Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#255306
Som nogen ved herinde, så stod jeg med et stort dilemma da jeg havde købt Samsung mu8005 og var i tvivl om jeg hellere skulle have købt LGb6v.
Efter en del anbefalinger valgte jeg at bytte mit tv for LGb6v. Min konklusion efterfølgende.
Billede, LGb6v er kraftigere i farver, syntes billederne er mere flydende, men Samsung havde et meget naturligt billede kvalitet, så lg vil jeg sige har meget glans billede og Samsung naturlig. Begge to fine TV, men jeg er til mere farve og sort er sort, så der vandt LG, men skal siges at forskellen på billede kvalitet ikke var vildt meget bedre.

Ekstra udover billede kvalitet så er jeg mere til Samsung, fjernbetjening har et flot design og nem at bruge, LG's er træls, men det 100% en vanesag.
Samsung har som er stort plus en lille boks som kommer med, to ledninger i Tv, strøm og et "multikabel" så kan alle HDMI, lyd, osv sættes i den. Spare alle de kabler op til TV.
Jeg beholder LG da farverne er kraftigst, men havde min bror på besøg og han kunne kun se lidt forskel, men lidt er bedre end ingen forskel.
Skal siges jeg intet aner om TV osv, kun det jeg ser med det blotte øje. :D
Ingen af TV var kalibreret eller indstillet.
Vil prøve at læse lidt om kalibrering/indstilling af billede kvalitet for at se om jeg kan få det sidste ud af den.

Jeg takker for den hurtige respons jeg fik på mine opslag og gjorde at jeg valgte lg.
Hvis nogen lige kan skrive hvordan jeg sletter mine gamle opslag så ville det være kanon. :)
#255309
GertrudSand skrev:Tak for din hurtige anmeldelse.
Husk der er ingen grund til at slette dine gamle indlæg, da du efterspørger hjælp. Og det er jo det forum er til for.[WINKING FACE]
Helt fint, vidst ikke lige hvordan det var med gamle opslag. :).
Brugeravatar
Af bbplayer
#255310
Jeg funderer lidt over om du har afspillet HDR materiale eller om du kun har set HD tv fra almindelige bokse som boxer/yousee/canaldigital ? Altså ikke wauw oplevelser da du ikke har kikket på det rigtige materiale?

Har du købt UHD blu-ray eller sidder du og kikker på almindelig blu-ray skiver?

En stor del af OLED ligger også i det rigtige kilde materiale. Positivt er dog at med almindelig materiale begynder du allerede at se lidt forskel, så kan du kun glæde dig til at se ægte UHD/HDR materiale :)
#255311
Jeg så forskellen på min Viasat og Netflix som viste HD. :) Spil på min PS4 er ganske alm Blue Ray.

Du skriver meget Uhd materiale, jeg købte jo oled ?

Vil glæde mig meget til at prøve at få en DVD hvor fjernsynet virkelig kan vise hvad det kan.
Brugeravatar
Af bbplayer
#255313
DVD er ikke løsningen :)

Du skal ud og købe en UHD Blu-ray afspiller (eller Xbox One S) så får du fat i nogle (sorte) UHD Blu-ray skiver, og så finder du ud af hvad HDR og UHD 4K betyder for din nye skærm.

Har du det rigtige abonnement på Netflix, så finder du også Ultra 4K og Dolby Vision optagelser der. Du skal dog have det fulde abonnement til at kunne se Ultra 4K på Netflix.
#255315
Jeg er da godt nok overrasket over, at du finder Samsung som værende mere "naturlig" i farven. De er alt andet end naturlige.

Derudover har jeg nok også bare mere tiltro til professionelle og seriøse anmeldere, og der er der ret bred enighed om, at hvilken som helst OLED er foran på billedkvaliteten kontra Samsungs seneste udspil - og her taler vi altså om deres Q-serie. Deres MU-modeller overgår jo ikke en gang deres tidligere KS-serie.

Som jeg har skrevet andetsteds: En god skærm, fortjener en god kilde. Det gør alle skærme jo, men det skinner virkelig igennem via en reference-skærm.

Skal du bare se kabel-TV, HBO og andet komprimeret materiale, kan du jo bare nøjes med noget, som både er billigere og bedre end Samsungs MU-serie.
#255316
stefan.kristensen skrev:Jeg så forskellen på min Viasat og Netflix som viste HD. :) Spil på min PS4 er ganske alm Blue Ray.
Husk at du skal have Netflix's dyreste abonnement. Det til 129 kr/md. for at få adgang til deres UHD og HDR kvalitet.

Hvis du opsætter din PS4 efter anvisningerne i denne guide (den er godt nok til PS4 Pro, men PS4 understøtter også HDR), så får du spil, der understøtter det, i HDR-kvalitet. Det er vanvittigt flot på et OLED-tv. Eksempler på spil i HDR er Uncharted 4, Last of Us og Horizon Zero Dawn:
http://www.flatpanels.dk/fokusartikel.p ... 1479199160
#255317
Jeg synes det er en unfair sammenligning hvis du bare tager TV'ene ud af kassen og bedømmer. Tag det ikke for nært, men begge TV er direkte forfærdelige i deres standardprofil, så det er klart at de ligner noget der er løgn hvis du ikke i det mindste har skiftet profilen til "Film" eller "THX".
#255318
Torben Rasmussen skrev:Jeg synes det er en unfair sammenligning hvis du bare tager TV'ene ud af kassen og bedømmer. Tag det ikke for nært, men begge TV er direkte forfærdelige i deres standardprofil, så det er klart at de ligner noget der er løgn hvis du ikke i det mindste har skiftet profilen til "Film" eller "THX".
Hvis der er andre som jeg, som ikke aner en disse om TV, der finder vej herind til, så syntes jeg det er godt at anmelde din oplevelse. :).

Har du er link til en god opsætning af mit LG? Kunne virkelig være fedt at prøve det.
Brugeravatar
Af bbplayer
#255319
bbplayer skrev:Har du det rigtige abonnement på Netflix, så finder du også Ultra 4K og Dolby Vision optagelser der. Du skal dog have det fulde abonnement til at kunne se Ultra 4K på Netflix.
Rasmus Larsen skrev: Husk at du skal have Netflix's dyreste abonnement. Det til 129 kr/md. for at få adgang til deres UHD og HDR kvalitet.
Det er ikke ulovligt at læse tråden først når man skriver et indlæg :) Det kan være en fordel nogle gange.
#255336
stefan.kristensen skrev:Har du er link til en god opsætning af mit LG? Kunne virkelig være fedt at prøve det.
Du kan som sagt starte på ISF-profilerne (hvis de eksisterer på B6?) eller film-profilen. Ellers har Rtings et bud du kan starte med:
http://www.rtings.com/tv/reviews/lg/b6-oled/settings

Pas på med at kopiere deres indstillinger for de specifikke RGB-balancer, da det vil være forskelligt fra panel til panel.