Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#253498
bbplayer skrev: Har Sony og Panasonic en budget skærm?, Philips ville jeg ikke købe men det er noget personligt tror jeg.
Det har de, men butikkerne er ikke meget for at markedsføre dem..

Vi kommer hurtigt op i 7-8000 Kr..Der burde det være lettere med LG og Samsung
#253511
Kaktus-burger skrev:Du virker ret rigid, og det lader til, at du allerede har besluttet dig.
Rigid hvordan og hvad har jeg besluttet mig for?

Mit oprindelige spørgsmål gik på hvor man fik mest for pengene blandt de nok ikke alt for gode tv i prislejet omkring 5k. At jeg insisterer på at jeg stadig gerne vil vide hvilke køb i dette leje der er gode er vel ikke rigidt. Jeg kunne sige at det er rigidt at (visse) folk ikke vil svare på _dette_ spørgsmål, men vil have mig til et stille et andet spørgsmål i stedet, f.eks. hvilke tv i lejet omkring 8k giver mest for pengene. Det er vel okay at jeg gerne vil vide hvilke 5k tv der trods mangler ville være det bedste bud. Så kan jeg selv undersøge hvad jeg får og ikke får for pengene og om jeg synes det er pengene værd at købe sådan et "midlertidigt" tv i dette leje eller ej. Vi har alle forskellige prioriteringer.
Kaktus-burger skrev: Jeg synes, du skal tage ind til en forhandler, og fortælle dem at du har 5k at handle for. Så må de finde en skærm til dig.
Det kunne jeg godt gøre, men jeg stoler mere på fora, anmeldelser osv. Som sagt er der under købsanbefalinger på denne side nævnt

http://www.pricerunner.dk/pl/2-3143313/ ... ign-Priser

spørgsmålet er så om der er bedre alternativer, hvor meget man får for pengene med dette tv, hvilke ulemper der er, hvor meget mere man får for lidt flere penge osv.
Kaktus-burger skrev: Hvorfor sprang du egentlig ikke på en 55" LG B7 til 14.000, nu hvor du havde chancen?
Af samme grund som jeg har beskrevet flere gange ovenfor: At jeg gerne vil vente fordi jeg forventer yderligere prisfald og kvalitetsforbedringer i en ikke så fjern fremtid. Desuden er det jo ikke et once-in-a-lifetime tilbud. Priserne falder hele tiden, før eller siden kan du få et B7V til 14k igen.
#253513
Mon ikke den her gruppetest fra JP/Altomdata hjælper dig mere på vej, end de goddag-mand-økseskaft svar du åbenbart må nøjes med herinde.

6 firmaer er blevet bedt om at komme med deres bedste bud på et tv i netop dit prisleje. Det burde være et udemærket udgangspunkt for i hvilket retning du skal lede, ud fra ønsker og behov.

http://jyllands-posten.dk/livsstil/digi ... lige-tver/
#253515
Du er på et entusiast forum,som hedder Flatpanels. Og som du fornemmer,så er prislejet omkring 5k for et 55" TV voldsomt uinteressant i de fleste verden herinde. Mit bud ville være at gå på brugt markedet . Eller som jeg har nævt, -hæve budgettet og tage udgangspunkt i Samsungs 7005 eller 8005 serie . Tvivler man på Samsungs byggekvalitet og holdbarhed, - så tegn en xtra forsikring . Bedre billede fider du mig bekendt næppe til prisen . .
#253517
westmus skrev:Mon ikke den her gruppetest fra JP/Altomdata hjælper dig mere på vej, end de goddag-mand-økseskaft svar du åbenbart må nøjes med herinde.

6 firmaer er blevet bedt om at komme med deres bedste bud på et tv i netop dit prisleje. Det burde være et udemærket udgangspunkt for i hvilket retning du skal lede, ud fra ønsker og behov.
Personen har allerede påpeget at der søges hjælp i forum istedet for anmeldelser på altomdata fra 1 enkelt person, så det må være mindre relevant.

Der stilles jo mange skærme til rådighed her på siden løbende, så at 6 firmaer gør det, er vist også meningsløst i dette sammenhæng?
Så kan du jo pege på flatpanels tests og købe guides og så er der utallige skærme at byde på.
#253526
bbplayer skrev: Personen har allerede påpeget at der søges hjælp i forum istedet for anmeldelser på altomdata fra 1 enkelt person, så det må være mindre relevant.
Ja det har så gået hen over mit hoved at han har skrevet noget i den dur. Jeg har set han spurgte til anbefalinger i 5000,- klassen og stort set kun fik svar tilbage om at alt er totalt lårt hvis man ikke bruger betydeligt flere penge.

Mon ikke han selv kan vurdere om det er godt nok til ham, hvis nu bare han fik nogle bud fra på hvad der kunne være det bedste (eller mindst ringe) i den prisklasse. Mit link var jo ikke tænkt sådan at han så straks skulle flyve i at bestille testvinderen. Nærmere at det i mangel af bedre kunne bruges som retningsgiver til hvad der måske kunne være interessant for ham at kikke nærmere på. Hele udgangspunktet for den test er jo nærmest præcis det trådstarter pinkfloydhomer spørger efter, hvilket fik mig til at linke til den.

Hvis i ved der blandt Flatpanels test/guides er noget der passer på det efterspurgte så henvis da pinkfloydhomer til dem, så han jo selv kan se at (om) sådan et 5000,- tv er helt ubrugeligt. :)
#253585
pinkfloydhomer skrev:Jeg har lige nu et fem år gammelt, billigt LG 720p 42" plasma-tv. Jeg har i flere år tænkt at når engang man kunne få et hæderligt 55" OLED til under 10k, så ville jeg opgradere. Jeg kan dog mærke at jeg snart ikke kan vente længere med at opgradere, og at jeg omvendt ikke har lyst til at spring på OLED endnu, da der stadig er meget udvikling her både i kvalitet, priser, udbredelse, konkurrence osv.

Derfor overvejer jeg at opgradere til et relativt billigt (måske 5k?) "mens-jeg-venter"-tv. Som udgangspunkt tænker jeg omkring 55", men mindre kan også gøre det hvis der er et godt bud i en mindre størrelse. Jeg er komplet ligeglad med 4K eftersom forskellen fra 1080 ikke kan skelnes på 55" ved normale afstande. Jeg vil dog gerne op fra de 720 til 1080, men det kan nok ikke undgås uanset hvad jeg vælger :)
Jeg er også ligeglad med lyden eftersom alt kører over min receiver og mine højttalere.
Idéelt set ville jeg gerne have god billedkvalitet, godt sortniveau, god smart-tv-platform osv osv osv, men jeg ved også at det der nok vil være nogle kompromiser.

Kan I anbefale nogle gode, billige modeller hvor man får meget for pengene?
Hvis du ikke kan gå lidt op og evt. finde et ks7005 billigt, så er Samsungs 6-serie som du kigger på et rigtigt fornuftigt bud.
Samsung er efterhånden nogle af de eneste som laver billige skærme med VA-panel som de fleste herinde foretrækker.

Om skærmen så lever op til alle dine krav er jeg i tvivl om. Enten forlanger du for meget eller også har du en anden opfattelse af "god" end folk har herinde. Bemærk dog, at dette er et entusiastforum, og jeg synes derfor du skal tage ud at kigge lidt - evt. købe et hjem og teste om du er tilfreds med det.

Ang. opløsning: Du slipper ikke billigere fordi du er ligeglad med 4k. Full HD-skærme er efterhånden kun low-end-skærme, så det vinder du ikke rigtig noget ved. Det er ikke rigtig en parameter man kan spare på.
#253630
Jeg tror ikke jeg har en anden opfattelse af god end de fleste andre, og jeg har været medlem af flatpanels og andre entusiastfora i mange år. Det er min prioritering der er anderledes. Når det kommer til den gode billedkvalitet og den store film- eller serieoplevelse, så tænder jeg for min projektor. Mit tv er sekundært og til mere casual brug. På et tidspunkt kan det som sagt være at jeg vil hoppe på et stort OLED tv som måske endda kan trænge projektoren i baggrunden. Men det er ikke lige nu, og derfor prøver jeg at finde en sweet spot for et casual tv som er bedre og gerne lidt større end det jeg har. Lige nu vakler jeg mellem disse tre:

https://www.elgiganten.dk/product/tv-ra ... -49pfs4131
Meget billigt, større end det jeg har, virker sikkert fint i det daglige til casual kigning. Er 1080, helt sikkert kant-LED, helt sikkert ikke HDR, osv.

https://www.bilka.dk/elektronik/tv/alle ... 0000000000
Billigt (ekstra billigt lige nu), det største af de tre, er 4k, har et VA-panel og har så vidt jeg kan læse mig til direct-LED, men jeg ved ikke om det automatisk indebærer fornuftig local dimming med bedre sortniveau/kontrast til følge. Er der nogen der ved om dette tv har local dimming?

https://www.elgiganten.dk/product/tv-ra ... v-49uj701v
IPS-panel og HDR og direct-LED og local dimming, det dyreste af de tre, især inden den nuværende tilbudspris, alt andet lige går jeg ud fra at det er et bedre tv end de andre, men det er også det dyreste (og ikke det største).

Selv om det som sagt er et casual tv, så nævner jeg her alligevel forskellige features og parametre, dels fordi jeg lige så godt kan få så meget kvalitet som muligt for pengene (jeg er f.eks. vant til et godt sortniveau og kontrast på mit nuværende plasma, selv om det var en billig model), men også fordi det alt andet lige vil være nemmere at sælge videre f.eks. til folk der ikke forstår at de ikke kan se forskel på 1080 og 4k på en 55" skærm.

Hvad tænker I om de tre, og ved I om Toshiba'en har local dimming? Hælder lidt til Toshiba lige nu.
#253632
Du får et problem med at finde noget der er specielt meget bedre end det du har i den prisklasse. Sortniveauet på IPS-paneler er dårligt. Derfor hænger LG-tv'et ikke sammen med, at du vil have et tv med godt sortniveau. Koblet sammen med at skærmen heller ikke er specielt lysstærk vil HDR-oplevelsen være dårlig.

Jeg ville slet ikke kigge på local dimming i den prisklasse. Alle de TV har så få zoner, at det ikke er værd at fokusere på.

Jeg kender intet til billedkvaliteten på Toshibas TV, men hvis det er et VA-panel som du skriver er det et skridt i den rigtige retning.
#253635
Hvis du skal have en in-betweener til en fordelagtig pris, var denne til 4.444 måske en mulighed: https://www.elgiganten.dk/product/tv-ra ... v-49uj701v

Ellers tænker jeg ligesom Supergris, at man skal købe når man føler for det, og passe på med hvad-nu-hvis. Ligesom at handle hus. Det kan være en vældig interessant hobby at holde øje med markedet, mens man venter-venter-venter. Men så får man jo aldrig skiftet ud. Jeg sidder faktisk også og kikker F1 på en 42" Pana plasma, og funderer lidt på om 55B6V (til 11.999 måneden ud) monstro skulle falde endnu mere? Eller om man skal slå til nu? :) https://www.elgiganten.dk/product/tv-ra ... -oled55b6v
#253653
PeterD skrev:
lennon skrev:Du skal op i 55 " . Først der begynder opløsningens detaljeringsgrad osv at batte . . .
Så er vi ovre i noget KS...
Eller det Toshiba jeg linkede til, måske er det verdens bedste fjernsyn, ingen af jer har jo set det ?

Som sagt har jeg projektor, så det er ikke så vigtigt for mig om det er 49" eller 55". Jeg vil ikke sige at 55" er nogen særlig grænse, hvis man skal kunne se detaljer og kunne udnytte 1080p, så skal man op over 70-80", og så har vi slet ikke snakket om 4K.