Debat og råd om tv-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærms-tv
Af Glud
#258183 Hej alle!

Jeg erhverver mig et 55" Sony XE9005, som jeg gerne vil have op på væggen. Jeg har læst, at den har sådan en halvstor "power brick", som skulle gøre denne proces lidt mere besværlig. Med dette i betragting, kan I anbefale mig et vægbeslag, som vil klare opgaven? Jeg har ikke behov for vippe, dreje eller noget i den dur; det skal bare hænge flat på væggen.

Desuden: Har I måske et tip eller to ift. hvilken højde det skal monteres, når det skal betragtes fra sofaen? Er den en gylden regel her? :p

Tak :D
Brugeravatar
Af Superbruger
#258185 Jeg kan varmt anbefale beslag fra Vogel's. Har selv et, der hedder ultra slim eller noget i den dur og har indbygget vaterpas. Hvis du tjekker deres hjemmeside, kan du se, hvad der ville passe dit tv mht vægt og størrelse.

I USA placerer man tv'et højt (sikkert for at indgå genskin og fordi man ligger mere ned i sofaen). Den korrekte ergonomiske placering er midten af tv'et i øjenhøjde. Det giver også bedste billede, medmindre du tilter det nedad. Hvis man har et stort tv og ikke så højt til loftet, er det dog i min erfaring pænest at placere det midt på væggen, så der er lige meget plads under og over tv'et. Hvis du skal have et tv-møbel under dit tv, kan det også have betydning for monteringshøjden. Både æstetisk og i forhold til et kompromis mellem tv-højden og de eventuelle højttalere, som du måtte have på eller i dit møbel.

Om tv'et kommer en meter højere op eller ned betyder normalt ikke noget for billedkvaliteten i praksis, så det afgørende er primært, hvad der føles rart, når du sidder/ligger i sofaen.
Af Supergris
#258187 Det plejer at passe med mellem en meter og 1,10 m. målt fra gulvet til midten på skærmen, og så skal der naturligvis huskes at tages højde for møbler eller lign., hvis det hænger i vejen, som der også er én anden, der nævner.

Mange gør den fejl, at hænge skærmen alt for højt, hvilket, jeg synes, ser dumt ud, billedet kan blive lidt dårligere og man kan få ondt i nakken...