Torben Rasmussen skrev:Det her med at dømme bevægelse på OLED er nok lidt tidligt, da det kun er LG der har fremvist køb-bare TV endnu. Jeg har netop har Philips' model hjemme og der er helt klart forskel på hvordan den håndterer bevægelse og hvordan LG'en gør det når det kommer til bevægelses-opløsning. Der er ingen af dem, der kan nå eks. et LCD fra Sony med Motion Flow aktiveret, men jeg synes faktisk at Philips' model gjorde det ret godt. Pointen er, at der er mere at hive ud af panelerne end hvad LG måske har formået.
Jeg er umådeligt glad for, at LG har givet mulighed for at finjustere deres TruMotion på TV'et efter smag. Begge de forudindstillede muligheder er simpelthen for kraftige, og giver artefakter rundt om hurtige elementer, især i SD indhold. Dog er jeg et af de der sære mennesker, som egentlig synes HFR og en smule sæbeopera-effekt gør billedet flottere, så det er fedt, at man kan finjustere som man lyster på det punkt
Pedersen.86 skrev:Selvom det er et elendigt eksempel, så vælger jeg at bruge det alligevel, da det illustrerer lidt af forskellen mellem de to skærme, og hvorfor jeg mener at højlys bestemt er et vigtigt parameter at diskutere.
https://www.youtube.com/watch?v=LCcmIZkjF-4
Scener i dagslys står altså mere klart og har en langt større dynamik på KS8000. Selvom en youtube video er et dårligt eksempel, så bemærk at manden bag videoen skriver det samme i teksten til den.
Jeg er sådan set enig med dig i, at det er en af OLEDs helt store hager pt er, at de ikke kan blive lige så lysstærke, og som videoen også viser, så halter det lidt efter LCD, i hvert fald i et eksempel som ovenstående. At de to TV vist ikke er sat ens op, og Samsung'en syner endnu lysere/mere solrig grundet et generelt varmere hvidpunkt, det er måske bare mig.
Nu har jeg ikke mulighed for at teste side om side, men når jeg har set HDR indhold på LG'et, har jeg ikke siddet og følt jeg manglede dynamik eller detaljer i de lyse områder, eller lysstyrke for den sags skyld.
Det kan sagtens skyldes, at jeg ikke er så opmærksom på det, igen fordi mit sidste TV er et 7 år gammelt Sony KDL37W5500.
MickDK skrev:
Du får ikke nødvendigvis højere kontrast af højere lysstyrke. Max kontrast på et LCD uden zoneoplyst baggrund er 1:6000 - med zoner er det højere, men så er det ikke længere per pixel kontrast.
Nu tænkte jeg specifikt på situationer, hvor lokal lysdæmpning anvendes
. Ellers har du helt ret.
MickDK skrev:
Det er måske fordi lysstyrken er ved at være så høj at det er svært at skelne forskelle? For mig er Solen ensfarve, selv med solbriller på
Jeg tror dog ikke der specifikt menes f.eks. sollys, når man snakker om peak-brightness i HDR. Skarpt dagslys, eller detaljer i hvide overflader kan sagtens mistes, hvis filmen er mastered efter en max lysstyrke på 1000 nits.
Der kommer LG's OLED til kort, selvom de dog med den nyeste firmware har prøvet at forbedre det.
MickDK skrev:
Det kommer nok. Alternativt kommer der noget endnu bedre, fx QLED i dets oprindelige betydning (og ikke det QLED stunt som Samsung kører med....).
Deres nye 7-serie skulle være 25% lysere end 6'erne, så det går den rigtige vej. Min største anke er faktisk deres lidt for aggressive automatiske lys-dæmpning, som opstår, når store dele af skærmen er hvid. Præcis hvorfor de gør dette, kan jeg ikke finde noget præcist svar på, men det er enten et spørgsmål om at undgå burn-in, fordi folk efterlader TV'et med et hvidt, statisk billede på max lysstyrke, eller fordi strømforsyningen ikke kan klare at levere maksimal spænding til alle dioderne på samme tid.
MickDK skrev:
100% enig. Men hvad som tæller mest er individuelt, jeg kan heller ikke leve med det. Så hellere give afkald på lidt præcision i bevægelser.
Jeg synes ikke, jeg har oplevet nogen nævneværdig besvær med bevægelse på LG'et, efter jeg satte TruMotion op, som jeg vil have det. Ganske vidst har det ikke samme bevægelsesopløsing, som Samsung f.eks. gør brug af, men jeg har ikke oplevet det som et problem. Måske har jeg bare ikke spillet det rigtige indhold til at se det.
MickDK skrev:Her mener jeg faktisk at OLED giver det bedste billede ved 4K HDR - netop fordi lysstyrken ikke er det vigtigste, men reel per pixel kontrast er.
Det er nok et spørgsmål om indholdet, og hvad man har af ønsker for sin oplevelse. Jeg er enig med dig, men jeg kan også sagtens anerkende, at LCD har fordelene, hvis der skal vises meget lysstærke scener.