Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af Peter73
#296
Hej

Jeg overvejer kraftigt at købe et Samsung LE32R51B LCD TV. Jeg er kommet frem til at netop dette LCD TV passer mig bedst når specifikationer, design og pris lægges sammen. Hidtil har jeg haft den forståelse at responstiden var 8 ms hvilket eftersigende skulle være rigtig godt. Nu har jeg dog opdaget at responstiden er 12 ms hvilket piner mig lidt (hvorfor dette indlæg).

Er der nogen som kan hjælpe mig med følgende spørgsmål:

Er der synlig forskel på LCD TV med en responstid på hhv. 8 ms og 12 ms?

Er der nogen som kan anbefale eller fraråde købet af et Samsung LE32R51B LCD TV?

Mvh.
Peter
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#305
Hej Peter og velkommen til :)

De 12 ms i forhold til de 8 ms er ikke afgørende. Specifikationerne fortæller desværre ikke hele historien. For at sætte det lidt i perspektiv, så kan det nævnes at på trods de 12 ms så er den faktisk hurtigere end mange andre 12 ms skærme. Den holder sig under 20 ms konstant, men i gennemsnit omkring 15-16 ms. Og det er faktisk en fin ydelse.

Hvis du har erfaring med de nogle af de hurtige 8 ms TN paneler i computer skærme, så kan de til sammenligning komme helt op til 25-30 ms og den gennemsnitlige ligger typisk også højere end 15-16 ms. Så her er Samsung skærmen altså hurtigere ;)

Jeg har selv set Tv'et ved flere lejligheder og er ret begejstret. Den er super flot, elegant og så levere det nok det bedste billede i den prisklasse for Tv signaler. Den interne scaler, som opskalerer Tv signaler gør et hæderligt stykke arbejde og farverne står naturlige og flotte, kun med et lille grønt overtag.
Den er ikke den bedste skærm i klassen til fremvisning er højtopløseligt HD materiale, men håndterer det fint.

Hvis du har mod på det, så kan du også kigge lidt nærmere i den her engelske tråd:
http://www.avsforum.com/avs-vb/showthre ... ht=LNR328W

Det er det de omtaler som LN-R328W. De bliver blandt andet sammenlignet med Sharps 32 tommer model. Du kan godt springe nogle af de første indlæg over, men resten af tråden er meget interessant. I starten hælder folk lidt til Sharp, mens de i slutningen hælder lidt til Samsung, men forskellen er angiveligt ikke så stor.
Af Peter73
#322
Hej,

Mange tak for dit svar, det hjalp mig meget. Jeg har nu endeligt beslutte mig for at købe et Samsung LE32R51B LCD TV.

Også tak for en god hjemmeside. Sider som denne er en stor hjælp, når man skal købe nyt hardware, i mit tilfælde et LCD TV. Jeg har været i flere forretninger hvor jeg har set diverse LCD TV. Det er selvfølgelig dejligt at kunne se TV'et "live" inden et eventuelt køb, men jeg har haft utrolig svært ved at få kvalificerede svar på alle mine spørgsmål.

Endnu engang tak for hjælpen.

Mvh.
Peter
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#323
Hvis du har mod på det, ville det være super hvis du lige gav en tilbagemelding på det, når du får det hjem og havde brugt det et par dage. ;)
Af Peter73
#1242
Hej

Jeg lovede jo at give en tilbagemelding på mit LCD TV køb. Min plan var jo at købe et Samsung LE32R51B, men valgte istedet at købe et Samsung LE32M51B. Ã…rsagen til at jeg valgte at købe et LE32M51B var bl.a. baseret på følgende 2 grunde:

1. Responstiden på LE32M51B var 8 ms modsat 12 ms på LE32R51B.
2. Jeg kunne bedre lide designet på LE32M51B.

TV'et har nu været installeret i 14 dage og jeg er oven ud tilfreds, og kan varmt anbefale det til andre. Billedet står knivskarpt, lyden er god. Jeg er imponeret, og da jeg endnu kun har set TV fra "fællesantennen" bliver min begejstring vel kun større når jeg får tilsluttet en DVD. Jeg har desværre endnu ikke fået bestilt en DVD med HDMI interface, men det er tæt på. Det eneste jeg ikke er særligt imponeret over er fjernbetjeningen, der kunne Samsung godt havde gjort sig lidt mere umage.

Mvh.
Peter
Af Rtorp
#1246
Tillykke med det :)

Det signal du kører med er det via en selector eller er det alene det analog signal fra KabelTV der er så godt ? :o
Af Peter73
#1247
Hej,

Jeg påtænker at købe en Samsung DVD-HD850. Jeg er dog ikke kommet så langt i mine overvejelser at jeg er sikker på at dette valg er endeligt. Derudover er jeg lidt hæmmet af at installationen mellem mit TV og DVD skal laves skjult. Jeg har monteret mit TV på væggen og installationen hertil er også skjult. Føringsvejen som jeg har lavet er også forberedt til HDMI kablet. Føringsvejen er dog ikke stor nok til at jeg kan trække HDMI stikket med igennem, så jeg skal selv igang med at lave et kabel, hvilket jeg ikke har fået taget mig sammen til endnu. Men der er håb :)

Mvh.
Peter
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#1248
Det lyder jo alt sammen meget spændende :)

Jeg kunne egentlig også godt tænke mig at vide, hvilket signal der er tale om ligesom Rtorp spørger til. Er det bare et almindeligt kabel-tv signal?
Af Peter73
#1250
Med hensyn til signal er det, det analoge signal fra kabeltv jeg refererer til. Det skal dog nævnes at antennesystem i mit hus er installeret efter alle kunstens regler med diverse filtre og forstærkere, hvilket jo helst skulle have en positiv effekt på mit antennesignal. :)

Er i overraskede over min begejstring af billedkvaliteten?

Mvh.
Peter
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#1251
Nej det er jeg såmænd ikke. Jeg har hjulpet flere over mail, som er endt med samme skærm og de fleste af dem er mindst lige så begejstrede som du er. :)

Jeg har også set skærmen flere gange og personligt synes jeg også man får en rigtig fed skærm til forholsvis få penge. Den er hvert fald et langt bedre alternativ end mange af de prismæssige konkurrenter.
Af Rtorp
#1252
Jeg er overrasket, men jeg har også kun set dem der hænger i butikkerne til almindelig fremvisning.

Når du Rasmus ikke er overrasket, er det så fordi man selv kan gøre meget for at forbedre billedet ved hjælp af forskellige indstillingsmuligheder af kontrast osv ??
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#1264
Når du Rasmus ikke er overrasket, er det så fordi man selv kan gøre meget for at forbedre billedet ved hjælp af forskellige indstillingsmuligheder af kontrast osv ??
Ja det kan man. Man kan ikke bare opnå bedre farvegengivelse, men også en dybere sort, i enkelte tilfælde bedre responstid mm.

Jeg ved ikke om du interesserer dig for almindelige computermonitors, men ellers så prøv at se her:
http://www.flatpanels.dk/vp930.php

Rul ned til du finder nogle farverige grafer. De er lavet ud fra noget måleudstyr jeg har til test af skærme og illustrerer hvordan farverne bliver gengivet på skærmen i forhold til hvordan de bør gengives ifølge kilden.

Hvad de forskellige søjler betyder, kan du læse lige under den første graf.

Der er selvfølgelig stadig nogle faktorer, som er med i billedgengivelsen, som graferne ikke fortæller, men de såkaldte deltaværdier er essentielle for en korrekt farvegengivelse.

Det samme gælder naturligvis for Tv, men her har kabler, film afspillere osv. naturligvis også en betydning.

Jeg har også set skærmen i butikker og jeg kan godt give dig ret i, at det ikke er så imponerende da de typisk gør meget lidt for at præsentere deres produkter på ordentlig vis.
Samsung har selv et demo rum ude i deres nye kontorer, hvor stort set alle deres LCD-TV, PDP-TV og et par bagprojektions-Tv står. Det er desværre ikke tilgængeligt for forbrugere, kun Samsung selv eller hvis man har en aftale, men der kan man se potentialet for mange af skærmene og der er en verdens til forskel.