Jeg tror ikke jeg har en anden opfattelse af god end de fleste andre, og jeg har været medlem af flatpanels og andre entusiastfora i mange år. Det er min prioritering der er anderledes. Når det kommer til den gode billedkvalitet og den store film- eller serieoplevelse, så tænder jeg for min projektor. Mit tv er sekundært og til mere casual brug. På et tidspunkt kan det som sagt være at jeg vil hoppe på et stort OLED tv som måske endda kan trænge projektoren i baggrunden. Men det er ikke lige nu, og derfor prøver jeg at finde en sweet spot for et casual tv som er bedre og gerne lidt større end det jeg har. Lige nu vakler jeg mellem disse tre:
https://www.elgiganten.dk/product/tv-ra ... -49pfs4131
Meget billigt, større end det jeg har, virker sikkert fint i det daglige til casual kigning. Er 1080, helt sikkert kant-LED, helt sikkert ikke HDR, osv.
https://www.bilka.dk/elektronik/tv/alle ... 0000000000
Billigt (ekstra billigt lige nu), det største af de tre, er 4k, har et VA-panel og har så vidt jeg kan læse mig til direct-LED, men jeg ved ikke om det automatisk indebærer fornuftig local dimming med bedre sortniveau/kontrast til følge. Er der nogen der ved om dette tv har local dimming?
https://www.elgiganten.dk/product/tv-ra ... v-49uj701v
IPS-panel og HDR og direct-LED og local dimming, det dyreste af de tre, især inden den nuværende tilbudspris, alt andet lige går jeg ud fra at det er et bedre tv end de andre, men det er også det dyreste (og ikke det største).
Selv om det som sagt er et casual tv, så nævner jeg her alligevel forskellige features og parametre, dels fordi jeg lige så godt kan få så meget kvalitet som muligt for pengene (jeg er f.eks. vant til et godt sortniveau og kontrast på mit nuværende plasma, selv om det var en billig model), men også fordi det alt andet lige vil være nemmere at sælge videre f.eks. til folk der ikke forstår at de ikke kan se forskel på 1080 og 4k på en 55" skærm.
Hvad tænker I om de tre, og ved I om Toshiba'en har local dimming? Hælder lidt til Toshiba lige nu.