Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#242636
Hej

Jeg har for en måneds tid siden købet et Samsung KS8005 55" tv og er som sådan glad for det. Men! Jeg har store problemer med den der One Connect Mini-boks der er til tv'et, hvor man sætter alle sine hdmi enheder osv til. Jeg har en Raspberry Pi med OSMC på og en Apple tv 4 koblet til mit tv og jeg kan styre disse enheder via min tv fjernbetjening, som regel.

Her kommer så problemet. Jeg oplever ofte at jeg pludselig ikke kan styre disse enheder via min tv fjernbetjening. For at få det til at virke igen skal jeg skifte lidt frem og tilbage mellem de to hdmi kanaler, genstarte tv eller udstyr og så virker det pludselig igen.

Derudover har jeg problemer med at jeg nogle gange ikke kan tænde mit tv og så skal jeg lige rulle lidt med batterierne i fjernbetjeningen og så kan det godt tændes.

Dertil skal det siges at når jeg ikke kan tænde mit tv, så lyser den røde led pære ikke på fjernbetjeningen, men det gør den godt nok når jeg ikke kan styre mine enheder. Så i den forbindelse lader det ikke til at være et problem med fjernbetjeningen.

Jeg oplever også at tv'et pludselig springer mellem mine hdmi kanaler når jeg ser noget der, ligesom den gør når man tænder noget udstyr, problemet er bare at udstyret allerede er tændt og derfor burde den jo ikke skifte kanal.

Nogen der har oplevet lignende med deres tv? Har aldrig haft problemer med dette på mit gamle LG tv.