Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#245245
Som overskriften siger, så har jeg bestilt et LG Oled 55C6V hos Power for 12.222 kr som skal afløse vores aldrende men udmærkede LG 42 LW550W fra 2011.
Vi havde 3 hovedkrav, at det skulle være et Oled, mindst 55 tommer og skulle have 3D-mulighed som det gamle har.
Vi havde sat et budget på 12.000-13.000 kr med mulighed for at lægge en 3.000 kr oveni, hvis der kom et ekstraordinært tilbud på fx et E6 eller et 65", men jeg tvivler på at hverken en E-model eller 65" vil blive en mulighed indenfor vores budget samt at Powers tilbud måske ikke ville kunne findes bedre inden de sidste modeller er væk, så vi valgte at springe på dette tilbud, så nu har jeg lige lidt blandede spørgsmål som jeg håber i kan hjælpe mig med :)

1:
Jeg kan se ud fra specifikationer samt den meget tynde PDF-manual til LG 55C6V at der er 3 HDMI-stik og 3 USB-stik.
Vi har en Nintendo Wii som er spændt til det gamle TV med et Komponent-omformerkabel, samt har vi et lille 2.1 Sony lydsystem, som er forbundet med optisk kabel, vil disse ting stadigvæk være mulige?

2:
Det gamle TV kommer ind på knægtens værelse og skal hænge på væggen over hans skrivebord således at der fra gulv og op til bunden af fjernsynet vil være 110-120 cm, så jeg skal have fat i et vægbeslag med tilt.
Jeg var nede i Elgiganten(Hjørring) og de havde ikke særligt stort udvalg i vægbeslag, og prisen lå fra ca 1.000-2.500 kr, så jeg gik over i Harald Nyborg og kiggede lidt, der lå priserne fra ca 150-500 kr.
Jeg ved godt at man selvfølgelig ikke får super kvalitet til små penge, men er der nogle som har erfaringer med vægbeslag fra Harald Nyborg?

3:
Vi har et forholdsvist lavt TV-møbel, så jeg tænker lidt på ikke at bruge den medfølgende fod, men nærmere bruge vores gamle.
Det er en Philipsfod i aluminium med sort glasfod fra ca 2009-2011, som vist var lavet specielt til at deres på det tidspunkt halvstore soundbars kunne monteres under TV, den er tung som et ondt år, så er sikkert stabil nok, men jeg kan godt komme lidt tvivl om den kan bruges til så stort et tv, og jeg har desværre ikke brugsanvisningen til den længere, men jeg tænkte at nogen måske kendte til den, så jeg har tilføjet et par billeder af den.
Jeg ved godt at den ikke et det mest æstetiske, men den er dæleme praktisk :D
Så hvis nogen kender til den eller kan lede mig hen til et link omkring den, hvor jeg kan se om den vil passe til det nye TV, vil jeg blive glad :)
Forside af Philips-fod
Forside af Philips-fod
Forside af Philips-fod.jpg (480.09 KiB) Vist 437 gange
Bagside af Philips-fod
Bagside af Philips-fod
Bagside af Philips-fod.jpg (540.87 KiB) Vist 437 gange
#245257
Ad. 1: Der er optisk udgang på LG tvét, så det burde ikke være noget problem.
Ad. 2: Jeg har købt væghæng fra Biltema, som virker super fint. Tror det er tilsvarende hvad du får i Harald Nyborg.
Ad. 3: LG C6V monteres med VESA 400x400, hvilket vil sige der er 40cm imellem monteringshuller. Så det er vel bare at prøve sig frem. Og hvis det ikke passer må det op på væggen eller anvend medfølgende fod. Ellers kan man købe en universal fod:
https://www.conradelektronik.dk/?websal ... ricerunner
#245285
Skide godt Snigerdis og 1000 tak for linket til en alternativ stand :)
Det at jeg muligvis gerne vil have hævet tv'et lidt højere end de 8 cm den medfølgende stand tilbyder er pga. vores TV-møbel kun er 38 cm højt, og hvis jeg ligger ned på sofaen, så tager vores sofabord en god bid af udsynet over TV-bordet :D
Jeg vil selvfølgelig prøve først med den medfølgende fod og se, hvordan billedet tager sig ud i både liggende og siddende stilling fra sofaen, og så tage den derfra, så nu venter jeg bare spændt på at få et opkald fra fragtmanden om at vores TV er på vej :)