Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#250261
Hej Flatpanels.

Jeg håber at en kan fortælle, om mine enheder sender det rigtige signal ud, da jeg er lidt forvirret over, at de alle ser forskellige ud.

Enhederne går igennem min receiver Onkyo TX-RZ810, og videre op i mit Samsung 65KS7005.

Når jeg spiller et HDR spil på Xbox One S, så skriver min receiver 3840x2160-YCbCr420 30bit men når jeg sætter en UHD skive på Xboxen, så hedder det 3840x2160-RGB 30bit

Når jeg spiller et HDR spil på min Playstation 4 Pro, så hedder det 3840x2160-YCbCr422 24bit

Og når jeg afspiller en bluray fra min Samsung BD-F7500, så hedder det 1920x1080p-YCbCr444 24bit

Det som forvirrer mig mest, er at Xbox sætter automatisk til 30bit, men Playstation automatisk til 24bit.
Jeg troede Playstation også ville være 30bit, for at udnytte HDR?

Er der noget som står forkert et eller andet sted, eller ser det hele rigtigt ud?
Prøver lige at sætte det under hinanden, så det måske er lidt nemmere.

3840x2160-YCbCr420 30bit (Xbox One S HDR spil)
3840x2160-RGB 30bit (Xbox One S UHD film)
3840x2160-YCbCr422 24bit (Playstation 4 Pro)
1920x1080p-YCbCr444 24bit (Bluray afspiller)

Det er min Onkyo, som skriver hvad den får af input.
#250277
Jeg har hverken en Xbox, PS4 eller dit TV, men håber at kunne hjælpe lidt alligevel.

I din TV-manual står der hvad TV'et understøtter af forskellige input-formater. Se side 96 i http://downloadcenter.samsung.com/conte ... -1.1.3.pdf . I sidste ende skal det ende med et RGB-signal - så er spørgsmålet hvor godt TV'et er til at konvertere YCbCr til RGB - og det tror jeg ikke nogen fabrikater vil komme ind på :).

Det virker til at Xbox'en altid forsøger at maksimere farvedybden, mens din PS4 prøver at maksimere kvaliteten. YCbCr 4:2:0 er dårligere end 4:2:2 - men hvis kildematerialet alligevel ikke er bedre end 4:2:0, så er det selvfølgelig meningsløst at konvertere. Du kan for sjov prøve at ændre "Video Output Settings" og derunder "Y Pb/Cb Pr/Cr range" til limited og se om du så ikke får 30 bit YCbCr420 i stedet.

Xbox-ens RGB/30 bit bruges kun til film i og med det formodentlig kun er 24 Hz materiale og det er for så vidt fint nok. Så slipper TV'et for at lave konverteringen. Men filmene er helt sikkert ikke lagret i RGB eller YCbCr444.

Din blu-ray afspiller gør også livet let for dit TV - oversættelsen af YCbCr444 til RGB er let og tabsfri. Blu-ray er kun gemt i YCbCr 4:2:0.
#250332
Hej donoester.

Tak for den meget gode og uddybende forklaring :-)

Jeg prøvede at sætte min Ps4 til 2160p-YUV420, og så endte den med at hedde YCbCr420 36bit.
Men som jeg forstår det, skal jeg bare sætte den tilbage, så den hedder YCbCr422 24bit.

Jeg troede som sagt bare, at for at udnytte de flere farver i HDR, så skulle det være 10bit.