Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af Athanasius
#740
Der vil altid være problematikker disse bliver tydeliggjort af at folk hele tiden snakker om det der er lige om hjørnet der kommer jo en ny generation hvert halve år på LCD fronten!
Jo mere man læser på fora osv desto mere krakilsk bliver man (kender det fra mig selv). Uanset vil man altid kunne pege fingre af de ting man kigger på; men Burn-In er absolut uacceptabelt gider ikke bekymre mig om at skifte kanal en gang imellem bare for at holde mit dyre fjernsyn i god form! Kæresten skulle jo gerne kunne bruge det når man ikke er hjemme!

Desuden regner jeg med at koble en micropc og den bærbare til så skærmen skal holde til en stillestående desktopflade i længere tid ad gangen, Selvom det ikke er tv'ets primære funktion.
Anyway selvom Plasma er ret så imponerende til filmvisning så er der ikke ordentlig styr på holdbarheden.

LCD er jo heller ikke helt så ringe Phillips 9830 37" (LCD) er meget imponerende har set det et par gange nu. Ambilight ideen er meget god (faktisk ret logisk), men prisen er stadig alt for høj.
Samsung levere med deres nye 40" topmodel et produkt der er noget billigere og af meget høj kvalitet (EISA award bla.) Der er dog intet sted på fyn hvor man kan beskue dette produkt såeh! Panel opløsningen er ikke så imponerende som phillips det er intet problem for mig man skal være temmelig kræsen for at notere en forskel på 40" klassen.

Desuden mange tak for de kvalificerede svar. Det er godt at få noget objektivt feedback fra en med forstand på tingende!
Af Janus
#959
Hej igen...
Er der nogen der kan forklarer, hvordan en "Pixel Orbiter" fungerer? og om det virker.

Jeg har netop læst mig til, at de nyeste plasma modeller har en indbygget pixel orbiter, som automatisk flytter på billedet? og forebygger burn in?

Så er plasma jo på rette vej!!

Mvh.
Janus
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#985
Der findes flere lappeløsninger, som prøver at udbedre det.

En orbiter er en feature, som er indbygget i flere plasma skærme og grundidéen er relativ simpel. Den flytter konstant billedet/signalet en smule horisontalt og vertikalt når man har skærmen tændt. Den gør det dog i et så langsomt tempo, at det ikke er synligt for det blotte øje.

Du kan også se dem omtalt som wobbler eller helt tredje.

Du skal dog ikke sætte dine penge på dem alene. De kan hjælpe på store dele af billedet, som f.eks. nuancerede skove eller lignende, men de kan i værste fald også gøre burn-in værre. Det er typisk logoer fra Tv stationer som brænder fast, f.eks. Tv Danmarks gamle blå logo. Hvis en orbiter så flytter billedet rundt marginalt vil du faktisk kunne risikere, at dette logos burn-in bliver endnu større. Pixel orbiteren flytter det måske nogle få pixel linjer op, ned og til siderne, men så vil logoet jo også tilsvarende kunne blive større. Det hænger dog alene sammen med, at det er en ensfarvet overflade.

Jeg håber du kan se grundidéen.

Jeg ved, at Matsushita, som producerer Panasonic, arbejder kraftigt på at få fejlen udbedret, specielt nu, hvor LCD producenter rykker ind på markedet for store skærme. Løsningen hedder ifølge dem dog ikke orbiter eller wobbler.

Jeg kan godt se, at det kan være problematisk, at et PDP-TV kan få en burn-in, men jeg synes ikke det er så kritisk igen. Det er klart, at det skal være med i overvejelserne, men det kommer nu også meget an på hvad man ser. Hvis man køber skærmen udelukkende til filmbrug, så vil jeg slet ikke mene det er så kritisk en faktor.
Men hvis man skal bruge den til et computerbillede eller Tv kiggeri, så er det selvfølgelig en ret afgørende faktor, også selvom risikoen ikke er kæmpe stor.