Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#243223
Jeg har lige købt et LG OLED 55B6V, og jeg vil gerne høre nogle erfaringer om, hvad der er den/de bedste indstillinger for billedet. Hvilken billedtilstand er bedst, og er fabriksindstillingerne ok? Jeg synes umiddelbart, at billedet er fantastisk med input af høj kvalitet, men resultatet er ikke så godt ved ældre og/eller mindre gode optagelser. Det er ingen fornøjelse at se Nissebanden :( Jeg synes også, at der kan være problemer ved hurtige kamerabevægelser. Hvilke indstillinger er bedst her, og hvad bør jeg vælge under Trumotion?
#243255
Hej Per

Tillykke med den nye skærm, den mest korrekte indstilling vil være enten "Ekspert Mørk" eller "Ekspert Lys", de er uden tvivl markant anderledes end Eco som skærmen står på fra fabrikken, men de giver et langt mere naturligt og behageligt billede, som gengiver billedematerialet rigtig godt.

Der er ingen tvivl om at indhold af ældre dato, eller lav opløsning vil se noget tamt ud, de her OLED skærme er super flotte ved godt kildemateriale, men samtidig også utilgivelige ved visning af indhold i lav kvalitet.

Angående Trumotion kan du forsøge at sætte den til "bruger" og sætte "Fjern rystelser" til 0 og De-blur på 8.
Er det ved almindelige tv kanaler du har bemærket problemer ved hurtige bevægelser ?
#243257
For bedst mulige indstilling af billedet, er der et par muligheder her:

https://www.youtube.com/watch?v=iZZK4pVIQ3s

Eller

http://www.rtings.com/tv/reviews/lg/b6/settings

Uanset hvilken du vælger så vær opmærksom på at de værdier der indtastes i "hvidbalance/whitebalance" ikke bør kopieres, så dem bør du blot lade stå blanke.