Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#243828
Hej alle,

Jeg købte et tv i Elgiganten i går (http://www.elgiganten.dk/product/tv-rad ... v-49uh750v), men er ved at hælde til det måske var en fejl.

Det skal siges, at jeg ikke er teknisk særlig kyndig (dog har jeg lært meget inden for det sidste døgn - ironisk nok EFTER mit køb).

I hvert fald er sagen jo, at fjernsynet viser dejligt skarpe billeder, hvis jeg tilgår HBO via PS4 eller FIFA via PS4.

Men på "almindelige" tv-kanaler er det altså ikke imponerende! Mit gamle Phillips Full HD 32 tommer var væsentligt skarpere - særligt kommer det fx til udtryk ved fodboldkampe.

I mellemtiden er det blevet klart for mig at 4K-opløsningen skal kæmpe lidt med at opskalere tv-signalet, og at dette gik væsentligt bedre for mit gamle Full HD-tv. Alt i alt er det meget utilfredsstillende at købe nyt tv til 8000 og så få ringere kvalitet på de ting, man bruger mest.

Jeg får signalet via en Stofa-boks, og hvis jeg bruger deres arkiv-funktion til fx DR-programmer er billedet noget bedre, men allerhøjst på niveau med før. Og det er altså vel at mærke kun ved gemte eller programmer fra i går, og ikke på "live"-udsendelser.

Mit spørgsmålet er egentlig om I ville forsøge at bytte tv'et, hvis det var jer? Jeg har åbnet det relativt pænt, så de fleste ting ville kunne lukkes i som før, nok med undtagelse af diverse ledninge-poser. Jeg ved selvfølgelig ikke engang om de vil tage imod det - dybest set er det måske bare min egen fejl.

Men: Jeg synes deres vejledning har været vildledende. Fx fortalte jeg ekspedienten at min afstand til TV'et var cirka 4 meter. Det fik os begge to til til at konkludere jeg nok skulle have minimum 49 tommer, hvilket jeg så købte. Dog "glemte" han at fortælle at - selv hvis jeg kunne se meget 4K - ville det ikke gøre den store forskel med den afstand (hvad jeg senere har googlet mig til).

For det andet: Der følger jo en såkaldt Magic Remote med. Den er skam også lækker - dog vil den ikke synkronisere med Stofas tv-boks - så jeg ender alligevel med at skulle bruge to fjernbetjeninger. Han sagde ikke eksplicit, at "den virker med Stofas boks" - fra hans forklaring fk jeg bare indtrykket af, at den virkede til alt, så jeg tænkte ikke mere over det.


Mine konkrete spørgsmål er:

1) Skal jeg forsøge at bytte det? Jeg kan ikke gennemskue om jeg bare er selvforskyldt dum, eller med vis rimelighed kan sige, at det har været dårlig vejledning i butikken.

2) Hvis jeg beslutter, og lykkedes med byt, vil I så ikke anbefale et full HD tv? Tilsyneladende er kvaliteten bedre her, når kildematerialet nu engang ikke er 4K. (Jeg har læst at Netflix kører med 4K, og andre i fremtiden vil vel følge efter - men det primære jeg bruger er "almindeligt" tv. Og så lidt HBO.)


Mvh Ellesar1


PS. Jeg har forsøgt at kalibrere det lidt (kan dog ikke finde noget med upscaling i menuen) ud fra Christopher Gaveys kommentar herfra :

https://www.amazon.co.uk/d/Home-Cinema- ... B01E080PPM

.. Det hjalp ikke det store.