil være bedst forberedt på HD-TV?

På forhånd mange tak!!!
Af Mr_Mo
#5197
LE 32M61B er jo så vidt jeg ved topmodellen. Om det er værdt de ekstra penge, er jo op til dig. Designet på M61B er den flotteste efter min mening, og da jeg skulle købe var valget i mellem M51B og M61B. Efter at have sammenlignet M61B sammen med M51B i butikker der havde begge modeller, og undersøgt lidt faldt valget på 40M61B. Det er jo en del forbedringer, bl.a. bedre kontrast (5000:1 fremfor 3000:1), større LUT (6,4 milliarder farver fremfor 3,2 milliarder farver), større betragtningsvinkel (178 grader, fremfor 170), bedre panel (S-PVA fremfor PVA), samt årets bedste LCD-TV :) .

LE-32R72B skulle vist være baseret på samme panel som M61, så forskellen er vist ikke så stor. Men jeg har ikke selv sammenlignet, men det jeg har hørt er, at M61B er bedre. Hvis jeg skulle vælge, ville jeg vælge LE-32R72B fremfor LE-32M51B.

Kig på dit budget, og tag ud og kig på de forskellige modeller. Så kan du overveje om det er prisforskellen værd.
Af Emaguina
#5198
Check forummet på www.recordere.dk

Her er flere tråde om samsung paneler og fælleskøb af samme. De er vist oppe på ca. 180 stk af xxR72 serien.

Forskellen på M61 og R72 skulle være at hardwaren i R72 skulle være ringere end i M61.Billedbehandling i R72 skulle være 10bits og i M61 6bits. Men panelet er det samme 6. generations og jeg havde svært ved at se forskeld på de to skærme andet en designet. Men jeg er også helt ny i LCD junglen.

Det nye hedder xxM71 og skulle have 7. generations panel sammen med noget bedre billedbehandling ved sportsudsendelser. Det hedder vist smooth motion. M71 er næsten prissat som M61. LE-40M71 kan fås til 20.500,- på nettet. 32'' kommer først senere.

Håber at dette kunne bruges.