Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#240818
Jeg har for nylig købt et 55'' LG 55UF840V TV. Jeg har sat det sammen med min Sony Hjemmebiograf (også næsten ny) med modelnavnet: BDV-N9200W. Hjemmebiografen har jeg før LG-TVet haft tilsluttet mit gamle 40'' Samsung TV uden problemer. Nu har jeg det problem at specielt DVD film nogle gange ser mærkelige ud. Det ser nogle gange ud som om at billedet 'hakker', og andre gange som om at det er i slowmotion. Dette var ikke et problem på mit gamle TV. Nogle Blu-ray film ser også nogle gange mærkelige ud, her er det panoreringer der 'hakker' i stedet for at være én blød bevægelse. Jeg har prøvet at ændre på video- og billedindstillingerne på både TVet og blu-ray afspilleren. Dette har hjulpet lidt, men der er stadig problemer. Er der nogen der kender til dette problem og hvordan det evt. kan løses. Jeg overvejer at gå til forhandleren igen, men vil lige prøve at se om jeg selv kan løse det først.
#240822
Prøv at kigge efter indstillinger på TV'et, der hedder noget i retning af det her:

24p mode
Film mode detection

Hvis du intet kan finde som hjælper, så find noget der hedder "frame interpolation" men kun som absolut sidste nødløsning. Det vil fjerne hakkeriet men på bekostning af at ting bliver for flydende.

(Dog ikke umuligt at du kørte med det på dit gamle tv og blot ikke er vant til hvordan film ser ud normalt)