Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af Ludo
#260457
Spørgsmålet lyder måske lidt underligt, men jeg skal hjælpe min far med at installere hans nye LG 55" B7'er, og jeg har i den forbindelse nogle spørgsmål.

Det drejer sig på om opsætning af TV'et og om anbefaling af programmer/TV-klip.

Opsætning:
Hans receiver skal skiftes, idet den vist ikke kan fungere med HDR osv. Han vil købe en snarest. Skal man bare sætte HDMI-stik til, eller bruger man optisk lydkabel, når den gamle receiver er en Onkyo 805?

Når der så er billede på skærmen, indstiller man så en bestemt profil efter en særlig kalibrering? Jeg regner p.t. med at indstille skærmen efter tallene i anmeldelsen her på siden. Har I andre haft held med andre indstillinger? Er der noget, man ikke må pille ved?


Anbefaling af programmer/TV-klip:
Hvad skal man sætte på af klip for at nyde kvaliteten mest muligt? Er der særlige klip man kan downloade til et USB-stik? Han har Netflix i 4K, så der kan være et program dér, som I vil anbefale?


Jeg håber, at I kan hjælpe med lidt råd.
#260458
Receivere er ikke min styrke, men jeg vil mene, at HDMI ARC (det er vist på HDMI 2) er den optimale opsætning. Så kan der hives alle kompatible lydformater ud af tv'et.

Mht. billedet, så kan du eventuelt følge det forslag, som vi giver i testen af B7. Der er med seneste opdatering også kommet en Technicolor profil. Den har jeg ikke prøvet, men det lyder som om, at den er rimelig præcis.

Ift. testklip så prøv at download nogle af dem med HDR fra denne side. De skal bare over på en USB-nøgle og i tv'et: http://4kmedia.org/