Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#242668
Kære alle.

Jeg har fornyligt erhvervet mig et Philips 49PUT6401 4k TV.
Umiddelbart er jeg ganske tilfreds med TV'et - særligt til prisen.

Jeg har dog et problem der irriterer en del: Den indbyggede TV-guide viser ikke korrekt.
Dette er et problem, da jeg i så fald ikke kan benytte mig af optage-funktionen i TV'et, da jeg jo selvsagt ikke kan finde de programmer i guiden jeg gerne vil optage.
Det drejer sig særligt om kanalen TV2SPORT, hvor guiden viser samme indhold som for TV3Sport.

Guiden er indstillet til at hente fra internettet. Jeg har prøvet at indstille guiden til at hente fra TV-udbyderen i stedet (STOFA), men i det tilfælde er den helt ude i skoven, med mangler på mange kanaler..

Er der nogen der har inputs til hvad jeg kan gøre? :|
#242685
Det er en kendt sag, at Stofas EPG stort set aldrig er i orden.
aresONE skrev: Er der nogen der har inputs til hvad jeg kan gøre? :|
Ja. Det er ikke tilstrækkeligt at skrive det hér (eller på recordere.dk). Send en mail til Stofas administrerende direktør Ole Fruekilde Madsen (e-mailadressen er her https://stofa.dk/om-stofa/stofas-ledelse).
Skriv ofte, og håb andre også gør det. Jeg mener principielt, at en korrekt EPG (med forbehold for pludselige programændringer) implicit er indeholdt i den kontrakt, man indgår med Stofa, men for at Stofa gider tage det alvorligt, er det nødvendigt at bombardere direktør Madsen med så mange [seriøse] henvendelser som muligt, så han bliver tilstrækkeligt irriteret til at slå i bordet og kræver, at de relevante personer løser problemet.
Forrige gang Stofa optrådte her i byen med pølsevogn og fadøl, nævnte jeg problemet for de medbragte supportfolk, der ville se på det. Intet er sket.
En Stofa-sang fra de varme lande om, at de køber EPG-dataene "ude i byen" er ikke god nok. Så må de købe dataene et andet sted. Når programoversigterne på en lang række websites er så godt som 100 % korrekte, så findes dataene jo.
---
Jeg har for nogle år siden, tro det eller ej, fået Stofa til at tilbagekøbe to Zaptor-bokse [til fuld pris]. Jeg dokumenterede i flere omgange med fotos af tv'ets Zaptor-billede, at hverken EPG eller tekst-tv var i orden, så der er faktisk en grænse for, hvornår de ikke gider have besvær med en betalende kunde. Og hvis regningen ellers betales til tiden, er det i praksis umuligt at opsige kunder i beboelser, der har pligt til at aftage signalet (jeg ved ikke, om dette påvirkes nye antennetregler?).