Debat og råd om tv-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærms-tv
Brugeravatar
Af Richie Johnsen
#253521 Vi bor i Tåstrup, ca 15 km fra Hove senderen. Har et perfekt signal fra DR kanalerne via DVBT indendørsantenne.
Hvis vi nu får Boxer TV, kan vi så regne med at alle deres kanaler går lige så godt igennem, eller kan der være forskel i signalkvaliteten afhængig af hvilken kanal vi modtager. Jeg mener at Boxer også bruger Hove senderen.
Håber det er forståeligt skrevet.
Nogen der har et bud på dette ?
Brugeravatar
Af Elektromik
#253541 Der er stor forskel på kvaliteten af indendørsantenner. Du kan sandsynligvis få alle kanaler igennem på indendørsantennen, men jeg vil anbefale at du får boxertv indendørsantenne med når du bestiller abbonnement. Den er afprøvet og godkendt af Boxer og koster 0kr ved abbonnement
Brugeravatar
Af Richie Johnsen
#253544 Tak for input, Blev lidt klogere, jeg må bare prøve mig frem når vi når så langt. Skal selvfølgelig prøve Boxer antennen når den nu gratis følger med.
Brugeravatar
Af MontørThomas
#253566 Hej, du kan sagtens tage boxer´s kanaler fra hove, men må tilslutte mig Elektromik hvad angår antenne...dog er udendørs antenne langt det bedste, men ikke det kønneste eller altid muligt...

Og ja der vil være forskel i signalstyrken på de forskellige kanalplaceringer...

General vil kanalplads 31 være bedst mens kanalplads 51 vil være svageste
tjek dette ud:
https://www.boxertv.dk/siteassets/pdf-f ... r_2014.pdf
Af kjelds
#253570 Hej Richie Johnson,

De fleste tv giver dig muligheden for at tjekke signalstyrken for hver enkelt frekvens du modtager. Således kan du tjekke kvaliteten af det signal som Boxer sender selvom du ikke kan dekode deres signal.

Det danske sendenet er opbygget således at DIGI-TV (DR, lokal-tv, regionernes 24-timers kanal og Folketings-tv) og Boxer sender med samme effekt og fra de samme sendepositioner. Boxer har dog valgt et mindre robust signal for deres DVB-T tjenester, hvor bl.a. TV2 sendes fra, så der kan være en lille forskel. 15 km fra Hove-senderen burde der dog ikke være nogen problemer med at modtage et godt signal fra Boxer.

Udover robustheden i signalet så er den eneste forskel mellem DIGI-TV og Boxer den frekvens de sender på. Du finder en oversigt her (dit område er KOE): https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Tele/ ... tt_mux.pdf
Som du kan se, så sendes DR's kanaler på frekvenskanal 53 og 51, mens Boxer sender på 54, 31, 59, 23. Den eneste kanal, som kunne give problemer, er kanal 59, da denne er ret følsom overfor forstyrrelser fra mobilt bredbånd i 800 MHz-båndet. Dette kan dog løses ved at indsætte et filter eller købe en antenne, der dæmper signalet fra mobilt bredbånd. Disse hedder ofte noget med 4G/LTE godkendt antenne.

På spørgsmålet om du kan gøre det med en indendørs antenne, så er der mange faktorer der spiller ind. Er det muligt at placere den i et vindue med sigte mod Hove? Er vinduerne nye tre-lags termoruder eller af ældre dato (de nyeste termoruder kommer med metalfilm, som i visse tilfælde kan dæmpe signalet mere end muren gør)? Har den aktiv forstærker (kan i flere tilfælde ødelægge mere end det gavner, især hvis der er en 800 MHz basestation i nærheden af dit hus)?

Jeg vil tjekke, om du kan se signalstyrken for kanal 54, 31, 59 og 23 på dit tv. Hvis ja, og signalstyrken er sammenlignelig med signalstyrken for DIGI-TV (53 og 51), så burde du fint kunne modtage Boxers kanaler uden at skulle ændre på din installation.

Når det er sagt, så er en udendørsantenne altid den bedste vej til at sikre sig et godt signal. Man skal huske på, at det danske sendenet er dimensioneret efter en fast udendørsantenne i 10 m højde :)
Brugeravatar
Af Richie Johnsen
#253688 Tak for disse ret tekniske forklaringer, det har stort set givet mig svar på det jeg var i tvivl om. Har desværre kun mulighed for en indendørs antenne, og tror nok det skal komme til at fungere.