Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#263452
Hej!

Jeg købte et C7 på Powers hjemmeside natten til Black Friday. Jeg har endnu ikke modtaget det.

Jeg har snakket med Power en 6-7 gange og får forskellige svar hver eneste gang. Igår fik jeg at vide at fjernsynet ville blive leveret i Herlev-butikken idag, mens jeg idag har fået at vide at fjernsynet stadig står i Sverige og kan hentes i Herlev mandag eller tirsdag næste uge. Så vi ender med ca. 4 ugers leveringstid. Ved købet stod der at fjernsynet var på lager og at leveringstiden var 1-5 dage.

Er der andre der har oplevet noget lignende med Power ved køb på Black Friday? Eller er jeg bare uheldig?


/elmuh
#263473
Jeg har en kammerat der var ude for noget lign. Han bestilte også fra Power på BF, hvor der stod nævnt 1-5 dages leveringstid. Han endte med at troppe op i Power Sønderborg med en udskrift af sit køb og fik sit TV med der fra, selvom han først havde fået af vide af kundeservice det ikke var muligt.

Ydermere fik han et gavekort på 200-300kr (husker ikke lige præcist tal), som undskyld for ulejligheden.
#263499
En kammerat bestilte 2 x LG B7V - et til ham selv og et til mig, på Black Friday hos Power i Frederiksbergcenteret. Han betalte ved bestilling og blev lovet levering efterfølgende tirsdag.

Vi kunne først hente dem i går efter 3 gange at have fået udskudt leveringstiden. Jeg gav udtryk for min utilfredshed med deres service og vi blev tilbudt enten 500 DKK i kompensation (samlet) eller en Chromecast Ultra uden beregning.

Jeg har slet ikke været imponeret over Power og vælger nok bare et alternativ næste gang der skal shoppes.

Nu gik det så hverken værre eller bedre end at de alligevel havde rod i logistikken og vi endte derfor med at få to tv med der var kalibrerede. Det tager de efter sigende normalt 1500 DKK for per tv - omend den reelle værdi mig bekendt er 0 - men det tager jeg eventuelt lige I en anden tråd.
#263500
Husk, en åbnet kasse og kalibrering, kan roligt betyde returvare, og de har måske efterfølgende skjult denne returvare i en gratis kalibrering, det er jo så svært at se om det brugt, hvis i ikke går ind i service menu og ser antal timer skærmen har kørt . Der er vist en app på google play til at komme derind hurtigt.
#263503
Torben Rasmussen skrev:Der er ikke så mange Google apps på et LG-TV.
:) Der er vist slet ikke Google play der, så hvis man kender google play så ved man også hvor man finder app'n, især når den skal fungere som remote.

tror ikke de apps fungerer mere ;(
#263504
bbplayer skrev:Husk, en åbnet kasse og kalibrering, kan roligt betyde returvare, og de har måske efterfølgende skjult denne returvare i en gratis kalibrering, det er jo så svært at se om det brugt
Jeg vil da næsten sætte en plov på at et for-kalibreret tv, uden man selv har bedt om det, er en returvare. Der var en sælger i Power der lige ud indrømmede at det var normal procedure. Når det så er sagt.... er det så noget man ligefrem bør “advare” om? Måske man burde få det at vide, måske man burde have et lille bitte nedslag... jeg ved det ikke. Men faktum er, vi vil alle sammen have det billigt, vi vil alle sammen have det nyt, og vi vil alle sammen have 14 dages returret. Som jeg ser det, uanset hvilke ting du vælger, så kam du sgu kun få 2 ud af 3, for ellers kan forretningsmodellen næppe hænge sammen.

Så hvis man ikke kan se noget på tv’et, andet end hvad indpakningen afslører, der kan alarmere en om at det er et produkt der er brugt ganske få timer.... burde man så ikke være tilfreds?
#263506
Jeg overvejede det godt og jeg skal ikke kunne sige om der er tale om returvarer men situationen giver mig anledning til at tro at det i det mindste ikke var noget de fandt på lige på stedet. Men generelt er kalibrerede tv selvf. en god undskyldning for at levere noget i en emballage der har været åbnet. Uanset hvad, så virker tvet som nyt og jeg er ikke stødt på nogle problemer indtil videre, så jeg går ikke så højt op I det.

Det sagt, kunne jeg da godt tænke mig at vide hvad den kalibrering konkret dækker over.