9. feb 2017, 12:59
#245764
For nogle år siden opførte mange sig efter min mening naivt i deres bedømmelse af Samsungs tordenflueskærme, fordi de ikke vidste bedre.
Jeg valgte at undersøge internettet på tværs af fabrikater og fandt - ikke overraskende - at samtlige LCDskærme led af tordenflueproblemet.
Teknologisk set var det umuligt at fremstille en LCDskærm uden, at tordenfluer kunne trænge ind.
Da nogle endog påstod, at Samsung kun dækkede indenfor 6. måneder, fandt jeg flatpanels testprogram, der synliggør om jeg også havde disse små væsener inde bag skærmen.
Jeg fandt - ikke overraskende - 2 1/2 fluer i øverste del af skærmen, der slet ikke var synlige ved alm. TVkiggeri. Jeg kørte hårdt på sælger og Samsung og i løbet af halvanden uge fik jeg hele beløbet retur - mere end kr. 15.000- på mit 18 måneder gamle TV. Så servicen fejlede intet.
Men det var med min viden tale om kulance. Ikke fordi de retsligt skulle! De var flinke.
Tager vi problemet i en mere juridisk retning, så er det min nuværende overbevisning - og som følge af min juridiske forsikringsuddannelse, at ingen LÆNGERE kan vinde en retssag, som følge af tordenfluer i en LCDskærm, fordi teknologien desværre er, som den er, og at vi må affinde os med den. Ja, groft set på samme måde, som at skærmene heller ikke tåler leg i stuen fra en flok elefanter. OG ikke mindst: Tiden er gået fra, at man pr. kulance betaler, nu hvor de fleste er vidende om muligheden for, at de små bæster kan trænge ind i en LCDskærm. Desværre. Så spild ikke for meget krudt og kroner på at vinde en retssag idag.
Med venlig hilsen bentpetersson