Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af JHN
#242026
Hej. :)

Jeg har tænkt på hvor udviklingen stopper, når det kommer til TV-kiggeri på fladskærme.

Jeg har stor respekt for de fagfolk og nørder, der findes på Flatpanels og andre hjemmesider samt på de tilhørende debat-tråde. Jeg er ikke selv en nørd. Derfor vil det være spændende for mig at høre jeres meninger .

PÅ et tidspunkt vil alle TV-kanaler og alle andre kilder måske have 4K /UHD og HDR samt HFR, der betyder mange billeder pr. sekund. Disse vil måske også have bedre lyd. Og ligeledes vil alle halvdyre og dyre TV måske have 4k/UHD, god HDR samt HFR. Disse fladskærme vil måske også have bedre lyd. Og skærmene vil have lav inputlag hvilket er en fordel for spil.

Hvor meget bedre kan det så blive ? PÅ et tidspunkt bliver farverne og flere af de andre ting måske så gode, så det menneskelige øje ikke længere kan se forskel på et billede, der på papiret har det bedste billed, og på et billede, der ifølge data er lidt dårligere. Så hvor stopper udviklingen ?

Er der nogle mennesker med almindelig Tv-kiggeri der vil have glæde af et stort TV i 8 K ? Er 4K ikke nok til de flestes behov ? Hvad siger I andre ?

Jeg kan forestille mig at man på et tidspunkt måske kan lave GOD 3D uden briller. Det vil så kunne blive endnu en udvikling ved Tv-skærme.

Udviklingen vil fortsætte så man en dag nok kan få Tv skærme som man kan rulle sammen. Og man vil måske også kunne lave god "kiggeri" hvor materialet er ude i luften, så man kan se det både forfra, fra siden og bagfra. Det har jeg set før i umodne versioner. For mit eget vedkommende er de 2 sidstnævnte ting dog uinteressante for mig.

Vil man mon kunne få super-gode TV-skærme med 4K, god HDR, HFR, lav inputlag samt god lyd, hvor NY-PRISEN er på højst 10.000 kr ?

Hvad er jeres mening ?

Kærlig hilsen
Jan Hervig Nielsen
Ejer af et 40 tommer Full HD TV
Af Labze
#242029
JHN skrev: Vil man mon kunne få super-gode TV-skærme med 4K, god HDR, HFR, lav inputlag samt god lyd, hvor NY-PRISEN er på højst 10.000 kr ?
Sikkert, men det vi idag betragter som super godt vil til den tid være middelmådigt og set sig slået af dyrere produkter.

Udviklingen stopper sandsynligvis aldrig. På et tidspunkt bevæger vi os nok væk fra TV som vi ser idag til andre teknologier. Briller? Hologram? Film direkte ind i hjernen? Who knows.
#242054
Hvorfor skulle den stoppe ?

Der er meget at nå endnu.

Billiger skærme.
Lavere strømforbrug.
Mere kontrast.
Større skærme.
Bedre opløsning.

forsæt selv listen.

et TV er og bliver en stor del af hverdagen. Kan snildt forstille 100'' på væggen i stuen som underholdning og dagligdag kik. kan jo også bruges til at vise andet end TV
8K bliver en fantastisk foto fremviser :)
#242056
Det er svært at spå - specielt om fremtiden - så hvad der sker på den lange bane tror jeg bliver noget i stil med VR (uden de klodsede briller som i dag), hologrammer og lignende.

De næste 4-5 år indenfor tv-branchen har vi dog en god idé om, fordi grundlaget for standarderne så småt er lagt:
- Større farverum end DCI-P3 farverummet i dag (op til Rec.2020 - se billede nederst)
- HFR (High Frame Rate) op til 120fps
- Udvidet HDR (foruden større farverum, endnu mere lys)
- 8K Ultra HD (fire gange højere opløsning end 4K Ultra HD)
- Mere intelligent video-styring med dynamiske metadata (HDMI 2.1 samt Dolby Vision)

Jeg har sikkert glemt noget. Hvad man så pakker ovenstående ind i, er en helt anden snak. Nye komprimeringsformater såsom AV1 (efterfølger til Google's VP9), HEVC HDR-formater såsom HDR10, Dolby Vision, HLG. Osv.

3D tror jeg personligt tager form af virtual reality. Hele idéen om at 3D kan gengives på en flad skærm flere meter fra synfeltet giver udfordringer. Nemmere med virtual reality og augmented reality teknologier.

Og så vil OLED nok blive mere toneangivende og senere måske Samsung's QLED (der hører under den bredere microLED teknologi). Papirtynde "wallpaper" skærme får vi måske syn for allerede på CES 2017 i næste måned :)

Billede
#242097
Jeg tror at hvis VR nogen sinde skal slå igennem, bliver det i en helt anden form end vi kender det i dag. Jeg kan simpelthen ikke forestille mig nogen som i ramme alvor nyder at have de store briller på i mere end 20-30 min af gangen. Skal VR blive stort, bliver det langt ude i fremtiden, på en facon som vi har svært ved at forestille os i dag. Mht. udvikling af TV specifikt, er jeg ikke af den skole som tror på at TV på 100 tommer bliver normalen nogensinde. Stadig flere og flere skifter parcelhuset ud med mindre lejligheder hvor det hele er mere kompakt, og selvom de ingen praktisk nytte har haft eller nogensinde får, ønsker folk jo stadig at have plads til potteplanten, billeder på væggen og andre nibsting i hjemmet.

TV'ene vil til gengæld udvikle sig i den retning som masseproduktionen dikterer. Måske vil vi se "skræddersyede" TV til højindkomstssegmentet (på 100"), når det bliver nemmere at udvikle disse. Men for at en stor TV-producent skal tjene oppe i de helt store beløb, skal målgruppen deres produkt dækker være meget større. Ergo skal TV'ene stadig kunne passe ind i stadig mere kompaktive lejligheder, i takt med den store befolkningstilvækst i byerne, og derfor tror jeg ikke at vi vil se at retningen går imod synderligt større TV.

Fokus bliver derimod på at skabe billigere skærme med lavere strømforbrug, bedre opløsning osv. Da det er her at differentieringsmulighederne og den potentielle indtjening ligger hos producenterne, samtidig med at de stadig kan dække en meget bred målgruppe.
#242104
Det bliver sjovt hvis de foldbare skærme som dette vinder indpas..

https://m.youtube.com/watch?v=Ul_St5aZP10

Men altså: Hvor skal produktet få strøm fra og hvis det kun er toppen der kan bøjes er det vel knap så sjovt.

Måske godt som blikfang på huse, i stoppesteder og ligende..

Edit: Videoen er fra 2014 og syntes ikke teknologien har bredt sig særligt meget på 2-3 år. Heller ikke inden for Smartphones..
#242146
PeterD skrev:Det bliver sjovt hvis de foldbare skærme som dette vinder indpas..

https://m.youtube.com/watch?v=Ul_St5aZP10
Jeg så den demonstreret sidste år :) Det er ret imponerende. Her er også lidt om hvad LG forestiller sig OLED kan muliggøre i fremtiden: http://www.flatpanels.dk/fokusartikel.p ... 1446443042


En anden ting, som jeg tror, vi vil se en større tendens imod i fremtiden er "trådløse TV". Altså tv-skærme, som kun skal bruge et strømstik og ellers modtager alt andet via WiFi. Hvis Apple melder sig ind på markedet, så vil jeg tro, at det er sådan de bygger basen. Det kræver naturligvis veludbyggede app-platforme (noget som ingen tv-producenter rigtig har pt., men som Apple har ved at få med tvOS). Hvis man smider tunere, porte og alt muligt andet ud, så kan skærmene blive helt ekstremt tynde.

I stil med LG's wallpaper OLED:

Billede
#242149
John Jensen.

Tror nu nok at vi kommer tæt på 100 til hjemmebrug.
Syntes det er gået stærkt
Mit første store tv var et 26". Så blev de 32" næste 42" så 55" og nu 65".
Man bliver hurtigt forvent .
#242157
Rasmus Larsen skrev:
PeterD skrev:Det bliver sjovt hvis de foldbare skærme som dette vinder indpas..

https://m.youtube.com/watch?v=Ul_St5aZP10
Jeg så den demonstreret sidste år :) Det er ret imponerende. Her er også lidt om hvad LG forestiller sig OLED kan muliggøre i fremtiden: http://www.flatpanels.dk/fokusartikel.p ... 1446443042


En anden ting, som jeg tror, vi vil se en større tendens imod i fremtiden er "trådløse TV". Altså tv-skærme, som kun skal bruge et strømstik og ellers modtager alt andet via WiFi. Hvis Apple melder sig ind på markedet, så vil jeg tro, at det er sådan de bygger basen. Det kræver naturligvis veludbyggede app-platforme (noget som ingen tv-producenter rigtig har pt., men som Apple har ved at få med tvOS). Hvis man smider tunere, porte og alt muligt andet ud, så kan skærmene blive helt ekstremt tynde.

I stil med LG's wallpaper OLED:

Billede

Strømstikket kan sandsynligvis også pilles fra selve skærmen og placeres i "boksen" med alle de øvrige indgange og stik. Allerede i dag findes løsninger for trådløs strøm over kortere afstande (vistnok ca. 20-30 cm?) - så en sådan bøjelig tapet-skærm som LG viser, uden nogen former for kabler tilsluttet er ikke urealistisk i den nærmeste fremtid - bare den tilhørende boks er inden for tilstrækkelig rækkevidde.
#242166
Jeg så en prototype af trådløs strøm til en tv-skærm fra kinesiske Haier på en messe for en del år siden. Det benyttede "magnetic resonance"-teknologi: http://www.flatpanels.dk/nyhed.php?suba ... 1284117726

Det lignede dengang en prototype og der må jo have været nogle betydelige udfordringer eftersom der stadig ikke findes produkter på markedet.
Af JHN
#242341
Hej. :)

Det har været enormt spændende for mig at læse alle jeres interessante indlæg.

Rasmus, du henviser til farverummet og kommer med en figur. Det bedste af de 3 farverum er REC 2020. Men jeg kan se på figuren, at der er en masse grønt og lilla/lyserødt, som ligger udenfor REC.2020 - trekanten. Det, som ligger udenfor trekanten, er det det, som øjet kan opfatte eller er det sådan virkeligheden ser ud ?

En kammerat siger, at det menneskelig øje ikke kan opfatte flere af de forbedringer af farver, som man kan se på dyre TV. Men det tror jeg ikke på.

Noget helt andet er, at udviklingen vil gøre, at gode og supergode fjernsyn bliver billigere. Det er jo noget af det bedste ved udviklingen.

Udviklingen gør forhåbentligt også, at alle TV bliver relativ "grønne". Her tænker jeg ikke kun på lavt forbrug af el.

Jeg tænker i lige så høj grad på, at de bliver lavet så robuste, så de kan holde i 10 år uden at gå i stykker. ( Jeg aner ikke hvor lang tid TV holder idag ). Mit gamle billedrørs-Tv holdt i vel 15 år. Det kunne holde endnu længere, men jeg skiftede det ud med en fladskærm. På et tidspunkt ville det vel heller ikke kunne tage digitale eller andre signaler.

Og så vil det jo også være dejligt, hvis meget af Tvet kan genbruges eller nedbrydes på forsvarlig vis.

God weekend.

Kærlig hilsen Jan
#242342
JHN skrev:Rasmus, du henviser til farverummet og kommer med en figur. Det bedste af de 3 farverum er REC 2020. Men jeg kan se på figuren, at der er en masse grønt og lilla/lyserødt, som ligger udenfor REC.2020 - trekanten. Det, som ligger udenfor trekanten, er det det, som øjet kan opfatte eller er det sådan virkeligheden ser ud ?

En kammerat siger, at det menneskelig øje ikke kan opfatte flere af de forbedringer af farver, som man kan se på dyre TV. Men det tror jeg ikke på.
Hele farvegrafen repræsenterer menneskets syn. Farverne der går ud over Rec.2020 er dog nogle af de mere ekstreme. På grafen ser de naturligvis ret ordinære ud, men vi kan ikke se dem på vores skærme i dag (de de som bekendt ikke kan vise dem).

Der er stor forskel i praksis på Rec.709 og DCI-P3. Det er en meget synlig forbedring. De bedste skærme i dag dækker lige knap hele DCI-P3, så frem mod år 2020 bevæger branchen sig mod Rec.2020 lidt efter lidt.
Af PeterD
#242506
Hvis det er her, hvor man kan poste hvad de forskellige producenter tester i '16-'17 af "Fremtidens tv", så leger Panasonic med hvordan man kan gøre skærmene "gennemsigtige" og feks bruge dem i møbeldesign:


http://images.static-bluray.com/news/upload/7455_tn.jpg

Og i slukket tilstand:

https://s.blogcdn.com/slideshows/images ... 1400-1.jpg

LG: "Dobbeltsidet OLED og nu i "bølgeform"..

http://www.flatpanelshd.com/pictures/lg ... oled-2.jpg